Leanders Linje: Alt om AGF-FCM og FCK-FCN
Superligaen fik afviklet to udsatte storkampe i midtugen. Benjamin Leander analyserer AGF-FCM og FCK-FCN
AGF – FC Midtjylland (Jakob Sundberg – karakter 7/10)
Kampens sværhedsgrad: Normal
Ikke meget at se til de første 45 minutter for Sundberg, hvor en fysisk affære godt nok udviklede sig til 15 frispark, men hvor ingen af dem fortjente noget, der mindede om en advarsel. Der skete så lidt, at det primære diskussionspunkt var fra medkommentator Morten Bruun, der undrede sig over, at en offside dømt på AGF-angriberen Stefan Tchamche var tilladt at blive taget fra AGFs egen banehalvdel.
Tchamche var søgt ned fra en position bag FCMs bagkæde til at modtage bolden på egen banehalvdel, men det er altså stadig derfra hvor forseelsen bliver begået, at tingene skal tages:
Fra en let 1. halvleg til en markant mere udfordrende 2. halvleg, eller nærmere sagt en udfordrende afslutning på kampen. Her kom Sundberg af med fire gule kort de sidste 10 minutter, hvor han også skulle forholde sig til to potentielle straffespark til Frederik Emmery efter 85 minutterog for hands på Eric Kahl tre minutter senere.
Rasmus Nissen Kristensen blev udfordret af den unge AGF-raket og strakte sig efter bolden i en tackling. Emmery gik forholdsvis tungt i græsset, men Sundberg stod fint placeret og dømte hjørnespark.
Slows’ne viste en vis form for kontakt i Emmerys ankelregion, men også at bolden til en vis grad blev spillet. Var der dømt straffe, havde VAR ikke trukket den tilbage, men FCM’erne appellerede omvendt kraftigt for film – sidstnævnte var der helt sikkert ikke, men hvis jeg syntes, der var “soft contact” på Max Ejdum i sidste weekend mod FCN, syntes jeg det samme her på Emmery.
Heller aldrig kriminel hands på Eric Kahl, som forsvarede sig med armene ind til kroppen og i høj grad blev ramt af Sofus Johannessens indlæg fremfor nogen egentlig spilning af bolden med armen.
Det var ikke Sundbergs skyld, at linjedommer Esad Deronjic i overtiden ikke kunne se et soleklart hjørnespark til FCM, men det gjorde Rasmus Nissen Kristensen så stiktosset, at han brokkede sig til et gult kort.
Tenderende fejlfri kamp af Sundberg og med korrekt dom på to straffesparkskald. Fint 7-tal til københavneren på jysk grund.
FC København – FC Nordsjælland (Sandi Putros – karakter 2/10)
Kampens sværhedsgrad: Normal
Markant mere at se til for Sandi Putros i Parken end Sundberg havde i Vejlby – onde tunger vil sige, at det også var selvforskyldt.
Allerede efter otte minutter var den gal med en soleklar holdeforseelse fra William Clem, der allerede efter tre minutter begik en holdeforseelse på gæsternes Niclas Røjkjær. Den første var en mindre forseelse, der ikke fortjente hverken påtale eller advarsel, men den åbenlyse holdeforseelse på Alexander Lind umiddelbart efter FCKs 1-0 scoring var så grelt og med så stor en udvidelse af FCN’erens shorts, at et gult kort var uundgåeligt – bare ikke i Putros’ øjne, som kvitterede med en fuldkommen uduelig påtale uden nogen effekt.
Den resterende del af 1. halvleg bød ikke på specielt store udfordringer i en affære, hvor FCK var i kontrol og også øgede til 2-0 efter en halv time.
2. halvleg var isoleret set ikke nogen hård affære for Putros med 12 frispark, nøjagtigt som i 1. halvleg, men hvad der gik gennem hovedet på kampens opmand i minut 60 må forblive udsagt.
Her havde Putros SYV muligheder for at dømme frispark i ophedede dueller, der startede med, at et fuldkommen åbenlyst frispark ikke blev dømt på Mohammed Elyounoussi ude ved sidelinjen, og derfra kørte tingene op i en spids, jeg kun kan associere med dengang jeg dømte Serie 1 og pludselig ville se, om jeg kunne køre samme forsætlighedsniveau som i Millwall mod West Ham i engelsk fodbold. Ingen ledelse, ingen proaktivitet, bare apati og laden stå til, indtil Justin Janssen og Mohamed Elyounoussi gik i infight mens bolden var i spil som var vi pludselig til NHL-kamp med opsatte slagsmål mellem spillerne.
Det er sjældent, jeg svinger mig op på de klinger, men det er en Superliga-dommer uværdigt som Putros håndterede hele situationen. Skinger fløjten, forgæves kalden på spillerne, da røgen havde lagt sig og et samlet regnestykke, hvor der manglede en advarsel til Noah Markmann for det åbenlyse, missede frispark ved sidelinjen, og hvor Justin Janssen, Thomas Delaney og Mohamed Elyounoussi fik kort for massekonfrontationen, mens FCKs assistenttræner Tijan Njie fik direkte rødt kort ude på bænken – givetvis for upassende sprogbrug.
Mirakuløst nok udviklede det sig ikke til et blodbad med slagtehus og udvisninger senere i 2. halvleg, men efter 70 minutter lugtede det kraftigt af en forseelse af målscorer Alex Kral, da han helt unødvendigt holdt Prince Amoako Jr. hårdt tilbage i forbindelse med en høj fremlægning mod FCN-raketten.
TV-billederne viste ikke præcis, hvornår Kral slap sit tag i ghaneseren, men det mere end indikerede, at det skete minimalt inde i feltet, og med tanke på kraften hvormed Amoako Jr. blev holdt tilbage, var det en slatten vurdering, at Putros placeret bagved bare slog afværgende ud med armene.
VAR-dommer Jacob Karlsen vil givetvis sige, at han ikke havde klare billeder som viste, at Kral begik forseelsen i feltet, så det var udenfor Karlsens område i forhold til at anbefale et straffespark. Der er ikke tale om nogen oplagt scoringsmulighed i og med, bolden er i luften og næppe bliver kontrolleret snorlige af FCN’eren, men en advarsel for at stoppe et lovende angreb ville være et absolut minimum.
Samlet set lander vi altså på TRE manglende gule kort til Clem, Markmann og Kral (potentielt straffespark også) og en skandaløs kampafvikling omkring det 60. minut, der er med til at få en ellers overskuelig kamp til at koge voldsomt op.
Det kan ikke være anderledes end en kvittering med sæsonens første og forhåbentlig eneste 2-tal. Havde karakteren 2,5 fandtes, var vi landet her, men med tanke på opgørets temmelig normale karakter, vil jeg gerne sanktionere situationen i minut 60 hårdt rent karaktermæssigt og runde ned.
