18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders Blog: Her er de endelige karakterer til de 12 Superliga-hold

Karakterbogen skal vises frem for de 12 Superliga-klubber, hvor SpilXpertens Benjamin Leander dumper tre hold og giver næsthøjeste karakter til et enkelt.

Kriterierne for karaktergivningen er naturligvis præget af forventninger til holdene inden sæsonen gik i gang, budgetter, sats på transfermarkedet og flere andre faktorer. Fordi FC København vandt guld, er man altså ikke garanteret en topkarakter. Der gives karakter på skalaen 1-10, hvor 1 og 2 er dumpet.

Og lad os bare starte kronologisk med københavnernes karakter.

FCK vandt guld, mens Silkeborg vandt bronze. Men hvem scorer højest karakter? Foto: Bildbyrån


FC København: Karakter 7

Jojo, det endte lykkeligt med guld til FC København. Et kig nedover den velsagtens dyreste trup i nyere tid efterlader også én med sætningen “Ja hvad ellers?”, og i store dele af sæsonen var spillet langt fra sprudlende.

Til gengæld må man bare tage hatten af for Jess Thorups evne til at få sammensat et forsvar, som i den grad holdt modstanderne fra store chancer. Med Denis Vavro som hjemvendt forsvarsgeneral holdt FC København nullet i 10 ud af 14 starter med slovakken i startformationen og hentede 32 point.

For blot anden gang de sidste syv sæsoner endte FC København dog med blot en enkelt målskytte med tocifret antal fuldtræffere (Pep Biel, 11), og det bliver spændende at se, om københavnerne kan få forløst offensiven bedre i næste sæson efter den syvendelaveste måltotal i klubbens Superligatid og den næstlaveste de sidste 15 år kun undergået af 40 mål i sæsonen 2014/15.


FC Midtjylland: Karakter 7

FCM havde vundet guld i sidste sæson med samme pointantal, og med afgangene af profiler som Alexander Scholz, Jesper Hansen, Anders Dreyer (ud og hjem), Frank Onyeka og Jens Lys Cajuste samt et trænerskifte til Bo Henriksen, er spørgsmålet egentlig, hvor meget mere man kunne have forlangt af Hedens Drenge. Se blot, hvor galt det gik i AGF med nye spillere, som i den grad ikke slog til under samme cheftræner, og så tegner der sig faktisk et billede af en mere end acceptabel sæson for FCM.

Man sidder dog stadig og savner en klart defineret spillestil for FCM. Hjemvendte Anders Dreyer har i den grad pyntet på et ellers relativt lunkent, midtjysk mandskab, som viste store defensive skrøbeligheder i løbet af foråret, og sammen med Edward Chilufya virker han til at være manden, der skal bringe fart og kreativitet ind i FCM på kontinuerlig basis til efteråret, hvis FCM da får lov til at beholde Dreyer med den uafklarede situation i Rusland.


Silkeborg: Karakter 9

Silkeborgs præstation i sæsonen var sensationelt god, og mængden af rosende ord har været mange og fortjente i løbet af sæsonen, så kun ét spørgsmål trænger sig på: Hvorfor ikke 10?

Silkeborgs pointsnit ender på 1,53, faktisk lavere end både Lyngby og Esbjergs sensationelle opryknings-bronzevindere fra tidligere sæsoner, og pointsnittet er Superliga-HISTORIENS næstlaveste (AGF vandt bronze i 1991 med det, som med nutidens pointsystem havde svaret til et snit på 1,44).

Må jeg minde om, at Brøndby vandt bronze i 2008/09 med PSYKEDELISKE SEKSOGTRES POINT, mens FCN blev 5’er i Superligaen 2006/07 med et pointsnit på 1,73!

Det ændrer ikke på det samlede indtryk af, at Silkeborg har været sæsonens med afstand bedst spillende mandskab, og at fronttrioen med Vallys, Jørgensen og Helenius alle er selvskrevne på årets hold.


Brøndby: Karakter 5

Det forpligter ikke nødvendigvis at være danske mestre, når man i grundkvalitet ikke er mere end 3-4-5.bedst i Superligaen, som Brøndby åbenlyst har været gennem en god portion år. Derfor ender Niels Frederiksens tropper på en solid midterkarakter, for Vestegnens drenge har været på lidt samme mission som AGF og FC Midtjylland med flere voldsomme profilafgange og en bevidst strategi, som ikke har prioriteret at vise økonomiske muskler i transfervinduet.

Brøndby ender med negativ målscore og et pointsnit på præcis 1,5 for sæsonen. Offensiven har ikke været set dårligere producerende siden sæsonEN i 2012/13, hvor man var en fingerspids fra at ende i 1.division. Omvendt vandt man også ni kampe i træk og viste forsvarsspil af enormt høj klasse indtil en kaskade af karantæner ødelagde kontinuiteten i defensiven,

Alt i alt både lidt frem og tilbage for Brøndby, som med samme hold i næste sæson sagtens kan stå i en situation, hvor en top6-placering ikke nødvendigvis er amen i kirken og medaljer noget man taler om som et must.


AaB: Karakter 4

Det har set markant bedre ud under Lars Friis på en lang række parametre, men vi giver karakterer for en hel sæson, og faktum er, at AaB ender bekymrende lavt på virkelig mange parametre:

  • Skud på mål (næstfærrest)
  • Præcise indlæg (næstdårligste succesrate)
  • “Through passes” (stikninger i dybden som bryder modstandernes bagkæde. Næstfærrest)
  • Nøgleafleveringer skabt til store chancer (tredjefærrest)
  • Afleveringer til sidste tredjedel af banen (færrest)
  • Smart passes (kreative, penetrerende afleveringer, der giver en klar fordel i angrebet. Færrest)
  • Progressive løb med bolden (suverænt færrest)

Man sidder lidt tilbage med indtrykket af, at Jacob Rinne havde en supersæson og at Louka Prip ramte plet på nærmest det hele, og spørgsmålet er, hvor meget mere der er at komme efter for AaB, som vandt sølle fire ud af 20 indbyrdes opgør mod top6-kollegaerne. På den positive side fik Kasper Kusk vist, at han stadig kan spille fodbold, og førnævnte Louka Prip har bygget ekstremt på i sit spil, mens unge Malthe Højholt også ligner en mand, der kommer til at bringe AaB tocifrede millioner i transferindtægt senere i karrieren. Det ændrer dog ikke på, at man med rette kunne forvente mere af AaB rent slutproduktmæssigt.


Randers: Karakter 5

Man skal ikke kimse ad Randers, som i løbet af sæsonen spillede 32 SL-kampe, to Europa League-kampe, otte Conference League-opgør og fire pokalkampe. Den slags har før givet andre mandskaber gedigne problemer, så at kronjyderne for andet år i træk gik i Top6 og faktisk var med i bronzekampen indtil den sidste kilometer før mål, kalder på respekt.

Ligesom AaB vandt Randers kun fire ud af 20 kampe mod de øvrige top6-hold, og der mangler stadig en anelse for, at man ser Thomas Thomasbergs tropper som andet end det lidt tynde øl i mesterskabsslutspillet. Det er dog også en position, som OB, AGF og FCN ville give deres højre arm for at være, i stedet for at slås med et nedrykningsspøgelse, der svæver som en lille tordensky langt ude i horisonten på en grå himmel.


Viborg: Karakter 8

Viborgenserne kom op med et hold, der var spået relativt spinkle chancer for at blive andet end oplagt nedrykningskandidat, men selv med kaos i kulissen da cheftræner Lars Friis pludselig skulle til AaB, holdt man hovedet koldt i domkirkebyen og viste gennem hele sæsonen kolossalt højt bundniveau, hvor holdets dårligste nederlagsstime varede tre kampe med tab til FCM, Silkeborg og Randers i runde 3, 4 og 5.

En flot sæson, hvor Christian Sørensen blev vice-assistkonge med otte styk, kulminerer nu med en playoff-kamp om europæisk kvalifikation på enten Aalborg Portland Park (hvis FCM vinder pokalen) eller Brøndby Stadion (hvis OB vinder pokalen), hvor Jacob Friis’ tropper næppe bliver andet end moderate underdogs mod to hold, som de har spillet ganske lige op med i fire møder denne sæson, hvor især 5-2 sejren i Aalborg imponerede stort.


OB: Karakter 3

På et tidspunkt var spillet så beskæmmende kønsløst, at man ikke sad med fornemmelsen af, at OB var endegyldigt frikendt fra nedrykning endnu. Takket være ni kampe i træk uden nederlag mellem april og maj var OBs periode i nedrykningsfare relativt beskeden, men holdet ender stadig med et pointsnit på 1,19 – det ringeste siden 2012/13, hvor man først undgik nedrykning på næstsidste spilledag og endte med Superligaens næstdårligste defensiv. AGF rykkede i øvrigt ud af Superligaen i 2010 med et pointsnit på 1,15.

Derfor kan det kun akkurat lige blive til et bestået-skilt med tanke på, at OB på papiret ikke burde være lysår efter hold som Randers og AaB, men stadig i den grad mangler kontinuitet under Andreas Alm. OBs længste sejrsstime denne sæson, spørger I? To kampe – begge sejre over AGF i foråret. Det siger næsten det hele.


FC Nordsjælland: Karakter 3

På et tidspunkt måtte talentkilden vel løbe tør i Farum og omegn, og vi kan konstatere, at 2021/22 blev sæsonen, hvor FCN ikke havde kvalitet til mere end bunden af Superligaen. Farvel til Peter Vindahl, Ulrik Yttergård og Kamaldeen Sulemana var åbenbart dråberne, som fik det berømte bæger til at tørre ud, og der skulle et par forgyldte spendérbukser til i vinterpausen, hvor Erik Marxen, Benjamin Nygren, Mads Bidstrup, Mads Bak Hansen og Rocco Ascone plus målmand Andreas Hansen sikrede soliditet nok til, at FCN undgik nedrykningsstregen med beskedne seks point og klubbens laveste pointgennemsnit siden sæsonen 2008/09 og det fjerdelaveste i klubbens historie.

Især det særlige FCN-dna med masser af pasninger og kreativt spil på banens midte er fuldstændig forsvundet, og selvom Flemming Pedersen er både dygtig, sympatisk og et vidunderligt bekendtskab, er spørgsmålet, om FCN skal føres i en ny retning? Tidspunktet virker i hvert fald som det rette i forhold til, at der virkelig mangler pondus centralt – Magnus Kofods stop i klubben ved kontraktudløb denne sommer gør kun den ligning endnu mere ufuldendt.


AGF: Karakter 1

I perioden mellem august 2019 og marts 2021 spillede AGF 50 Superligakampe med et pointsnit på 1,90, hvor man samtidig forsvarede sig forbilledeligt, skabte masser af afslutninger og så lynende farlige ud. Det kulminerede med bronzemedaljer undervejs, og hvordan det kan være gået så galt som at Smilets By forlader Superliga-sæsonen med FJORTEN KAMPE i streg uden sejr kan ikke bare bortforklares med tabet af dygtige backs i Casper Højer og Kevin Diks. Der er investeret MASSIVT i AGF-truppen hvad angår lønkroner og transfersummer på Mikael Anderson, Dawid Kurminowski og Eric Kahl, men spillet har længe været undervældende med denne kulmination på et rædderligt forår, hvor kun et gigantisk målmandsdrop fra Lawrence Thomas sikrede, at AGF ikke gik sejrsløse SYTTEN runder i træk.

Mængden af parametre AGF var dårligst eller næstdårligst på er så lang, at den ville kræve et helt blogindlæg i sig selv; blot for at understrege, at der altså ikke er tale om uheld eller udtur eller små marginaler eller hvad vejen til helvede nu er brolagt med af dårlige undskyldninger.

Nu slutter en æra under David Nielsen. En ukendt cheftræner tager over, men oprydningsarbejdet i AGF-truppen er stort, og top6 bør ikke være noget, man overhovedet kan tillade sig at tage et favoritstempel på for AGF, som udfra forventninger og samlet sæsonindtryk tager den suverænt sikre sidsteplads i karakterbogen.


Vejle: Karakter 2

Det startede med et spændende match med karismatiske Carit Falch, som skulle sørge for offensiv og attraktiv Vejle-fodbold i Nørreskoven. Det eventyr sluttede hurtigt, og under Peter Sørensen var forbedringen ingenlunde til at se før til allersidst i perioden, hvor Vejle efter 18 runder havde et pointsnit på 0,5.

De sidste 14 runder efterlod Vejle med et pointsnit på 1,45, og derfor undgår Nørreskovens helte akkurat at falde ned på laveste karaktertrin. Spillet den første halvdel af sæsonen var så rædderligt, at forsvaret givetvis ikke engang havde holdt niveau i midten af 1. division, men med Raul Albentosa, Ebenezer Ofori og Miiko Albornoz til at stabilere blødningen, fandt Vejle Superliga-niveau igen. Offensiven var stadig elendigt kørende, så vi var aldrig for alvor tæt på at nå op på bestået karakter alt i alt. Og så lå Vejle altså sidst i Superligaen fra spillerunde 1 til 18.


Sønderjyske: Karakter 2

Det var pauvert og undervældende fra Sønderjyske, som dog leverede noget bedre på underliggende parametre end bundholdskollegerne fra Vejle og nærmest på samtlige i forhold til AGF, men blev straffet ekstremt hårdt på, at forsvaret ganske enkelt ikke formåede at stå imod på store chancer, hvor modstanderne scorede på noget nær 70% af afslutningerne på mindst 0,30 Expected Goals og opefter – en helt ekstrem kombination af udtur, dårligt forsvarsspil og personlige fejl i massevis.

Spillermaterialet i Sønderjyske så defensivt kompetent ud, men offensivt skete der ikke meget før Emil Berggreen stemplede ind, og da var det forlængst for sent for Haderslev-klubben, som nu skal en tur i 1. division og prøve at finde ud af hvilke dyder, der skal få dem tilbage i det fine selskab igen i hårdt selskab med det, der ligner Helsingør, Vejle, Hvidovre og Fredericia i toppen af 1. division.


DEN SAMLEDE KARAKTERBOG FRA TOP TIL BUND:

SILKEBORG 9
VIBORG 8
FC KØBENHAVN 7
FC MIDTJYLLAND 7
RANDERS 5
BRØNDBY 5
AaB 4
OB 3
FC NORDSJÆLLAND 3
SØNDERJYSKE 2
VEJLE 2
AGF 1

Disclaimer: SpilXperten og Viborg FF.


1 kommentar

  1. Benjamin Leander er klar med SL-karakterbogen. Er du enig i dommen? 🙂

Skriv et svar