Årets sidste Superliga-runde skal afvikles med vigtige point i top og bund. Benjamin Leander kommenterer på de kontroversielle situationer set med dommerbriller på.
Foto: Alamy / Ritzau.
Brøndby – AaB (Michael Tykgaard)
Foto: Ritzau/Alamy Live News
Fredagskamp på et decimeret Brøndby Stadion, hvor rutinerede Michael Tykgaard ikke blev testet for alvor.
Nøglesituationer fra kampen:
Frispark på Oliver Ross ifm 1-0 scoringen?
Nicolai Vallys laver et lille hofteskub på Oliver Ross 15 sekunder inden bolden ligger i nettet, men AaB’eren appellerer ikke engang for frispark i situationen, og VAR vil aldrig skulle forholde sig til den i forbindelse med den såkaldte APP – Attacking Positional Phase – hvor der afsluttes, blokeres og sparkes på mål af Noah Nartey til sidst.
Jeg synes heller ikke, der er frispark i situationen, så selvom AaB-træner van Dam brokker sig på sidelinjen, er der ikke noget at komme efter her.
Forkert advarsel til Noah Nartey?
Efter 55 minutter røg Noah Nartey i bogen for et frispark på Melker Widell i fremdrift. Nartey så selv temmelig overrasket ud over at modtage kort i situationen, og de langsomme gengivelser viste da også, at det åbenlyst var holdkammeraten Yuito Suzuki, som fik AaB’eren ned med nakken.
Få sekunder efter kunne man da også se Tykgaard pege på Suzuki i stedet for – givetvis efter indgriben fra VAR-dommer Jakob Kehlet:
Hård advarsel på Kasper Jørgensen
AaB får ikke noget ud af at appellere den, men advarslen på Kasper Jørgensen for en holdeforseelse på Nicolai Vallys var godt nok hård. Brøndbyeren er 1-mod-4 fem meter fra sidelinjen 25 meter fra mål, og Jørgensen har fat i skulderregionen på BIF-kreatøren, som fint skal have frispark i situationen, men ikke noget, der minder om en advarsel i forhold til hverken hensynsløshed eller lovende angreb.
Rødt kort på Clement Bischoff
Det kan der naturligvis ikke være to meninger om. Særdeles farlig stempling på gæsternes Mylian Jimenez i en duel om en løs bold, hvor BIF’eren træder over bolden og rammer Jimenez helt oppe på skinnebenet.
Læs også
Viborg – Randers (Jens Maae)
Ikke meget at komme efter i Viborg, hvor det nærmest kun var Andre Rømers advarsel efter 25 minutter, som fortjente en kommentar rent dommermæssigt. En hård advarsel for at stoppe et lovende angreb 65 meter fra mål i en situation, hvor en medspiller stod lige bagved Rømer.
Selvom frisparket var bevidst, var advarslen fra Maae hård, uden at den dog på nogen måde var decideret forkert.
Jeg havde kampen kørende henover skulderen samtidig med LBK-SJF, og det var et absolut minimum af gange, jeg måtte vende mig op for at se hvad der foregik på Energi Viborg Arena. En absolut let dag på kontoret for Maae og teamet.
Lyngby – Sønderjyske (Mads-Kristoffer Kristoffersen)
Drabeligt bundgys i Lyngby med bundrutinerede MKK i spidsen.
Allerede efter fem minutter var der bud efter Kristoffersen, da Sønderjyskes Sefer Emini hægtede Marcel Rømer med en jævnt satset tackling bagfra, som med lethed kunne være kategoriseret som hensynsløs. Obligatorisk gult kort var det ikke, men ingen øjenbryn havde kunne løftes, hvis MKK havde givet nordmakedoneren en gul billet.
Jeg har været irriteret over MKKs ledelsesstil i store dele af sæsonen, men han gjorde et solidt stykke arbejde efter 13 minutter, hvor SJFs Willy Kumado og sønderjydernes Mads Agger (eller var det Johan Björkgren?) tumlede sammen ifm med et indkast og lignede nogen, som var parate til at gå til yderligheder. Ikke noget, som på nogen måde kaldte på en advarsel, men hvor der trods alt var brug for synlig ledelse fra en dommer. MKK kaldte de to kamphaner hen og bad dem tydeligvis om at gasse ned og derudover give hinanden hånden. Det hele endte med smil, og så var alt godt igen. Ikke noget med skolemesterfinger, men bare en “rolig nu, gutter” attitude. Meget fint og logisk.
Solidt bud på årets mest idiotiske, offensive advarsel, da Malik Abukari hos hjemmeholdet lavede et gigantisk frispark på islandske Daniel Gretarsson i en fuldkommen elementær pressituation på banens midte uden nogen som helst fare på færde. Sønderjyske-spillerne råbte på rødt kort, men der var intet i forseelsen, som gjorde ghaneserens forseelse til mere end hensynsløs.
Lovmæssigt advarsel på Magnus Jensen efter 33 minutter for en stempling på Lirim Qamili, men det var voldsomt svært at se LIVE, fordi Qamili noget usædvanligt blev på benene efter at være blevet jogget over tæerne af Lyngby-giganten. Derfor var MKK undskyldt i forhold til, hvad der blev forventet i situationen.
Obligatorisk frispark fra evigt jagtende Frederik Gytkjær 3 minutter efter indskiftningen kunne have givet en advarsel, men bedømt på 1. halvleg var der ikke grund til at give det trods LBK-angriberens soleklare body check på Maxime Soulas, som dog ikke efterlod den franske stopper fysisk mærket.
Soleklar 2. advarsel i opgøret til Marcel Rømer for både at stoppe anførerkollega Vinderslev i fremdrift i et lovende angreb, men også på en hensynsløs måde, som gjorde gult kort uundgåeligt.
Soleklar advarsel til Maxime Soulas for en “hævnakt” på Frederik Gytkjær i minut 63 – hvis franskmanden ville være sluppet for videre tiltale, havde han i hvert fald skulle undgå at ramme Lyngby-angriberen helt oppe i nakkeregionen med det kraftige puf, han kom med bagfra.
Ikke mange øvrige, intense øjeblikke i de resterende 27 ordinære minutter plus ni minutters tillægstid.
Vejle – FC Midtjylland (Jørgen Daugbjerg)
Top mod bund i Nørreskoven, hvor dommer Daugbjerg måtte tidligt i aktion med gult (karantænegivende) kort til Ousmane Diao efter blot tre minutter for at bremse et lovende VB-angreb 35 meter fra mål.
Soleklare advarsler til Joel Andersson og især Adam Buksa hos gæsterne. Sidstnævnte er en omvandrende udfordring for alle SL-dommere med kronisk brok og generelt skrækkelig attitude, og hans totalt oversatsede tackling mod Lundrim Hetemi gav fortjent sæsonens anden advarsel.
Grim stempling af Vejles Tobias Lauritsen på Emiliano Martinez, som skuffende blev misset af Daugbjerg. Kontaktpunkt en håndfuld centimeter højere oppe og vi havde stået med en misset badebillet.
Silkeborg – AGF (Lasse Graagaard)
Meget, meget overraskende, at Lasse Graagaard allerede er i vælten igen to runder efter sin mareridtskamp på Vestegnen mellem Brøndby og FCN i runde 15 – en kamp, som blev detaljeret beskrevet i Leanders Linje HER.
Selve kampen på JYSK Park bød på et absolut minimum af udfordringer for Graagaard. Soleklar advarsel, en trademark en af slagsen, til Pelle Mattsson for at stoppe Tobias Bech 25 meter fra mål, ligesom Oliver Sonne heller ikke kunne forvente andet end en gul billet for sin saks på Gift Links.
Til gengæld var det fuldkommen uforståeligt, at Graagaard med perfekt udsyn til Mads Freundlich og Mikael Anderson vinkede afværgende, da førstnævnte fuldkommen tankeløst sackede Anderson på NFL-manér efter en tværaflevering ind i SIF-feltet fra Mads Emil Madsen. Heldigvis var Jacob Karlsen i VAR-vognen ikke sen til at kalde Graagaard til skærmen, hvor der efter en 5-6 visninger af situationen endelig var opklaring for Graagaard med straffe til AGF til følge.
Ingen kan betvivle talentet hos Graagaard, men jeg finder det stadig voldsomt bekymrende, at bemærkningerne i hans efterår indtil videre har været:
- Ultratyndt straffe til FCK mod AGF i runde 2
- Overset straffe til FC Nordsjælland i runde 4
- Brøndby-FCN fløjte-miseren fra runde 15
Og altså nu også et overset straffe i runde 17. Jeg havde forventet pause til Graagaard de sidste to runder efter BIF-FCN kampen, og nu er det vist meget godt, at der venter vinterpause for den unge opmand.
FC København – FC Nordsjælland (Sandi Putros)
Virkelig intens affære i Parken, hvor FC Nordsjælland ikke lignede nogen, der kommer til at sende mange julekurve til Sandi Putros.
Udover at være født på samme dag, samme år, har Putros og jeg ikke specielt mange ting til fælles. Vi fulgtes ad et godt stykke op i divisionerne, og hans stil har altid været autentisk og tro mod hans civile erhverv; politibetjenten. Med Putros ved man, hvad man får, og så kan man lide stilen eller lade være.
Jeg synes, Sandi Putros dømte en særdeles glimrende kamp i går med de forventede skønhedsfejl undervejs.
De gode ting:
- Stærkt kald på frispark til FCN og IKKE straffe efter syv minutter:
Det knap så gode:
Mystisk situation med Lucas Høgsberg, hvor det lignede, at den unge FCN-forsvarer blev tacklet hårdt, men hvor Putros efter betænkningstid dømte indirekte frispark til FCK; med andre ord film af Høgsberg (hvor var det gule kort?)
FCN’erne var i sagens natur uforstående, og pludselig satte Putros spillet i gang med flere FCN’ere ude af position. Det var nær endt med en scoring, og kostede også advarsler til både anfører Ingvartsen og cheftræner Olsen for det efterfølgende palaver.
En situation, som på mange måder kunne være løst bedre af Putros – eksempelvis bare med et frispark til Høgsberg eller med et gult kort, som skulle noteres i bogen med efterfølgende spilstop til følge.
Øvrige hændelser:
Øffen og møffen over det frispark FCK får, som fører til 2-1 målet. En klassisk, dårlig aktion i defensiven af en offensivspiller (Milan Iloski) som går i ryggen på Thomas Delaney. Ikke meget, men nok til, at Delaney går i græsset. Jeg hader lidt formuleringen, men Iloski “giver Putros muligheden for at dømme det”. Harmonerede det med linjen fra 1. halvleg? Ingenlunde. Her fik spillerne lov til at gå til stålet, men det er umuligt at postulere, at der er film fra Delaney i situationen. Jeg havde levet fint med, at der ikke blev dømt frispark i situationen udfra den generelle linje i kampen.
5 minutter før tid øffede Iloski over, at han blev puffet i ryggen af Rodrigo Huescas i forbindelse med en lang bold ind i FCK-feltet. FCK’eren har en arm i ryggen på amerikaneren, men puffet er mindre end det Iloski gav Delaney i føromtalte situation, og det er svært ikke at kalde svanens død på Iloski. Aldrig i nærheden af straffespark.
