18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Leanders blog OPDATERET: Sådan kom 3’er regnskabet til at se ud

Benjamin Leander vil ugentligt udkomme med sin egen blog på SpilXperten. Her vil vores faste skribent have muligheden for at sætte ord på alt, hvad han finder interessant mellem himmel og jord inden for sportens verden. I den aktuelle EM-slutrunde begynder man at kunne se konturerne til slutstillingen i de seks grupper, og det medfører det naturlige spørgsmål: Hvem skal møde hvem?

Foto: Bildbyrån
Foto: Bildbyrån

Udover nummer 1 og 2 i gruppen går de fire bedste 3’ere også videre til ottendedelsfinalerne, men hvilken 3’er, der skal møde hvilken 1’er, kommer an på en algoritme, som er forhåndsbestemt af UEFA. Eksempelvis skal de hollandske gruppevindere møde nummer tre i enten gruppe D, E eller F, mens Belgien står til at møde tre’eren fra Gruppe A, D, E eller F.

BLOGGEN ER OPDATERET TORSDAG AFTEN D. 22. JUNI EFTER GRUPPE F’s AFSLUTNING

I Gruppe A er tingene afgjort med Italien som suveræn gruppevinder, Wales som 2’er på bedre målscore end Schweiz efter deres indbyrdes opgør endte 1-1, Schweiz på 3.pladsen med 4 point ligesom Wales, men med en målscore på -1, og endelig tyrkerne som sidste hold med 0 point.

Gruppe B fik det ventede kampforløb i sidste runde, hvor Belgien slog Finland og Danmark slog Rusland. Dermed endte Danmark som 2’er på bedste indbyrdes målscore med Finland og Rusland, mens finnerne skal sætte deres lid til et usandsynligt slutscenarie, hvor Polen taber til Sverige og Spanien slår Slovakiet med mindst to mål og gerne tre, ligesom Portugal og Tyskland i så fald skal slå hinanden med fire mål til en af siderne.

Gruppe C fik højest uventet IKKE en 3’er på fire point, da Ukraine tabte 0-1 til Østrig. Uafgjort havde ellers med gigantisk sandsynlighed sendt begge hold videre, men nu står Ukraine med håret i postkassen med kun tre point og en målscore på 4-5. Dermed er kun Finland dårligere 3’er i talende stund, men mulighederne lever stadig via en potentielt dårlig 3’er i Gruppe E eller en nedsmeltning i Gruppe F.

Gruppe D fik England som sejrherre med den beskedne målscore 2-0, mens Kroatien og Tjekkiet byttede plads efter kroaternes 3-1 sejr mod Skotland, der var lige akkurat nok til, at man blev 2’er i stedet for 3’er. Tjekkerne er dog garanteret videre med fire point.

Gruppe E var en tæt affære til det sidste, men på en svensk overtidsscoring snød vor blå/gule naboer Spanien for gruppesejren på trods af en 5-0 triumf og ketchupflaske-effekt til “La Roja”. Slovakkerne endte som forventet som dårlig 3’er med -5 i målscore og kun tre point, mens Polen på skuffende vis endte sidst i gruppen med 1 point.

Gruppe F var 10 minutter fra at ende med sensationel tysk sidsteplads i gruppen, men et sent, udlignende mål mod Ungarn sikrede tyskerne en andenplads i gruppen på bedre målscore end Portugal

Det efterlader altså et 3’er-regnskab, hvor vi får 3’erne fra A, C, D og F videre, hvilket giver følgende algoritme:

1B mod 3F
1C mod 3D
1E mod 3C
1F mod 3A

SLUTSTILLING I GRUPPERNE:

Gruppe AGruppe BGruppe CGruppe DGruppe EGruppe F
ITA: 9p +7BEL: 9p, +6HOL: 9p, +6ENG: 7p, +2SWE: 7p, +2FRA: 5p, +2
WAL: 4p +1DAN: 3p, +1ØST: 6p, +1KRO: 4p, +1SPA: 5p, +5GER: 4p, +1
SCH: 4p -1FIN: 3p, -2UKR: 3p, -1CZE: 4p, +1SVK: 3p, -5POR: 4p, +1
TUR: 0p, -7RUS: 3p, -4MAK: 0p, -6SKO: 1p, -4POL: 2p, -2UNG: 2p, -3


OG FØLGENDE OTTENDEDELSFINALER:

Belgien – Portugal BEKRÆFTET
Italien – Østrig BEKRÆFTET
Tyskland – Schweiz BEKRÆFTET
Kroatien – Sverige BEKRÆFTET
Spanien – Østrig BEKRÆFTET
England – Frankrig BEKRÆFTET
Holland – Tjekkiet BEKRÆFTET
Wales – Danmark BEKRÆFTET

Herfra parres holdene så vinderen af Belgien – Portugal møder vinderen af Italien – Østrig, Tyskland – Schweiz-vinderen mod triumfatoren i Kroatien-Sverige og endelig Spanien/Østrig mod England/Frankrig og Holland//Tjekkiet mod vinderen af Wales – Danmark.

Fortsat god slutrunde!

1 kommentar

  1. Forstår ikke hvordan du kan sige at det ligner en russisk 3. plads hvis både de og Finland taber. Ellers så forstår jeg ikke reglerne åbenbart. Men oplys mig gerne. Som jeg forstår det, får Rusland 3. pladsen ved at tabe (forudsat at Finland taber) 2-1, 3-2, 4-3 osv. Hvis de taber med 2 mål bliver de uundgåeligt 4’er. Hvis de derimod taber præcist 1-0, så skal de håbe på at Finland taber mindst 3-0. Er dog i tvivl om hvis Finland til gengæld skulle tabe 4-1, 5-2, 6-3 osv, om hvem der så går videre. Om man fortsætter med at se på mål scoret eller om man på dette punkt går tilbage og ser på indbyrdes. Men summa summarum, har Finland større chance for at ende på 3. pladsen end Rusland med nederlag til dem begge, som jeg forstår det.

Skriv et svar