Leanders Lup: Datagennemgang af 3. runde i Superligaen
Silkeborg - Vejle 2-1 (Onugkha, McCowatt, Lind)
FC København - Randers 4-0 (Gonçalves, Bardghji, Gonçalves, Diks)
Hvidovre - AGF 0-2 (Mortensen, Knudsen)
Lyngby - FC Midtjylland 4-1 (Gytkjær, Finnsson, Sørensen (sm), Chukwani, Cho Gue-Sung)
FC Nordsjælland - Brøndby 3-1 (Vallys, Ingvartsen, Nuamah, Frese)
OB - Viborg 1-2 (Ementa, Kadrii, Thomas)
Personlige rekorder, langskuds-allergi, guld-garanti og nedryknings-nedtur med 9 og 0 point efter tre runder og meget mere. Leanders Lup er klar på SpilXperten!
Silkeborg – Vejle 2-1 (Onugkha, McCowatt, Lind)
- Vejle led en tung skæbne på en overtidsscoring mod sig til allersidst, for man spillede faktisk en pæn kamp på JYSK Park og havde bolden 52% af tiden. Kun AGF og FC Nordsjælland havde bolden mere på Silkeborgs hjemmebane i sidste sæsons grundspil.
- Vejlenserne stod også solidt defensivt og holdt Silkeborg nede på komplet ufarlige afslutninger væk fra DangerZone helt frem til det 65. minut, hvor Callum McCowatt scorede efter en dårlig VB-clearing. Vi skal helt tilbage til 8. august sidste sæson for at finde en kamp, hvor Silkeborg havde en DangerZone-afslutning senere i en hjemmekamp – dengang i et 1-2 nederlag mod OB.
- Nederlaget sender dystre skygger over Nørreskoven i forhold til chancerne for at klare skærene i nedrykningskampen:
- Silkeborg manglede i den grad fart mod Vejle og lykkedes ikke med at løbe en eneste omstilling mod vejlenserne.
- Pelle Mattsson spillede en stinker af en kamp efter normale, stærke standarder og noterede sig for sin dårligste succesfulde aktioner procent (57) nogensinde som starter for Silkeborg på seniorniveau. Mattssons gennemsnit ligger på 74,4 siden 2019.
- Nicolai Larsen har ikke holdt nullet i en efterårssæsonskamp siden 11.9 2022 mod AGF. Vejle-kampen var ligeledes den 13. kamp ud af 14 siden AGF-kampen uden Clean Sheet hjemme på JYSK Park.
- Alexander Lind scorede sit Superligamål nummer seks på afslutning nummer 16. SAMTLIGE scoringer er sat ind som indskifter. I tre starter for Silkeborg har Lind været med til at spille 0-0, 0-0 og 0-0 mod Sønderjyske, FCK og Silkeborg i de første tre runder af 21/22-sæsonen.
FC København – Randers 4-0 (Gonçalves, Bardghji, Gonçalves, Diks)
- På trods af klubbens størrelse og dominans, er maksimumpoint efter tre runder ikke nogen selvfølge for FC København. Efter sejre mod Lyngby, Vejle og Randers kan FCK notere ni point for tre kampe for sjette tredje gang i klubbens historie. Sæsonerne er endt lykkeligt de foregående fem gange det er sket:
- Jacob Neestrup jubilerede med sin 25. kamp for FC København som cheftræner for FCK. Med 17 sejre, fem uafgjorte, tre nederlag og et pointsnit på 2,24, holder kun Ariel Jacobs (2,28) og Hans Backe (2,32) et højere snit for sine første 25 kampe som cheftræner i klubben. Neestrups tidligere chef Ståle Solbakken er på 4.pladsen med 2,12 point.
- Diogo Gonçalves scorede sit niende Superliga-mål for FCK og har nu scoret et mål mere end de fire øvrige portugisiske målscorere i Superligaen, som er Pedro Ferreira, Joao Ferreira, Tiago Targino og Paulinho fra Viborg.
- FCK scorede for tredje gang under Jacob Neestrup mindst tre mål i en SL-kamp for anden gang i træk (VB-FCK 2-3, FCK-RFC 4-0) Før Neestrups indtræden som cheftræner skete det blot EEN gang i de foregående ETHUNDREDETRETTEN Superliga-kampe, at FCK to SL-kampe i træk scorede mindst tre gange. Det var under Jess Thorup i en 4-2 sejr mod Brøndby samt 3-1 ude mod AGF i runde fire og fem af 2021/22-sæsonen. Før det skal vi helt tilbage til mesterskabs-sæsonen 2018/19, hvor FCK i runde 32 og 33 vandt 4-0 over OB og 3-2 over Brøndby.
- FCK dominerede Randers i sjælden grad og tillod NUL afslutninger fra gæsterne indenfor rammen. Det er første gang FCK 11-mod-11 holder en modstander helt fra afslutninger indenfor rammen siden 1-0 over FC Nordsjælland i marts måned 2022.
- Samtidig overlod FCK intet initiativ til kronjyderne og præsterede for anden kamp i træk en pasningsprocent over 89. Ikke siden februar 2019 i to sejre mod OB og netop Randers har FCK sidst præsteret to kampe i træk med mindst 89 i pasningsprocent.
- Da Diogo Gonçalves hamrede 3-0 målet i nettet stod stadionuret på 28:
- For Randers blev det slutningen på en ellers flot stime med 126 SL-kampe i træk med mindst én afslutning indenfor rammen. Sidst Randers ikke havde en afslutning på mål var helt tilbage til sjette runde af 2019/20-sæsonen, og også dengang var FCK på modsatte banehalvdel.
- Marvin Egho leverede et indhop af de usædvanligt dårlige for Randers. Østrigeren kom ind fra 2. halvlegs start og leverede i de sidste 45 minutter:
0 afslutninger
0 shot assists (assist til afslutning hos medspiller)
0 indlæg
0 mand-mand-situationer
0 indblandinger i offensive dueller
0 berøringer i FCKs felt
0 progressive løb med bold
0 frispark tilkæmpet
Hvidovre – AGF 0-2 (Mortensen, Knudsen)
- Hvidovres oprykkere slider fortsat offensivt i det. 2 afslutninger på mål mod FCM, tre mod Randers og i søndags kun én mod AGF giver Hvidovre det næstlaveste antal afslutninger på mål de første tre runder fra de i alt 19 oprykkere, der har været i Superligaen i databasen mellem 2015 og 2023. Kun Silkeborg i 2019/20-mareridtssæsonen med fem afslutninger indenfor rammen de første tre gange 90 minutter har været dårligere end Vestegns-klubben.
- For tredje SL-kamp i træk havde Hvidovre ikke en afslutning efter et hjørnespark, og Per Frandsens tropper har nu taget 13 hjørnespark i landets bedste række uden at få en afslutning på. Sidste sæson i 1.division scorede HIF flest mål af alle med 10 fuldtræffere efter hjørnespark. Ej heller nogle af HIFs seks frisparksindlæg har givet en afslutning
- AGF leverede en skarp defensiv kamp og holdt Hvidovre nede på 0,32 Expected Goals på otte afslutninger. Dog var man frygtelig kønsløse i front udover Patrick Mortensens fine træffer på flot opspil, der skabte en kæmpe 0,83 xG chance efter 25 minutter.
De resterende fem afslutninger inden Magnus Knudsens 0-2 scoring var fire langskud udenfor boksen med en samlet xG på 0,14. - Mads Emil Madsen var en decideret maskine på midtbanen og stod for KARRIEREHØJESTE 12 bolderobringer i kampen. Madsen har 149 kampe for Silkeborg, AGF, LASK og Slavia Prag i seniorkarrieren og toppede den altså søndag eftermiddag i Hvidovre med en gedigen indsats i erobringsspillet.
- Patrick Mortensen scorede Superliga-mål nummer 74 og passerede dermed Chris Hermansen på Superligaens 15.plads for all-time målskytter. Næste spiller er David Nielsen på 76 scoringer, mens Thomas Thorninger (81) og Kamil Wilczek (82) venter lige udenfor top10.
Lyngby – FC Midtjylland 4-1 (Gytkjær, Finnsson, Sørensen (sm), Chukwani, Cho Gue-Sung)
- Godt hjulpet på vej af et tidligt, men fuldkommen korrekt, rødt kort til gæsternes Stefan Gartenmann, scorede Lyngby 4+ mål i en Superliga-kamp for blot anden gang siden foråret 2008! Dengang blev det 4-1 mod Horsens, og i 2019 blev det 4-3 mod OB.
- FCM har slidt voldsomt i undertalsspillet og har de seneste tre kampe med udvisning mod sig lukket massive syv mål ind (to mod Horsens i 3-3 kampen, et mod Lyngby i et 1-3 nederlag og senest fire mod Lyngby i 1-4 nederlaget) I 21/22 fik både Junior Brumado og Evander direkte røde kort i 1. halvleg i løbet af efteråret, men FCM vandt begge opgør med 2-0 i Haderslev og 1-0 i Parken.
- Underliggende data på kampen bliver irrelevant og meget lidt repræsentativt ovenpå så unormalt et kampforløb, så kampen “udgår” i mere detaljeret grad end ovenstående.
FC Nordsjælland – Brøndby 3-1 (Vallys, Ingvartsen, Nuamah, Frese)
- Brøndby mangler både defensiv og offensiv skarphed. 10 blå/gule spillere har forsøgt sig i sæsonen, men sølle tre har ramt målet i form af Wass, Vallys og Evjen. Mathias Kvistgaarden og Ohi Omoijuanfo står noteret for undervældende syv afslutninger, der alle er røget forbi mål eller er blevet blokeret.
- For norske Omoijuanfo er det tredje kamp i træk uden en afslutning indenfor rammen – i sidste sæson havde BIF-angriberen ikke to kampe i træk uden en afslutning indenfor rammen, men han slider i det for tiden.
- Der var bred enighed om, at Jacob Rasmussen var en af få lyspunkter i kampen, og underliggende data lyver heller ikke. Midtstopperen leverede bundsolidt med en pasningsprocent på 93, tre bolderobringer, fire clearinger og tre ud af fire vundne dueller. Ligeledes sad seks ud af otte afleveringer til banens sidste tredjedel.
- For anden kamp i træk lukkede Brøndby mål ind direkte på frispark. I de foregående 97 Superligakampe mellem premierekampen i 20/21-sæsonen og premierekampen i 23/24-sæsonen, lukkede Brøndby kun to mål ind på frispark tilsammen.
- Thomas Mikkelsen har det ikke specielt godt med langskud. Veteran-keeperen har for Lyngby og Brøndby de seneste fem sæsoner lukket 22 mål ind på langskud på 74 kampe. Altså et langskudsmål mod sig hvert 303. minut. Det er mildest talt ikke ret godt, når man sammenligner med de øvrige holds målmænd, som har været i Superligaen i en rum tid:
- FCN var effektive og scorede tre gange på tre skud indenfor rammen. Det skete kun én gang sidste sæson, at man også havde 100% udnyttelse af alle skud indenfor rammen, nemlig i 3-2 sejren ude mod AGF i 8. spillerunde.
- Defensivt var man også skarpe, hvis man ser bort fra de to store chancer holdet gav væk i 1. halvleg, hvor Nicolai Vallys konverterede den ene. Efter Vallys’ scoring kom Brøndby blot frem til to afslutninger – begge fra indskiftede Marko Divkovic, der afsluttede udenfor boksen i forholdsvis ufarlige situationer.
- Gigantisk kamp af Martin Frese, som havde et mål på en enkelt afslutning, succes med tre lange afleveringer ud af tre mulige og som prikken over i’et satte Superliga-rekord med TOLV bolderobringer i en pragtindsats i FCNs venstreside. Frese havde 11 erobringer mod netop Brøndby i premierekampen af 2020/21-sæsonen, men slog den altså søndag aften på hjemmebane.
OB – Viborg 1-2 (Ementa, Kadrii, Thomas)
- OB kom ned på jorden igen mod et velorganiseret Viborg-hold, som tydeligvis havde læst på lektion efter OBs skarpe omstillingsspil i de første to runder. Fynboerne fik ikke lov til at køre en eneste omstilling efter at have kørt fire mod Brøndby med tre afslutninger til følge og tre mod Randers med to afslutninger til følge.
- Bashkim Kadrii har nu scoret på fire af sine seneste fem forsøg indenfor rammen i Superliga-regi
- Unge Tobias Slotsager på bare 17 år noterede sig for 77 succesfulde aktioner, heriblandt syv ud af otte vundne, defensive dueller og ni bolderobringer. Det er Superliga-rekord for OB-midtstopperen, som havde 73 vellykkede aktioner mod AaB som sin hidtil bedste kamp.
- Indskiftede Nigel Thomas blev den 21. hollænder til at score i Superligaen, da han sikrede Viborg sejren sidst i 2. halvleg.
- Viborg var forrygende i 1. halvleg og mønstrede FJORTEN afslutninger på de første 45 minutter. Det er det højeste antal VFF-afslutninger i 1. halvleg af en SL-kamp siden 17 afslutninger mod Silkeborg helt tilbage i august 2016.
- Nytilkomne Serginho var ikke ked af at afslutte – fem gange plaffede portugiseren i sin SL-debut. Senior-karrierehøjeste for Serginho siden han fik debut for Benficas U23-hold i 2019. Tre ud af fem vundne mand-mand-dueller lover også godt på drible-fronten, hvor Serginho i sidste sæson havde flest vellykkede mand-mand-dueller pr. 90 minutter af alle spillere, men manglede slutprodukt med kun 16 afslutninger på 1.000 minutters spilletid. På blot en times spilletid er han altså godt en tredjedel af vejen i forhold til sidste sæson.
- Viborg kom under belejring i 2. halvleg, hvor især udskiftningen af Jeppe Grønning (skavanker) betød et tungt pres fra OB. Viborg måtte lave TYVE clearinger i de sidste 45 minutter – 2,5 gange så mange som snittet for 2. halvleg i sidste sæson, hvor kun 21 clearinger i 2. halvleg af en 2-0 sejr i Brøndby overstiger mandagens antal.