18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders blog: Mysteriet Mourinho

José Mourinho er gået fra at være “The Special One” til at være “The Weird One”. Hvad i alverden er det, som er gået galt for den excentriske, engang så succesrige manager?

Foto: Bildbyrån

Fra genial til gal?

14. december 2015. Chelsea-ledelsen får nok og fyrer José Mourinho efter sæsonens NIENDE nederlag i 16 Premier League-kampe, der efterlader Chelsea som nummer 16 i Englands bedste række – 13 point fra Champions League-pladserne og ét point over Norwich på dumpepladserne.

Mourinho var manden, der ikke tabte EN ENESTE ligahjemmekamp med sine hold i ni år. Mellem februar 2002 og april 2011 var Mourinhos hold, FC Porto, Chelsea, Inter og Real Madrid, ikke på den tabende side en eneste gang i ligasammenhæng. En enestående rekord, som næppe slettes de næste mange årtier.

Det blev til tre engelske mesterskaber med Chelsea, to mesterskaber med Inter, to gange Champions League-vinder med Inter og Porto og “World’s Best Coach” fire gange mellem 2003 og 2011.

Flash forward til 2022, hvor Mourinhos Roma-hold lige har smidt en 3-1 føring mod Juventus og tabt med 3-4. Mourinhos 21 ligakampe har givet 1,52 point i snit – endnu et svært undervældende facit siden sæsonen 2015/16, hvor nedturen tog fart:

HOLDSÆSONERKAMPEPOINTSNITCLEAN SHEETSSNITTERE
(4+ MÅLS NEDERLAG)
FC PORTO2002-20041262,31570
CHELSEA2004-20071842,23940
INTER2008-20101082,12480
REAL MADRID2010-20131782,30671 (0-5 mod Barcelona)
CHELSEA2013/14 + 14/151112,13520
CHELSEA2015/16251,2480
MANCHESTER U.2016-20181441,97621 (0-4 mod Chelsea)
TOTTENHAM2019-2021861,77240
ROMA2021291,76101 (1-6 mod Bodø)

Fra at være en sikker mester i forhold til at hjemtage mindst to point pr. kamp og være uhyggelig svær at score imod, har Mourinho nu uhyre store problemer med at skrabe point nok til bare at havne i top5 i hvilken som helst af de store ligaer med det nuværende pointsnit.

Spørgsmålet er, om “The Special One” har et magisk comeback i sig, eller om vi har set den sidste gnist af storhed fra mestertræneren.

Vil du læse flere blogs fra SpilXperten? Så er Nicolai Lisberg nu aktuel med:

Skriv første kommentar

Skriv et svar