18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Linje: Dommerkommentar til 21. SL-runde

Næstsidste Superliga-grundspilsrunde er i gang. Benjamin Leander kommenterer på de kontroversielle situationer set med dommerbriller på.

Foto: Alamy / Ritzau.

Silkeborg – Lyngby (Jonas Hansen)

Foto: Ritzau/Alamy Live News

Rolig indledning i Søhøjlandet, hvor jeg dog havde foretrukket, at LBKs Lucas Lissens havde fået gult for at gå ind foran bolden og forhindre en SIF-igangsætning. Bare spørg Declan Rice om, hvor galt den slags kan gå…

Hansen nøjedes med en påtale, hvilket heller ikke var nogen decideret forkert løsning.

Lyngby kom foran 1-0 og valgte at fejre det med bænkene og få drukket lidt vand. Det skulle Jonas Hansen dog ikke be’ om, og Hansen satte spillet i gang mens Lyngby ikke var på plads endnu. Forholdsvis hårdt, men omvendt er det også blevet en uskik, at holdene skal gå i håndbold-timeout-mode ved ethvert spilstop.

Sublim advarsel fra Hansen til Pelle Mattsson for en grim stempling på Oscar Buur, selvom sidstnævnte knap nok gik i græsset.

Ikke meget at diskutere i store dele af 2. halvleg før indskiftede Malik Abubakari så rødt et kvarter før tid for en stempling på Pelle Mattsson. En ekstremt hård dom fra Jonas Hansen, og gudskelov med befriende, selvstændig tankegang fra Michael Tykgaard i VAR-vognen, som kaldte Hansen til skærmen og gjorde opmærksom på, at der intet brutalt var over Abubakaris stempling, som naturligvis skulle give advarsel, men heller ikke mere end det.

AaB – FC Midtjylland (Lasse Graagaard)

Foto: Ritzau/Alamy Live News

Opdateres

AGF – Viborg (Jørgen Daugbjerg)

Foto: Ritzau/Alamy Live News

Tidlig advarsel til VFFs Justin Lonwijk – den blot sjette på lige over 600 spilminutter – for at kante AGFs Tobias Bech. Ikke alle dommere havde givet den, men for såvidt acceptabelt af Daugbjerg at vurdere, at hollænderen stoppede et lovende angreb.

Selvsamme Lonwijk var utilfreds med, at han ikke fik straffespark i det 25. minut, men der var ikke engang en slow af, hvorfor hollænderen mente, at der skulle peges på 11-meter-pletten.

Tilfældig hands i Viborg-feltet kort tid efter var heller ikke kriminelt, og i det hele taget var den første halve time ikke i nærheden af at være så intens som i det omvendte opgør i Viborg.

Fin advarsel til Henrik Dalsgaard efter 49 minutter, som mindede 1:1 om den advarsel Lonwijk fik i 1. halvleg. Endnu mere logisk advarsel til Mølgaard for at rive Lonwijk omkuld to minutter senere.

Sublimt arbejde af Jørgen Daugbjerg med at “skærme” VFFs Elias Andersson ud af banen, da svenskeren leverede en af de mest dårligt timede tacklinger og var heldig med ikke at brække foden på AGFs Mikael Anderson. Daugbjerg trak omgående rødt til svenskeren og sørgede for, at der ingen skubben og puffen opstod,

FC København – Sønderjyske (Jakob Sundberg)

Foto: Alamy / Ritzau Scanpix

Første situation kort inde i kampen var kontroversiel – FCK råbte på frispark uden for feltet og rødt kort til Andreas Oggesen. VAR og Jakob Sundberg gjorde ikke mine til at dømme noget, men VAR havde ikke kaldt Sundberg til skærmen for at omstøde, hvis kampens opmand havde dømt frispark og udvisning til SJF-midtstopperen.

Og “Hvorfor kan VAR ikke gøre noget” spørgsmålet, som ofte stilles:

Efter et kvarter legede Andreas Oggesen også med ilden, da han temmelig åbenlyst hev Jordan Larsson ned – dog i en situation, hvor svenskeren heller ikke gjorde meget for ikke at gå i græsset, men hvor man samtidig også må stille sig selv spørgsmålet “Hvorfor er der egentlig ingenting?” når Oggesen holder Larsson uden bolden i nærheden.

Utroligt, at Marcos Lopez ikke fik advarsel, da han tossede bolden 20 meter væk og oven i købet brokkede sig til linjedommeren over en vurdering af, at bolden havde været ude først. Obligatorisk billet som peruaneren undgik.

Grimt, grimt sammenstød mellem SJF-keeper Marcus Bundgaard og egen forsvarsspiller Tobias Klysner. Sundberg gjorde det eneste rigtige og fløjtede opgøret af omgående, selvom bolden dansede i gæsternes felt.

Obligatorisk advarsler til Sefer Emini for en høj støvle på knæet af Magnus Mattsson.

Man sad ikke med fornemmelsen af, at Sundberg og teamet havde helt styr på opgøret, som dog også blev besværliggjort af temmelig ringe opførsel fra begge hold. Dobbelt-gult til Agger og Lopez for en sammenstimling var helt fint, men også nødvendigt efter en bøvlet start på 2. halvleg.

Fornuftig vurdering, da selvsamme Marcos Lopez bragte en Sønderjyske-spiller i græsset kort tid efter og ikke fik gult kort nummer to af Sundberg:

Parken ville voldsomt gerne have straffe, da Amin Chiakha gik i græsset fem minutter før tid, men Sundberg afviste, og den vurdering var helt spot on. Det var primært tyngdekraften, som FCKs unge angriber ned og knap så meget Matti Olsens opdækning af FCKs nummer 19.

Skriv første kommentar

Skriv et svar