4. Superliga-runde er afviklet. Benjamin Leander kommenterer på FCK – AGF og alle de andre kampe fra runden.


Foto: Alamy / Ritzau.
FC København – AGF (Mikkel Redder)

Foto: Ritzau / Alamy
Kampens sværhedsgrad: Svær
Dramatisk kamp i Parken, hvor især AGFs 2-0 scoring var med til at gøre kampen svær med fjendtlig atmosfære til følge. Et langt VAR-gennemsyn endte med, at Mikkel Redder godkendte AGFs scoring på trods af klar hånd på bolden fra gæsternes Kristian Arnstad.
Inden vi når dertil, var Redder dog også på arbejde med påtaler til selvsamme Arnstad, en dobbeltpåtale til Lerager og Tingager ved et hjørnespark, og også en til norske Birger Meling. Sidstnævnte forsøgte også at snyde Redder til at dømme frispark i FCK-feltet, da en dårlig tværaflevering kom under pres fra en AGF’er, og her havde jeg kvitteret med stående klapsalver for et indirekte frispark og advarsel til Meling, da han tjattede bolden ud over egen mållinje og efterfølgende gik i græsset for at trække frisparket.
Arnstads hånd på bolden var dog ikke kriminel i den forstand, at AGF-scoringen kun skulle være annulleret, hvis Arnstad selv havde scoret, eller hvis bolden IKKE var kommet fra meget kort afstand fra FCK-keeper Kotarski, som parerede bolden op på nordmandens arm fra kort afstand. Arnstads arm flagrede ikke i unaturlig position, og derfor var hands-situationen ikke kriminel.
Opridset:
Selvom Parkens hjemmetilskuere dømte nordjyden en gennemført fin kamp, hvor straffesparket mod Jordan Larsson også blev fanget, og hvor en tilsvarende situation med Mohammed Elyounoussi, som så kriminel ud, blev afvist korrekt.
12 minutters tillægstid, som blev til 14, var måske et par minutter for meget efter min mening, men tillægstiden fastslås i samarbejde med VAR-vognen, som givetvis har haft helt styr på mængden af udskiftninger, skadesbehandlinger, VAR-tjek og usportslig opførsel for at definerede kampens overtid.
Læs også
Viborg – Sønderjyske (Mads-Kristoffer Kristoffersen)

Foto: Ritzau/Alamy Live News
Kampens sværhedsgrad: Normal
Sværhedsgrad normal med pil nedad, men det var to fysiske mandskaber, som satte hinanden stævne med mange dueller og over middelhøje 25 frispark undervejs.
Presset var Mads-Kristoffer Kristoffersen dog ikke undervejs, og tre advarsler i kampen, en til Njoh for at sparke bolden væk og to til Sønderjyskes Björklund og Magnus Jensen, var alt rigeligt – advarslen til Jensen kunne endda nemt være sprunget over, men Kristoffersen så givetvis en hårdere kontakt end tilfældet var, da ex-Lyngbyeren gik ned i en tackling bagfra på VFFs Charly Nouck.
FC Midtjylland – Fredericia (Lasse Graagaard)

Foto: Ritzau/Alamy Live News
Ikke meget at se til for Lasse Graagaard i første 40 minutter på et småsøvnigt MCH Arena. Fortjent advarsel til Denil Castillo for at stoppe en farlig omstilling til FCF, men ellers ikke noget andet, der kunne få pulsen til at stige bare minimalt hos aktørerne.
Til gengæld tog det fart i minut 43, hvor Franculino scorede til 2-1, men blev vinget af for offside af linjedommer Andreas Holt. Imens VAR tjekkede offsiden, blev der i stedet kaldt potentielt straffe til Fredericia for en hands på koreanske Lee, som fik bolden headet på sig fra kort afstand, men til gengæld på en bold, som var længe undervejs på tværs af feltet, og på en flagrende, koreansk arm.
Jonas Hansen i VAR-vognen anbefalede straffe til Graagaard, men hoveddommeren sagde nej, og i stedet kunne FCM juble, da det kom frem, at Franculino var onside ved FCMs scoring, sådan så vi gik fra potentiel 1-2 til i stedet at have 2-1 på måltavlen på MCH Arena.
Et fint eksempel på, at situationer ses forskelligt, og at vi ikke kan putte alt under samme linje med to streger under
Silkeborg – FC Nordsjælland (Jakob Kehlet)

Foto: Zuma Press / Alamy
Hidsig start for Jakob Kehlet i El Plastic, hvor han indenfor de første 20 minutter havde dømt straffespark, annulleret en FCN-scoring for frispark og givet gult kort for et voldsomt frispark af Prince Amoako Jr, som stemplede voldsomt ind i en løs bold duel mod Svenn Crone og ikke var mange gram kropsvægt fra et direkte rødt kort.
Straffesparket helt korrekt, da Tobias Salquist kastede sig ned i en ishockeyblokering og blev ramt på armen – forsvarsspilleren tager en risiko, når han forøger sin kropsvolume på den måde, og rammes man, betales der ved kasse et.
Klart frispark begået på FCNs ikke-scoring til 2-1, eftersom en SIF-forsvarer blev revet klart omkuld sekunder forinden.
Intens start på de sidste 45 minutter, hvor både Pelle Mattsson og Villum Berthelsen måtte i bogen hos Kehlet, som generelt havde at gøre med to overraskende tændte mandskaber i et opgør, som traditionelt ikke har haft alverden i intensitet.
Straffe nummer to til Silkeborg også glasklart efter en forfærdelig klodset aktion af Caleb Yirenkyi på et SIF-hjørnespark, hvor midtbanekrigeren gik durk i ryggen på en SIF’er fem meter fra Jakob Kehlet.
FCN’erne var generelt vældig frustrerede på Kehlet, som også dømte ekstremt opsigtsvækkende 18 frispark til SIF og sølle to til FCN, men en uhørt stor procentdel af FCN-frisparkene var også udisciplinerede og torskedumme, hvilket også kastede fire advarsler af sig.
Brøndby – Vejle (Jonas Hansen)

Foto: Ritzau / Alamy Live
Speciel situation i Brøndby, hvor rutinerede Jens Maae skulle have dømt på Brøndby Stadion for første gang siden sæsonen 20/21! Maae blev dog fanget af det voldsomme, trafikale kaos, som herskede på Fyn og Sjælland, at han tidligt meldte det til DBU, som efterfølgende handlede hurtigt og fik Jonas Hansen til Brøndby.
Hansen havde været på arbejde mellem 14 og 16 i VAR-vognen, som er placeret fast i Vanløse i det københavnske nordvestkvarter, og selvom det i sagens natur ikke er optimal forberedelse, var der ikke mange andre valg at gå efter – Superliga-dommerfordelingen 2025 er nemlig fordelt geografisk med sølle tre dommere fra Sjælland og 12 fra Jylland og Fyn – Svend Funder er sågar jysk tilflytter, mens Jonas Hansen og Jakob Sundberg er “etniske” københavnere 🙂
Funder er nyoprykket og skulle naturligvis ikke dømme på Brøndby Stadion i sin allerførste kamp, og Sundberg har givetvis været meldt fri, sådan så Hansen var den eneste, reelle mulighed.
Han gjorde i øvrigt en glimrende figur med fem korrekte advarsler undervejs – en tidlig en af slagsen til Luis Binks kunne være erstattet med en påtale, men der var fuldt belæg for at tildele BIF-debutanten den.
Det samme gjaldt advarsler til VBs Velkov (holde), Wass (grov halvandenfodstackling), Tahirovic (protester) og Amin Chiakha – sidstnævnte for at byde Luis Binks velkommen til Superligaen:
Efter Chiakhas advarsel gik gassen totalt af ballonen, og på trods af en spinkel føring til Brøndby, blev det aldrig rigtig spændende eller intenst til sidst med Hansen i fuld kontrol over begivenhederne.
OB – Randers (Aydin Uslu)

Foto: Zuma Press / Ritzau
Hu-hej vilde dyr for en kamp i Odense. Aydin Uslu fik lov til at dømme 112 minutters fodbold efter to Randers-skader i 1. halvleg og en skade til 1. linjedommer Ole Kronlykke, hvilket medførte kvinelig debut i landets bedste række som linjedommer til 4.dommer Nanna Løf Mørch Andersen.
Den konstituerede linjedommer havde ikke vinket en kamp af betydning i over tre år, men det er nu en gang sådan det må være i og med, man økonomisk ikke kan have både 4.dommere og reservelinjedommere med til Superliga-kampene – den slags opererer man kun med til VM-slutrunder:
Held og lykke skulle være helt overflødigt for Løf Mørch Andersen, som leverede en bundsolid indsats uden i øvrigt at blive overbebyrdet.
Bundsolid var indsatsen også fra Aydin Uslu, som godt nok skulle bruge hjælp fra VAR ved OBs straffespark i 1. halvleg – på trods af megen hands-polemik den sidste tid kan der ikke være to holdninger om, hvorvidt Wessel Dammers gjorde sig kriminelt meget bredere, da han gik ned for at blokere en OB-afslutning i eget felt.
Alle fem advarsler i 2. halvleg blev ramt flot – fire til Randers og en enkelt til OB, og der kunne endda være givet en ekstra til Stephen Odey for en hånd i ansigtet på Julius Askou.
Kampens nøglemoment indtraf i kampens overtid, hvor RFC-anfører torpederede OB-debuterende målmand Theo Sander, og hvor gæsternes Elyes Mahmoud efter spilstop tyrede en bold i nakken af en OBer til forholdsvis pæn polemik.
De langsomme gengivelser viste dog, at Dammers kun kom i kontakt med Sander, fordi indskiftede Yaya Bojang skubbede hollænderen med to hænder ind i Sander – med de sidste par runders tilkendte straffespark i RFC-SIF, FCK-AGF , AGF-FCM og SIF-FCN in mente, var det svært at finde argumenter for, at VAR-dommer Jakob Sundberg ikke skulle kalde Uslu til skærmen.
Omkring situationen med Mahmoud skrev jeg følgende på Twitter:
Alt i alt en god kamp fra Uslu, dog med naturlige spørgsmålstegn i afslutningen, hvor det dog igen er vigtigt at understrege, at Uslu står præcis som han skal ved RFC-dødbolden, som fører til det potentielle straffespark. Han kan ikke se situationen og er afhængig af VARs hjælp dér.












