En spændende 14. spillerunde i Superligaen er sparket i gang. Benjamin Leander kommenterer på de kontroversielle situationer set med dommerbriller på.
Foto: Alamy / Ritzau.
Sønderjyske – Randers (Jørgen Daugbjerg)
4-1 til Randers ved pausen i Haderslev gjorde det ikke til nogen specielt svær kamp for Jørgen Daugbjerg, som fløjtede et åbenlyst straffespark til gæsterne i en klassisk tilfælde af uforudseende forsvarsspil, hvor en clearing af en løs bold endte med at blive en nedsparkning af Oliver Olsen, som kom i mellem.
Kampens første advarsel til Oliver Olsen er en papirstynd en af slagsen, hvor værternes Ebube Duru gik i græsset efter halvt at være løbet ind i Olsen, halvt obstrueret. Det var ingenlunde et lovende angreb, men Randers får næppe noget ud af at appellere den, selvom det stiller Olsen i en karantænetruende situation.
Læs også
FCN – Viborg (Morten Krogh)
Morten Krogh til FCN – Viborg virkede som lidt af en gråspurve-med-kanoner-påsætning. Danmarks nummer 1 var da heller aldrig på usikker grund på noget tidspunkt og ramte også kampens nøglesituation; et tåbeligt straffespark begået af Justin Lonwijk.
Generelt var det en uskøn affære på Right to Dream Park, hvor Krogh valgte et forholdsvis lavt forsætlighedsniveau med uhørt høje 30 frispark – over 50% højere end FCNs sæsonsnit på 19,7 frispark pr. SL-kamp i snit. Kun to af dem fortjente dog følgestraf og fik det også – Jean Manuel Mbom for en stempling ovenpå foden af en FCN-spiller og hjemmeholdets Egeli for at stoppe en omstilling effektivt med et brydegreb bagfra.
FCM – Brøndby (Mads-Kristoffer Kristoffersen)
Med tanke på skærmydslerne i midtugens pokaldrama mellem de to hold, var der lagt op til ondt blod i Herning, men et langt stykke henad vejen lykkedes det faktisk MKK at styre løjerne ganske fint.
Meget stille første 23 minutter blev afløst af logiske advarsler til Daniel Wass og Emiliano Martinez, inden det i de sidste 5-10 minutter kogte op med to potentielle straffespark til FC Midtjylland.
Mathias Kvistgaarden gik i græsset i en duel i eget felt og ramte bolden over to omgange både på vej ned og på vej op. Især sekvensen, hvor Kvistgaarden nærmest slog til bolden på vej op så aldeles kriminel ud, og eneste undskyldning for VAR til ikke at kalde MKK til skærmen må have været, at man har vurderet, at der blev begået frispark på Kvistgaarden i duellen.
I 1. halvlegs overtid var der dog ingen nåde, da Clement Bischoff for anden udekamp i betræk begik hands straffe med en arm flagrende ud fra kroppen. Bolden kom fra forholdsvis kort afstand, men det frikender ikke Biscoff for at have armen i en unaturlig position udfra kroppen. Alle forklaringer med, at man ikke kan have armene andetsteds, når man har forsøgt at skubbe sig forbi en modstander osv. tilsidesættes kun udfra lovbogens tekst om, at Bischoff løber en risiko, når han går ind i duellen med armen udfra kroppen. Bliver han ramt, betaler han prisen.
Kan man sagtens synes, den regel er latterlig? Uden tvivl
Skal MKK og resten af dommerstanden dømme efter de gældende regler? Også ja.
I minut 65 var FCMs forsvar igen komplet i ubalance, og det lignede, at Mads Bech kom på den forkerte side af Mathias Kvistgaarden og puffede BIF-angriberen i ryggen. Bolden trillede videre til Mileta Rajovic i fri afslutningsposition, dog forholdsvis tæt på Elias Olafsson, som parerede afslutningen, mens en rasende Kvistgaarden efterspurgte et fløjt fra MKK.
AGF – Lyngby (Jacob Karlsen)
Med tanke på, at det omvendte opgør i Lyngby blev en grim og urytmisk affære, kom det ikke som nogen overraskelse, at Jacob Karlsen fik lov til at kæmpe for sit honorar søndag eftermiddag i Århus.
Lyngby var tydeligvis kommet til Ceres Park for at holde det 0-0 resultat man startede med, hvilket medførte et hav af frispark begået mod AGF (18) og forholdsvis langsommelig proces i forhold til at sætte egne frispark i gang.
Jeg synes, Karlsen kom dårligt fra land med en komplet unødig advarsel til Sævar Magnusson. Islændingens indgreb kan næppe karakteriseres som specielt intelligent, da han rev Mikael Anderson om kuld efter islændingen havde afleveret bolden til siden, men at det skulle være voldsomt usportsligt, hensynsløst eller stoppe et lovende angreb, var godt nok svært at se.
Omvendt var det voldsomt svært at se, hvordan Marcel Rømer kunne brokke sig over sin tudetossede advarsel for et benspænd på Mikael Anderson centralt i banen, hvor Rømer ganske enkelt var for langsom i tanke og handling og endte med at kløve Andersons ankel med sit støtteben.
Lyngbyerne virkede generelt overtændt, og selv et frispark dømt TIL Lyngby medførte en voldsomt udadreagerende reaktion fra Magnus Jensen, som også kostede kort fra dommer Karlsen.
Derfra faldt kampen en anelse i intensitet i en forestilling, som generelt var af forholdsvis lav kvalitet. Frisparkene var mange, men de færreste af dem nogle, der krævede yderligere følgestraffe.
I de døende minutter gik det for alvor frem og tilbage med uventet Lyngby-udligning i 88. minut ved Frederik Gytkjær, og minuttet efter stak det af, da Leon Klassen efter et frispark begået af en holdkammerat tyrede bolden ind på en liggende Jacob Andersen.
Fortjent gult til Klassen, men også et noget besynderligt gult kort til både Lyngbys Malik Abubakari og til selvsamme Jacob Andersen, som ikke reagerede andet end at rejse sig op og gå hen mod Leon Klassen uden nogen form for fysisk konfrontation. Hele bataljen blev forholdsvis dårligt håndteret af Karlsen med utallige fløjt og pegen – resultatet af en forholdsvis ophedet affære med minimalt overskud til sidst.
Tingene skulle blive endnu værre, da Patrick Mortensen steg til vejrs og pandede AGF på 2-1 få minutter senere. Lyngbys Leon Klassen følte sig 11 sekunder forinden snydt for et frispark i en nærkamp med Jacob Andersen helt ude på tæerne af linjedommer Daniel Cortzen. AGF nåede syv boldberøringer inden Patrick Mortensen totalt uhindret steg til vejrs i feltet og scorede sejrsmålet.
Frustrationerne hos Lyngby kostede andet gule kort og udvisning til Klassen, gult kort til Lyngby-keeper Jannik Storch og rødt kort til assistenttræner Mikkel Beckmann. Bitterheden over at tabe i femte overtidsminut er naturligvis stor, men gæsternede havde INGEN sag i forhold til at føle sig bortdømt i situationen, hvor Klassen og Andersen er i en almindelig positionskamp, hvor den russisk-tyske Lyngby-spiller vælger et teatralsk fald i duellen.
Alt i alt ender Lyngby på syv advarsler og to røde kort – en sag, som i England havde kostet en sigtelse for “failing to control a team’s players”. De kongeblå skal være glade for, at den paragraf ikke findes herhjemme, for det var uskønt at være vidne til Lyngbys nedsmeltning i Århus.
AaB – Vejle (Aydin Uslu)
Intenst bundbrag i Aalborg, hvor der var rigeligt at se til.
Gæsternes Christian Gammelgaard gik i græsset efter et kvarter, hvor Aydin Uslu afværgede omgående. For mig en decideret forfærdelig beslutning, eftersom VB-offensivspilleren blev holdt soleklart af AaBs Andres Jasson, som tilmed også havde kontakt på Gammelgaards fod. Ekstra overraskende, at VAR-dommer Jonas Hansen i vognen ikke følte behov for at kalde Uslu til skærmen.
Især fordi Hansen kaldte Uslu til skærmen, da Mathias Jørgensen blev holdt af Oliver Provstgaard 25 minutter senere. En regulær tanketorsk af VB-kaptajnen, som utroligt ikke blev fanget af Uslu, som stod under fem meter fra situationen.
Tredje gang var lykkens gang for Uslu i forhold til at ramme et straffespark, da AaB fik tilkendt et af spillets største chancer for et indlæg, som ramte en løftet arm fra Lundrim Hetemi. Ingen protester fra Vejle-spillerne, selvom straffesparket rent fodboldæstetisk er et ækelt et at dømme.
Udover straffesparkene var der ikke meget at se til for Uslu, som havde fint styr på tingene, omend minimum et misset straffespark kommer til at tælle ned i karaktergivningen.
