Leanders Linje: Dommerkommentar til 21. SL-runde
Superliga-grundspillet nærmer sig enden! Benjamin Leander analyserer kendelserne fra kampene i 21. spillerunde af Danmarks bedste række.
Foto: Alamy / Ritzau Scanpix.
FC Nordsjælland – Vejle (Michael Tykgaard)
Foto: Ritzau / Alamy
Kampens sværhedsgrad: Normal
Hu hej vilde dyr udvikling i Farum, hvor 3-0 til FCN blev til 3-3 fuldtid.
Forinden havde Michael Tykgaard haft en ganske udramatisk og tenderende let 1. halvleg at forholde sig til på kunstgræsset på RTD Park lige indtil overtiden, hvor FCNs Justin Janssen gik hårdt ind på Mikkel Duelund og modtog en fortjent advarsel – givetvis adresseret af linjedommer Jan Johansen, som stod placeret lige ud for situationen med Tykgaard de foreskrevne 20-25 meter væk fra situationen.
TO minutter og TOOGFYRRE sekunder efter der var fløjtet for frispark, blev der meldt ud, at der blev tjekket for rødt kort til Janssen i situationen, og Tykgaard blev kaldt til skærmen af VAR-dommer Mads Kristoffersen, som adviserede Tykgaard om, at han anbefalede udvisning af Janssen.
Hvad taler for?
Kontakt over ankelhøjde – klart i retning af rødt kort.
Hastighed i tacklingen – moderat. Janssen kommer løbende, men springer ikke ukontrolleret ind i tacklingen.
Intention om at spille bolden – til stede. Bolden er løs
Voldsomhed i tacklingen – hensynsløs. Kontakten med Duelunds ankel er et let riv frem for en tung stempling, hvor der vrides i anklen. Dommerformand Johansen går vældig meget op i den slags.
For mig lander vi seks af ugens syv dage på et gult kort her – jeg mangler ere brutalitet i tacklingen, selvom kontaktpunktet over anklen er skærpende. FCN får intet ud af at appellere Janssens udvisning, fordi der er elementer af udvisning i tacklingen, men langt fra nok til, at jeg kalder den obligatorisk. Især ikke fordi Elitedommergruppen tidligere på ugen frikendte Rasmus Falk for en stempling over ankelhøjde af ligeledes overfladisk karakter hvad angår kontakt.
Derudover er det ekstremt kritisabelt, at der går så lang tid fra selve tacklingen til det egentlige review. Det skulle være sket ganske kort tid efter og kommer til at give indtrykket af, at den lange behandlingstid af Enggård påvirker beslutningsprocessen.
2. halvleg blev aldrig nogen højintens affære med Vejle på initiativ-knappen. Tykgaard burde dog have brilleret med en dobbelt-advarsel efter ni minutters spil, hvor Valdemar Lund først gik hensynsløst ind i en løs bold-duel med Ola Solbakken, hvorefter Mads Enggård kom lige så for sent på den i duel med Yirenkyi. Her burde Lund ikke være gået fri for straf.
OB – FC København (Jakob Sundberg)
Foto: Ritzau Scanpix/Alamy Live News
Kampens sværhedsgrad: Normal
Endnu en forårskamp med ekstremt mange frispark med FCK involveret. I københavnernes første tre kampe er der blevet begået 37, 29 og 29 frispark mod FCM, FCN og OB i kampe med vældig lille flow.
Kampen i Odense blev heller ingen skønhedskonkurrence, og Sundbergs 29 frispark virkede i store dele af kampen velvalgt. Helt fortjente advarsler til både Amir Richardson og Adam Sørensen i de første 45 minutter, hvor Sundberg dog heller ikke var på prøve for alvor i en kamp med vældig mange fejlafleveringer.
2. halvleg var heller ikke med voldsomt krævende situationer for Sundberg, som i en intens slutfase med hele 11 minutters tillægs (godt halvdelen for afbrydelse af spillet efter pyroteknik og massive mængder røg) måtte af med tre advarsler i tillægstiden.
Først til Mads Emil Madsen for åbenlyse protester i forbindelse med et af de frispark som Sundberg måske ikke havde behøvet at dømme, mens også Pantelis Hadzidiakos fik gult dybt inde i overtiden for ikke at rette ind efter en påtale ved en dødbold. Grækeren går i karantæne til 22. runde mod Randers med de fire point som den slags advarsler medfører.
Alt i alt en vældig solid indsats fra Sundberg i en affære, hvor det var meget svært at gøre alle tilfredse, og hvor den fysiske spillestil ikke tillod ret mange færre frispark end de 29 dømte.
Randers – FC Fredericia (Jakob Kehlet)
Foto: Ritzau/Alamy Live News
Kampens sværhedsgrad: Normal
Forholdsvis intens omgang i de første 45 minutter for Kehlet, som kom vældig fint fra land med advarsel til gæsternes Emilio Simonsen for en af de holdeforseelser, der ikke duer at springe over selvom minuttallet ikke siger mere end otte.
Gult kort til værternes Laurits Pedersen var også meget svært at komme udenom med et vintage LP-frispark, hvor alle kræfter blev sat ind på en løs bold, og hvor Jonatan Lindekilde også slog sig gevaldigt. Hvordan Kehlet IKKE fandt et kort frem var virkelig svært at finde hoved eller hale i. Kortet var mere blodappelsingult end den påtale som Kehlet fandt frem til.
Minuttet efter fik vi sæsonens mærkeligste No Call, da Kehlet blev kaldt til skærmen af Aydin Uslu for et anbefalet straffespark på Friday Etim, som gik i græsset efter et sammenstød med Wessel Dammers. De langsomme gengivelser viste, at Etim var brøkdelen af et sekund først på bolden i feltet, hvor hollænderen efterfølgende endte med at cleare FCF-spillerens støvle i stedet for bolden.
Kehlet brugte overraskende lang tid ved skærmen, blot for at komme op med en AFVÆRGEMARKERING som afvisning på Uslus anbefaling. En tenderende grotesk beslutning, som kronede to ufattelig dårlige minutter fra den ellers solide dommer.
I 2. halvleg var temperaturen marginalt lavere end de første 45 minutter, og Kehlets beslutning om IKKE at dømme straffe til William Madsen kan jeg også godt bakke op:
Sidste halvdel af 2. halvleg blev en uforløst omgang, hvor Fredericia trak det længste strå til sidst, uden at Kehlet var i nærheden af at være i samme fokus som den første time.
Kehlet kom efterfølgende med en besynderlig forklaring til TV2 Sport:
“Jeg synes, det ligger i et grænsetilfælde. Hvis man dømmer den på banen. Fair nok. Men nu valgte jeg ikke at dømme den. Jeg ser en lille kontakt, som ikke er nok til et straffespark for mig. Jeg tror nogle gange, at når man kører den i slow, så kan man sagtens se, at der er kontakt. For mig var det ikke nok“
Silkeborg – FC Midtjylland (Sandi Putros)
Foto: Ritzau /Alamy Live News
Kampens sværhedsgrad: Normal
Ikke nogen imponerende dag på kontoret for Sandi Putros i en kamp, hvor frustrationerne tog til for Silkeborg og hvor linjen for tolerance allerede lynhurtigt i kampen var svær at tyde, da SIFs Andreas Poulsen sparkede en bold helt umotiveret væk, efter den havde været ude over mållinjen. Putros fulgte op med en småvag påtale, og det skulle bestemt ikke blive sidste gang, at hjemmeholdets nummer 2 var i fokus.
Efter 45 minutter var Poulsen nemlig involveret i en duel i Silkeborgs felt, hvor Dario Osorio var boldførende og endte med at sende Poulsen ud over mållinjen med et puf, som så helt legitimt ud. Poulsen protesterede kraftigt, og da Osorio blot 20 sekunder senere modtog bolden på midten af banen, lossede SIF-backen slet og ret chileneren ned.
Poulsen var oven i købet ærlig nok til at brokke sig og pege ned mod mållinjen med reference til, at han ikke fik frispark i situationen med Osorio.
Fodboldloven er glasklar, når det kommer til den slags situationer:
Poulsens spark er ingenlunde med ubetydelig kraft, og der er NUL chance for at spille bolden. Selvom Osorio ikke risikerer at brække benet i situationen, er det stadig soleklar voldsom adfærd, og at hverken Sandi Putros eller VAR-dommer Jens Maae kunne se det soleklare element af komplet uacceptabel advarsel, var decideret skræmmende.
Et kvarter inde i 2. halvleg blev tingene ikke meget bedre for Putros, som overså en soleklar svinestreg fra portugisiske Pedro Ganchas, som kostede en skade og en udskiftning af ellers pause-indskiftede Cho Gue Sung. At Ganchas så fik sit fortjente kort i 90+7 var så noget andet.
Det manglende røde kort til Poulsen fylder naturligvis enormt her, og alt i alt sad man ikke med en fornemmelse af, at aktørerne på banen havde voldsomt stor tiltro til Putros’ kampledelse denne eftermiddag.
AGF – Viborg (Lasse Graagaard)
Foto: Ritzau / Alamy Live
Kampens sværhedsgrad: Normal
På forhånd en vældig sprængfarlig affære mellem AGF og Viborg med et muligt kampforløb, der kunne minde om det AGF oplevede mod FCM i pokalsemifinalen med tonsvis af frispark.
Så intenst endte det dog ikke, men Lasse Graagaard havde rigeligt at se til, og allerede fem minutter inde i kampen var der pæne protester for muligt straffespark mod Tobias Bech, da Sami Jalal uden skyggen af tvivl førte armen op i ansigtet på Bech i forbindelse med et indlæg, hvor VFF’eren ramte Bech før han clearede bolden. Havde Graagaard dømt straffe, var det aldrig blevet kaldt tilbage.
For mig straffe langt oftere end ingenting.
I det 34. minut leverede Eric Kahl forsvarsspil af voldsomt hasarderet kvalitet, hvor svenskeren gik ned i en decideret engelsk League Two tofods-tackling i eget felt, men ramte bolden og efterfølgende sendte Viborgs Charly Nouck i græsset. Den efterfølgende kontakt kan rubriceres som tilfældig og i tacklingens medfør, men der skal ikke meget til for, at vi ender med straffespark her.
Nouck var generelt ikke heldig i de første 45 minutter, hvor han et kvarter inden reelt blev kroget af Magnus Knudsen i en duel på mållinjen. En af den slags dueller, hvor det er rigtig svært at forklare hvorfor der ikke bare er straffespark for uforsigtigt forsvarsspil. Meget på linje som i Jalal x Bech situationen, men hvor en eller anden form for misforstået “der skal mere til i Superligaen!” floskel virker til. at herske.
ULTRAkomisk blev det i 2. halvleg, da Graagaard endelig fløjtede straffespark for den KLART mindste af de tre forseelser, da en generelt tyngdepunktsudfordret Frederik Emmery gik i græsset for tredje gang i kampen efter en minimal kontakt fra indskiftede Mikkel Løndal.
Vi er mærkbart tættere på film her end et straffespark, og kun latterlige VAR-protokoller, hvor der ikke må skrides ind overfor den slags papirstynde straffespark, hvor der er en kontakt, men den er så utilstrækkelig, at det aldrig må give et straffespark.
På en dårlig dag får Graagaard at vide, at han rammer forkert på 3/3 straffespark, og det er ikke en gang et kontroversielt statement.
Læs også
Brøndby – Sønderjyske (Morten Krogh)
Foto: Ritzau / Alamy Live
Kampens sværhedsgrad: Normal
Endelig en solid præstation! Morten Krogh var sikkerheden selv i en temmelig fysisk affære i Brøndby, hvor første halvleg alene bød på tre Sønderjyske-advarsler plus gult til værternes træner Steve Cooper for protester.
30 frispark i kampen var ikke et for lidt, og advarslerne til Soulas, Gretarsson og Hoppe de første 45 minutter var klinkende klare for at stoppe lovende Brøndby-angreb på stribe.
Luis Binks burde dog have været første mand i bogen for en albue i nakken på Mads Agger, selvom englænderen måbende gestikulerede, at han ikke havde forbrudt sig på nogen måde. Binks ramte SJF-spilleren FØR han headede til bolden, og det kan man altså ikke.
Det gule kort til Bartosz Slisz efter 52 minutter var forsvarligt, selvom polakken ikke ramte Lirim Qamili med sin højtløftede støvle. Til gengæld fik SJF-kreatøren Slisz’ knæ ind i underlivet, hvilket legitimerede det gule kort.
Krogh havde ikke store, kampafgørende hændelser at forholde sig til, men ramte i stedet plet på de sidste to personlige straffe, hvor både Tobias Sommer og Ben Godfrey også så gult i de sidste 45 minutter.
