SpilXpertens Benjamin Leander putter tal og humør på de danske VM-chancer efter den skuffende nullert mod Tunesien.
Det er i orden at være skuffet, dansk landsholdsfan i disse timer og dage. Hele miséren med “One Love” armbåndet, som mildest talt er blevet håndteret tvivlsomt, kombineret med forkrampet og langsomt spil mod en tunesisk modstander som danskerne gav odds 1,55 mod inden kickoff.
Men men! Det er altså ikke enden på slutrunden i Qatar. Scenarierne for dansk avancement er stadig forholdsvis ligetil.
2. runde: Frankrig – Danmark og Tunesien – Australien
Selvom Frankrig er blandt turneringsfavoritterne på forhånd, så har Hjulmands tropper slået Les Bleus to gange i 2022, og det afspejler sig også i oddsene, hvor chancerne for danske point er omtrent 50%
Efter franskmændenes afklapsning af Australien på hele 4-1, er Didier Deschamps’ tropper i Pole Position til at vinde gruppen og må derfor siges at leve ganske fint med et uafgjort resultat mod Danmark. Det vil sikre, at Frankrig holder førstepladsen i gruppen, med mindre Tunesien slår Australien med mindst fire overskydende mål – noget, som i skrivende stund udløser odds 30 hos de fleste bookmakere rundt omkring.
Selv hvis Mbappé og co. måtte ha’ en god dag mod danskerne, så er Danmark stadig i en gunstig position, hvis bare ikke Tunesien slår Australien. Det er de favoritter til at gøre, men trods alt ikke mere end på den gode side af 40%:
Runde 3: Danmark – Australien og Tunesien – Frankrig
Danskerne har det hele i egne hænder inden sidste runde, hvis bare holdet enten får uafgjort mod Frankrig eller tuneserne ikke slår Australien. Gruppens sidste kamp er nemlig også danskernes på forhånd nemmeste mod et australsk mandskab, som var pivåbne i gruppedebuten mod Frankrig, og i en kamp, hvor Danmark er klare favoritter med odds 1,48 i snit. Kan man ikke slå Australien, fortjener man ganske enkelt ikke at gå videre fra VM-gruppespillet, så simpelt kan regnestykket sættes op. Det må og skal være en pligtsejr.
Målscoren kan komme i spil, hvis Danmark krydser med Frankrig og Tunesien samtidig slår Australien i runde 2, mens Frankrig og Tunesien krydser i runde 3 og Danmark slår Australien. Så vil både Frankrig, Tunesien og Danmark gå på 5 point hver, og så er det målforskel, som definerer pladserne 1-3. I dette scenarie skal Danmark som minimum besejre Australien med lige så stor sejrsmargin som Tunesien slog Australien, og så kommer det ned til antal scorede mål, hvis målforskellen også er identisk her.
Det ubehagelige scenarie for Danmark inden runde 3 er naturligvis dansk nederlag til Frankrig og tunesisk sejr mod Australien. Så vil Danmark stå på 1 point efter to kampe, mens Tunesien vil stå på fire point for to kampe. Så kan der opstå præcis samme scenarie som Danmark stod i tilbage ved VM i Rusland i 2018; nemlig en pointdeling hvor Frankrig vinder gruppen, og Danmark sikrede sig andenpladsen. Denne gang kan Frankrig så vinde gruppen med uafgjort, mens tuneserne napper andenpladsen med kryds. Med tanke på, at Tunesien og Frankrig både deler sprog og forholdsvis meget kultur, kunne der meget vel blive tale om en venskabelig deler i porten, så danskerne skal allerhelst ud og hente et livsvigtigt point mod Frankrig for at stå med skæbnen i egne hænder inden sidste kamp mod australierne.
SUMMA SUMMARUM: Danmark er stadig favoritter til at ende på 2.pladsen i gruppen. På Betfairs sportsbørs kan man tirsdag aften få 1,44 på dansk avancement og odds 3,25 på tunesisk ditto, modsvarende, at vi altså er i omegnen af 70-30 mod vores afrikanske kombattanter i en direkte duel, og med Argentinas sensationelle nederlag til Saudi Arabien er der pludselig åbnet for, at det pludselig ikke er Messi og co. som Danmark skal møde i en eventuel ottendedelsfinale.
Bemærk EVENTUEL OTTENDEDELSFINALE. Den kommer man nemlig kun i, hvis man henter en sejr, og det spiller god fodbold, og det kunne danskerne ikke prale af at gøre tirsdag eftermiddag i Al-Rayyan.
Skriv første kommentar