18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Blog: Tre ting, jeg vil holde øje med i første del af januar

Ugens blogindlæg fra Benjamin Leander tager udgangspunkt i det forrige af slagsen, hvor vigtigheden af at have en odds-kalender blev betonet.

I Nytårsforsæt-bloggen nævnte jeg min odds-kalender, og nu kan SpilXpertens læsere få et lille, eksklusivt indblik i den. Her er nemlig fem af de ting, jeg har sat virtuel, gul overstregningstusch henover i årets første måned:

Africa Cup of Nations-gruppespil

Mohamed 'mål, mål og atter mål' Salah og resten af Liverpool FC tager torsdag mod Newcastle United. (Foto: Bildbyrån)
Ingen Salah og ingen Mané hele januar hos Liverpool. De stiller nemlig op for hhv. Egypten og Senegal ved Africa Cup of Nations (Foto: Bildbyrån)

Stjernenavne som Mohamed Salah, Edouard Mendy og Sadio Mané er alle med til de profilerede, afrikanske mesterskaber, som afholdes i Cameroun. For anden udgave i træk afprøves konstellationen med seks grupper á fire hold og hele 16 hold videre til ottendedelsfinalerne med 1+2 samt de fire bedste 3’ere i grupperne.

Min tese ved 2019 slutrunden var, at det ville medføre flere uafgjorte kampe, fordi et point var ekstremt værdifuldt i jagten på at få de tre point, som var nok til at gå videre som en af de bedste 3’ere. Med 10 krydser i 36 kampe var tallet ikke overdrevent stort, men især 2.runde kampene var voldsomme med fem ud af 12 kampe, som endte uden vinder.

Samtidig gik 24 ud af 32 gruppespilskampe i Egypten under 2,5 mål på relativt pæne baner – i år i Cameroun kan baneforholdene sagtens blive mærkbart værre, men der er i den grad også taget højde for det i priserne med gennemsnits-odds på omkring 1,50 for under 2,5 mål.

Africa Cup of Nations afvikles mellem 9. januar og 6. februar


Kalkulerede advarsler

Vi er ved at være henne på den tid af sæsonen, hvor foruroligende mange spillere begynder at nærme sig karantænefare. Når Serie A torsdag vender tilbage fra juleferie, er det med FEMOGTREDIVE mand i risiko for en tur i skammekrogen, hvis de får sæsonens femte advarsel.

Kigger man på de forsvarende mestre fra Inter, ville det give god mening for topscorer Lautaro Martinez at nappe et gult kort i udekampen mod Bologna. Så vil han misse hjemmekampen mod Lazio, hvor Inter er 1,40 favoritter og dermed klare favoritter til at klare paragrafferne, og så behøver han ikke bekymre sig om at være i karantænefare til kommende, langt sværere opgaver mod eksempelvis Atalanta på udebane runden efter eller Milano-derbyet første weekend i februar.

I Premier League er det værd at bemærke, at grænsen for gule kort er hævet til TI pr. 19. spillerunde, så her skal der lige kigges på det enkelte hold alt efter, hvor mange kampe de har spillet, men surf selv rundt i kampprogrammerne og se hvem, der kunne have interesse i at nappe et belejligt gult kort og få en hvilepause mod en overkommelig modstander.

Hvert femte gule kort giver karantæne i Spanien, Italien og Tyskland.


FA Cup

Foto: Bildbyrån
Prioriterer Brentford og Thomas Frank FA Cuppen? Holdet er storfavoritter ude mod Port Vale. Foto: Bildbyrån

Absolut ingen hold, måske udover Manchester United i 1999, hvor De Røde Djævle trak sig fra turneringen for at deltage i stærkeste opstilling ved VM for klubhold, nedprioriterer den hæderkronede FA Cup-turnering.

Især for de små hold er det muligheden for en sjælden stjernestund sammen med spillere af højeste kaliber; således også i den traditionsrige nytårsrunde i januar, hvor storholdene i Premier League træder ind.

Chelsea – Chesterfield, Newcastle – Cambridge, Tottenham – Morecambe, Liverpool – Shrewsbury og Swindon – Manchester City er alle eksempler på kampe med tårnhøje PL-favoritter mod modstandere fra de lavere ligaer, som meget sjældent får lov til at spise kirsebær med de store.

Særligt Chesterfield fra den femtebedste række har haft julelys i øjnene inden mødet med Chelsea på Stamford Bridge, og holdet har en uges hvile til kampen i modsætning til Chelsea, som får under 72 timers hvile til opgøret, som falder midt mellem to prestigefulde Liga Cup-semifinaler mod Tottenham.

Her burde det være til at fange en favorabel pris tidligt på Chesterfield. I skrivende stund mandag aften kan underdogs’ne spilles Asian Handicap +3,5 til odds 1,65-1,70 rundt omkring, og når først Chelseas formodede, stærkt reserveprægede hold bliver offentliggjort, burde der være alletiders chance for, at priserne falder på Chesterfield.

Nøglen her er spil i god tid.

FA Cuppens tredje runde afvikles 7-10. januar


Spiltips fra Benjamin Leander

Leander udkommer fast med spiltips på SpilXperten, et af de formater, der falder tre gange om ugen er Leanders Luringer, og der kan du altid finde dugfriske værdispil.

Er du mere til lidt underholdning serveret sammen med dine spilforslag? Så udkommer vi også med SpilXpoden hver torsdag, hvor Benjamin Leander sammen med Rasmus G altid medbringer seks spiltips i alt. Du kan følge os på diverse podcast platforme nedenfor.

Skriv første kommentar

Skriv et svar