48 ud af 64 kampe er afviklet ved VM i Qatar. SpilXpertens Benjamin Leander, der også er tidligere elitedommer, giver sin dom over slutrunden set med dommer-briller på.
Gruppespillet er overstået ved VM i Qatar, og ganske som ventet har der grundlæggende været styr på tingene ved slutrunden. Nøjagtigt som ved VM i Rusland i 2018, har vi haft verdens bedste dommere til at styre slagets gang, og med dusinvis af kameravinkler tilgængelige for VAR-dommerne, har der været tale om et NÆSTEN idiotsikkert system.
Rent faktuelt ser tallene for gruppespillet således ud sammenlignet med slutrunden i Rusland:
| PARAMETER | VM 2018 RUSLAND (64 KAMPE) | VM 2022 QATAR (48 KAMPE AFVIKLET) |
| STRAFFESPARK DØMT | 29 DØMTE STRAFFESPARK | 14 DØMTE STRAFFESPARK |
| VAR-STRAFFESPARK | 11 DØMTE VAR-STRAFFESPARK | 8 DØMTE VAR-STRAFFESPARK |
| GULE KORT PR. KAMP | 3,48 GULE KORT PR. KAMP | 3.46 GULE KORT PR. KAMP |
| RØDE KORT I ALT | 4 RØDE KORT | 2 RØDE KORT |
| TILLÆGSTID PR. KAMP | 6 MINUTTER OG 10 SEKUNDER | 12 MINUTTER OG 16 SEKUNDER |
| EFFEKTIV SPILLETID PR. KAMP | 56 MINUTTER OG 5 SEKUNDER | 59 MINUTTER OG 05 SEKUNDER |
Mest bemærkelsesværdigt er naturligvis den drastiske ændring i form af en tillægstid, som nærmest er FORDOBLET siden 2018 i Rusland. Dommerchef Pierluigi Collina bebudede øget, effektiv spilletid, og det kan også ses i praksis, hvor det er blevet til næsten tre minutter længere, effektiv spilletid takket være den øgede mængde tid lagt til af dommerne.
Mængden af straffespark er også fået markant ned – det skyldes især en ændret hands-regel, som unægteligt har givet færre af de her tåbelige straffespark som vi bla. så ved slutrunden i Rusland.
Dommerlinjen var i gruppespillet med til, nærmest til perfektion, at holde snittet i forhold til slutrunden i Rusland med ca. 3,50 gule kort pr. kamp.
Ingen garantier, men tæt på fejlfrit
Jeg synes, vi har været forskånet for de helt store tyverier ved slutrunden. Hands-straffesparket i Portugal-Uruguay må siges at være den eneste faktuelle fejl, da et VAR-team fra Qatar kaldte iranske Alireza Faghani til skærmen. Teknologien viste, at bolden IKKE var ude i Japan-Spanien, og Antoine Griezmanns annullerede offside-scoring mod Tunesien kom ned til en fortolkning af regelbøgerne, som altid vil være subjektiv-.
Den nye, semiautomatiske offside har også hjulpet med millimeterpræcise kendelser i forhold til både scoring og annullering af scoring, og samtidig har vi været forskånet for katastrofalt lange gennemsyn af VAR-kendelser.
ESPNs Dale Johnson har i øvrigt gennemgået alle 22 VAR-beslutninger ved slutrunden med en nydelig analyse. Det kan du læse om lige HER
Kvindelig debutant med grønt flueben
Franske Stephanie Frappart blev den første kvinde i aktion til en VM-slutrunde, da hun dømte den afgørende kamp mellem Costa Rica og Tyskland i runde tre.
Franskmanden gjorde en overordentlig fin figur, især fysisk, mens hende to linjedommere ikke imponerende voldsomt. Det skal dog ikke ligge Frappart til last, og selvom kampen med statsgaranti bliver hendes eneste ved slutrunden, er det et gigantisk skridt i den rigtige retning i forhold til at få flere kvindelige ledere på banen.
FIFA skal til gengæld skoses for fuldstændig blindt at påsætte de to øvrige kvindelige dommere, japanske Yoshimi Yamashita og Salima Mukasanga fra Rwanda, som 4.dommere. Yamashita har kun erfaring fra den tredjebedste japanske række, mens Mukasanga var forfærdelig ved Africa Cup of Nations i den enlige kamp hun fik tilbage i januar. Med al respekt for de to kvinder, så er de ikke i nærheden af at have lederegenskaber til at være med ved en VM-slutrunde, hvilket også var grunden til, at de helt som forventet ikke fik et eneste minut på banen som hoveddommer, men selv fjerdedommerens virkeområder er ikke bare at vise et skilt med udskiftninger og tillægstid. Det er også at advisere bænkene med tydelige signaler om, hvornår deres opførsel er over grænsen, og det lykkedes hverken Mukasanga eller især Yamashita med.
Japanske Yamashita var 4.dommer i kaoskampen mellem Uruguay og Ghana og var kraftigt medvirkende til, at tingene eskalerede fuldstændigt. Man kan dog ikke klandre hende på nogen måde, men derimod FIFAs dommerudvalg, som burde have udpeget en af de langt mere erfarne reservedommere i form af rumænske Istvan Kovavs eller hondurranske Said Martinez.
Finalebud: Bliver UEFA / CONMEBOL-alliancen brudt?
Tendensen har været tydelig i de seneste fem VM-slutrunder, hvor finaledommerne har været:
2002: Pierluigi Collina (ITA) i Tyskland-Brasilien
2006: Horacio Elizondo (ARG) i Italien-Frankrig
2010: Howard Webb (ENG) i Holland-Spanien
2014: Nicola Rizzoli (ITA) i Tyskland-Argentina
2018: Nestor Pitana (ARG) i Frankrig-Kroatien
Altså en europæer eller en sydamerikaner siden marokkanske Said Belqola dømte Frankrig-Brasilien i 1998 og hvor FIFAs dommerudvalg var langt mere stringente i forhold til, at man måtte stille med en dommer, der IKKE var fra et af de konkurrerende kontinenter.
Der er dog naturligvis masser af politik i dommervalget, og her er Italiens Daniele Orsato det naturlige valg at gå med. Støvlelandet er som bekendt ikke repræsenteret ved slutrunden, og Orsato dømte også åbningskampen og kan dermed gøre som Horacio Elizondo i 2006 og Nestor Pitana i 2018; at dømme både åbningskamp og finale ved samme slutrunde.
Skal FIFA gå med det komplet neutrale bud, ligner Alireza Faghani et stærkt bud på en asiatisk finaledommer for første gang nogensinde. Iraneren havde dog en jævnt uimponerende og kontroversiel kamp i form af Portugal-Uruguay i runde to, hvor portugisernes straffespark til 2-0 var ikke-eksisterende jf. de nye retningslinjer. Faghani blev dog solgt af to uduelige VAR-dommere fra Qatar, så det kommer mere eller mindre ned til, hvordan FIFAs dommerudvalg fortolker kendelsen. Der er nådesløs afregning ved kasse 1 i forhold til fejl ved slutrunden, så Faghanis skæbne kommer ned til, om man kan bortforklare kendelsen med uduelighed fra VAR-vognen.
Iraneren bør være i spil til enten en ottendedels- eller en kvartfinale, og så bliver det spændende, om han kan være i spil til finalen også.
Outsidere til finalen bør være de øvrige, bedste kandidater fra Europa; Danny Makkelie (HOL), Clement Turpin (FRA) og Mateu Lahoz (SPA) dog afhængige af, hvorvidt et af deres respektive lande havner i finalen.
