18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Blog: Her er de vilde rekorder, Danmarks landshold jagter

Kasper Hjulmands herrelandshold har fejet al modstand til side, og VM-billetten til Qatar 2022 er forlængst sikret. For talnørder og rekord-entusiaster er de to sidste kval-kampe dog langt fra ligegyldige. Danmark kan således slå en række enestående rekorder i kampen hjemme mod færingene og ude mod Skotland.

Foto: Bildbyrån

Verdensrekord: NI sejre til nul i samme VM-kvalifikation

Danskerne har vundet de første otte kampe i træk med rent bur, og det er kun Sydkorea fra VM-kvalifikationen i 2018, som har formået at vinde sine første otte-kvalifikationskampe med uden scoring fra modstanderne blandt ALLE FIFAs 210 medlemslande.

I den niende kamp blev det 3-2 mod Kina, så kan danskerne holde nullet og besejre Færøerne samtidig, bliver man det første land I VERDEN NOGENSINDE til at vinde sine første ni kvalifikationskampe med rent bur.

Verdensrekord: Flest Clean Sheets i træk i en EM/VM-kvalifikation

Kasper Schmeichel kan sætte UEFA-rekord med det niende Clean Sheet i træk, hvis Færøerne ikke scorer. Rekorden for flest Clean Sheets i træk i kvalifikationen tilhører Dino Zoff med otte i træk; en rekord som Schmeichel allerede har slået eftersom Zoff “kun” holdte nullet i 784 minutter i træk – Schmeichel er oppe på 810.

På verdensplan har New Zealands Richard Wilson rekorden med ni Clean Sheets i træk i 1982 VM-kvalifikationen og 921 minutters Clean Sheet-tid. Den rekord får Schmeichel ikke lov til at overtage i aften (tillægstid tæller ikke med i de officielle rekorder, hvor en kamp varer 90 minutter og dermed giver Schmeichel 810 minutters Clean Sheet-tid), men 10 Clean Sheets i træk VIL være en verdenskord fra den danske ankermand.

Kasper Schmeichel var fremragende under EM 2021, og chancen for to Clean Sheets mere lurer forude



Verdensrekord: Flest forskellige målscorere i en EM/VM-kvalifikation

Her kommer det dog til at knibe med at slå rekorden, som Tyskland satte i VM 2018-kvalifikationen, hvor ikke færre end ENOGTYVE forskellige spillere kom på tavlen i de 10 kvalifikationskampe.

Muligheden foreligger dog for Hjulmands tropper, som efter de første otte kampe har imponerende 17 forskellige målscorere. Blandt de kort, som er i spil til at udvide listen er målmand Kasper Schmeichel, som kan blive aktuel på straffespark, Jannik Vestergaard og Andreas Christensen samt Joachim Andersen i defensiven.

Offensivt er det navne som Jacob Bruun Larsen, Mohamed Daramy og nyindkaldte Pione Sisto, Anders Dreyer og Jesper Lindstrøm, der kan byde sig til, mens også Jens Jönsson og Rasmus Nissen er i truppen uden mål. Sammenlagt 11 spillere, hvor fire af dem altså skal score for at tangere rekorden og fem skal score for at sætte ny verdensrekord.

Japans landshold er dog oppe på TYVE målscorere i den nuværende VM 2022 kvalifikation med seks kampe tilbage, så her kan der lure en bananskræl for landsholdet. Her skal det dog med, at der i Asien spilles ATTEN kval-kampe mod Europas 10, hvorfor sammenligningsgrundlaget er noget mere ulige.

Verdensrekord-tangering: Flest sejre i kompetitive opgør på et kalenderår

Danskerne har naturligvis været begunstiget af at have spillet mange kampe i 2021; rekordhøje 14 af slagsen er det blevet til indtil videre i kompetitivt regi (kvalkampe, Nations League og slutrunder), og før indførelsen af Nations League lå et typisk landskampsantal i Europa på 8-10 om året. Det fornemme facit lyder på 11 sejre, en uafgjort mod England i ordinær tid og to nederlag til Belgien og Finland ved EM-slutrunden.

Udenfor Europa har andre lande i mange år dog spillet et hav af kompetitive opgør på et kalenderår. Især i Asien og Sydamerika med Asian Cup og Copa America afviklet, ligesom den mellemamerikanske Gold Cup også har givet øget kampantal til Mexico og USA især.

Amerikanerne sidder på den nuværende rekord med 13 kompetitive sejre i kalenderåret 2013 ud af 16 mulige kampe, så Danmark kan tangere den rekord ved at slå Færøerne og Skotland i de sidste to kampe og trods alt slå USA på den tie-breaker, der hedder markant bedre målscore på minimum +35 i tilfælde af to sejre, hvor USA kun havde +23 for otte år siden

HOLDKAMPESEJREUAFGJORTENEDERLAGMÅLSCORE
USA 201316131235-12
DANMARK 202114111239 – 6

UEFA-rekord-tangering: Maksimumpoint i kvalifikationen

Tyskland og Spanien har tidligere fået maksimumpoint i en VM-kvalifikation med 10 kampe. Tyskerne med den suveræne målscore 43-4 i 2018 (hvor 24 af målene i parantes bemærket kom mod Aserbajdsjan og San Marino), mens spanierne i 2010 også lavede 30 ud af 30 point med målscoren 28-5.

I EM-kvalifikationen til 2020-slutrunden scorede både Belgien og Italien 30 ud af 30 mulige point med målscoren 40-3 i og 37-4, mens England i 2016-kvalen også gjorde det med 31-3 i målscore. I 2012 var det så Tysklands tur til at være suveræne med målscoren 34-7, mens Tjekkiet var den første nation i EM-kvalifikationsregi til at klare ærterne med 10 sejre ud af 10 mulige i kvalifikationen til EM-slutrunden i 2000 med målscoren 26-5.

Danmark har i skrivende stund en målscore på 27-0, og derfor vil det kræve mindre mirakler at nå op på siden af Tyskland 2018 og Belgien 2020 som har +39 og +37 i målscore, men Italiens +33 bør være indenfor rækkevidde, hvis man kan give Færøerne en ordentlig øretæve i Parken og derefter vinde med et par stykker i Skotland.

Med andre ord er der MASSER på spil for herrelandsholdet den næste uges tid udover de vigtige ranglistepoint i forhold til at få status som topseedede ved slutrunden i Qatar.

HOLDKAMPESEJREUAFGJORTNEDERLAGMÅLSCOREPOINT
TYSKLAND VM 2018-KVAL10100043 – 430
BELGIEN EM 2020-KVAL10100040 – 330
ITALIEN EM 2020-KVAL10100037 – 430
ENGLAND EM 2016-KVAL10100031 – 330
TYSKLAND EM 2012-KVAL10100034 – 730
SPANIEN VM 2010-KVAL10100028 – 530
TJEKKIET EM 2000-KVAL10100026 – 530
DANMARK VM 2022-KVAL8*80027 – 024

Se også:

Skriv første kommentar

Skriv et svar