18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leanders blog: Har Danmark nået storhedstiden!?

Benjamin Leander vil ugentligt udkomme med sin egen blog på SpilXperten. Her vil vores faste skribent have muligheden for at sætte ord på alt, hvad han finder interessant mellem himmel og jord inden for sportens verden. Da der lurer et EM lige rundt om hjørnet, så er det ganske nærliggende at tage et kig på vores eget landshold, nemlig; DANMARK!

Foto: Bildbyrån
Foto: Bildbyrån

Danmark har rutinen og kvaliteten på plads!

Vi skal 35 år tilbage i tiden for at finde mere positive odds-vinde for et dansk fodboldlandshold end dem, der blæser over Kasper Hjulmands tropper inden starten på EURO2020. 

Dengang udbød de britisk-baserede bookmakere ved turneringsstart odds 15 på dansk triumf i Mexico, hvor det endte med en for kort tilbagelægning fra Jesper Olsen og et 1-5 nederlag til Danmark i ottendedelsfinalen mod Spanien. 

Denne gang er der lige knap dobbelt op at hente på dansk triumf med odds 29 hos Bet365 og Nordicbet – odds, som var markant højere i efteråret, hvor Danmark kunne spilles til odds 81 som EM-vinder inden den fremragende 1-0 sejr over England på Wembley. 

Hvad der i den grad taler for en succesfuld, dansk slutrunde, er mængden af spilletid til de udtagne spillere på allerhøjeste hylde. Hele 19 mand fra Europas fem bedste ligaer; Premier League, Bundesligaen, Serie A, La Liga og Ligue, har fundet vej til landstrænerens trup, og det er med næsten 600 timers fodbold på bagen i liga-regi denne sæson.  

Helt præcist 35.980 minutters spilletid er det blevet til for Andreas Christensen, Joachim Andersen, Kasper Schmeichel, Jannik Vesergaard, Pierre-Emile Højbjerg, Kasper Dolberg, Robert Skov, Thomas Delaney, Yussuf Poulsen, Frederik Rønnow, Joakim Mæhle, Andreas Skov Olsen, Christian Eriksen, Simon Kjær, Andreas Cornelius, Mikkel Damsgaard, Jens Stryger Larsen, Martin Braithwaite og Daniel Wass, som dermed bør have de bedste forudsætninger for ikke at blive blæst bagover ved mødet med en stornation og spillere, de er vant til at spille overfor til dagligt. 

En helt ekstrem stor forøgelse i forhold til den trup, Morten Olsen rejste til Sydafrika med til VM-slutrunden i 2010, hvor der blot var registreret 16.917 spilminutter hos de 10 spillere, som var at finde i de fem største ligaer på det tidspunkt, og også en forøgelse i forhold til VM-truppen fra 2018, hvor Åge Hareides udvalgte kom ind med lige over 31.000 minutters spilletid i de store ligaer. 

A-landsholdet og spilletid i de store ligaer de sidste 15 år: 

ÅrstalAntal spillereLigaminutter
201010 spillere16.917 ligaminutter 
201210 spillere17.826 ligaminutter 
201815 spillere31.267 ligaminutter 
202019 spillere35.980 ligaminutter 

Kigger man på kombinationen af rutine og kontrakter i de store ligaer, markerer Danmark sig også særdeles positivt. Kombinationen af minimum 20 A-landskampe og en kontrakt i enten Premier League, Bundesligaen, Serie A, La Liga eller Ligue 1 får 13 lamper til at lyse: 

SpillerKlubKampe
Jannik VestergaardSouthampton21 kampe
Kasper DolbergNice24 kampe
Andreas CorneliusParma27 kampe
Daniel WassValencia28 kampe
Jens Stryger LarsenUdinese34 kampe
Andreas ChristensenChelsea40 kampe
Pierre-Emile HøjbjergTottenham40 kampe
Martin BraithwaiteBarcelona48 kampe
Thomas DelaneyDortmund52 kampe
Yussuf PoulsenRB Leipzig52 kampe
Kasper SchmeichelLeicester63 kampe
Simon KjærAC Milan105 kampe
Christian EriksenInter106 kampe

Et kig ned over de øvrige EM-nationer afslører, at kun mastodonter som Frankrig, Belgien, Tyskland og Portugal har flere ”Big League”-spillere med mindst 20 kampe udtaget: 

Antal spillere med kontrakt i Premier League, Bundesligaen, Serie A, La Liga eller Ligue 1 samt minimum 20 A-landskampe: 

NationAntal spillereNationAntal spillere
Finland2England9
Rusland3Polen10
Ukraine3Tyrkiet10
Nordmakedonien4Kroatien10
Skotland4Østrig11
Ungarn4Schweiz13
Wales5Italien13
Slovakiet6Danmark13
Spanien7Tyskland14
Tjekkiet7Portugal14
Sverige8Belgien15
Holland8Frankrig17

Håbet er lysegrønt for de rød/hvide!

1 Kommentar

Skriv et svar

  1. SpilXperten

    Så er der debut-blog på SpilXperten for Benjamin Leander!

    Vi håber, at I kan lide konceptet. 🙂

    /SpilXperten.com