Benjamin Leander: FCK har handlet på øverste, øverste, øverste hylde
Superligaen er ikke vant til at handle spillere fra Premier League hjem til den lokale andedam. SpilXpertens fodboldanalytiker, Benjamin Leander, tøver ikke med at kalde FCKs nyerhvervelse Mohamed Elyounoussi for et reelt scoop.
Et skifte (nærmest) uden fortilfælde
Det er ikke mange spillere fra Premier League med 2.000+ minutter, som har taget skiftet fra verdens bedste liga til Superligaen. Mest nævneværdige var Rafael van der Vaart, som skiftede til FC Midtjylland i karrierens absolutte efterår, og Daniel Agger, der som 29-årig skiftede fra Liverpool til Brøndby i 2014. For sidstnævnte var det på bagkant af en skadesplaget sidste sæson for LFC, hvor han fik 16 starter ud af 38 mulige i 2013/14, og i forbindelse med skiftet udtalte Agger til Brøndbys hjemmeside:
– Jeg har nogle særlige følelser for denne klub, og for mig betyder det mere end penge og andre materielle ting. Jeg kunne sikkert godt have fået en kontrakt med en større klub og tjent flere penge, men det er ikke vigtigt for mig. Jeg ønsker at være glad for det, jeg laver, og samtidig føle, at jeg gør en forskel dér, hvor jeg er.
En dyr herre fra højere luftlag
Mohamed Elyounoussi er hentet til FC København på en fire-årig kontrakt, og er gennem sin syv-årige karriere i international fodbold handlet for 21,2 millioner euro – de 18 af dem betalt af Southampton, som i 2018 hentede nordmanden fra schweiziske Basel og derefter udlejede ham til skotske Celtic med stor succes.
Allerede her må det også konstateres, at Superligaen ikke er vant til at hente spillere, som for fem år siden er handlet for 145 millioner danske kroner.
Basel og Celtic var på Elyounoussis tid klart bedre end FC København. Basel var fast inventar i CL-gruppespillet i 2016 og 2017 hvor man endda gik videre i 2017, mens Elyounoussi spillede mod FCK for Celtic i 2019/20-sæsonen i Europa Leagues slutspil, hvor Celtic gav 1,35 hjemme mod FCK i returopgøret efter 1-1 i Parken, men hvor FCK leverede et gigantisk resultat og vandt med 3-1 på Parkhead.
Derfor får FCK en spiller, som har været vant til at spille på højere niveau end Superligaen i hele sin udlandskarriere.
Top 30 i Premier League sidste sæson
Statistikbureauet WyScout opdaterer løbende deres lister for bedste spillere på de enkeltstående positioner udfra underliggende parametre. Bedste målmand, bedste back, bedste midtstopper, bedste defensive midtbane, bedste centrale midtbane, bedste offensive midtbane, bedste kantspiller og bedste angriber.
Man skal ikke lægge for meget i det, for en spiller som eksempelvis suveræne Ruben Dias og Ederson for Manchester Citys mestre var ikke nok i ilden til, at deres underliggende parametre bongede markant ud, men i sidste sæson så mandskabet således ud på de enkelte positioner:
Elyounoussi kom ind på en mere end respektabel 28. plads for kantspillere, hvor der i sagens natur var minimum 40 kandidater i alt fra 20 Premier League-klubbers højre og venstre kant, plus flere polyvalente spillere, der kan spille flere positioner.
Elyounoussi endte blandt andet foran Newcastles Anthony Gordon og Wolves’ kantraket Adama Traoré, mens Top 4 var absolutte stjerner som Salah, Saka, Martinelli og Son.
“Fem mål på 5.000 minutter som kantspiller?!”
Det er vigtigt at tage med ind i ligningen, at Elyounoussi i sidste sæson spillede for Premier Leagues bundprop, som endte med 25 point for 38 kampe. Det er svært at excellere voldsomt for det dårligste hold i rækken, men det er også vigtigt at pointere, at FC København med overvældende sandsynlighed var rykket durk ud af Premier League, hvis man havde placeret dem med 19 klubber med gigantisk meget større budgetter end københavnernes.
Derfor skal man ikke rynke på næsen over, at Elyounoussi kun scorede fem mål og leverede tre oplæg på 5.015 minutters spilletid for Southampton, som i samtlige tre sæsoner, hvor Elyounoussi var i klubben, endte i bund 6 i Premier League.
Det, som for alvor er værd at kigge på, er de 7.300 minutters fodbold som Elyounoussi spillede i Basel og Celtic mellem 2016 og 2021.
På de 7.300 minutter lavede nordmanden voldsomme 35 scoringer og 21 oplæg. Det er 0,69 målinvolveringer pr. kamp.
Elyounoussi havde næsten tre afslutninger pr. kamp over de fire sæsoner i schweizisk og skotsk fodbold med voldsomt imponerende 43% af afslutningerne indenfor rammen.
Han forsøgte sig i skotsk og schweizisk fodbold 5,6 gange pr. kamp med en mand-mand-udfordring og lykkedes med 51% af dem – til sammenligning ligger Mohamed Daramy på 54% i samlet Superliga-regi, Gustav Isaksen på 50% og Ernest Nuamah på 55% i den absolutte elite.
Selv i Southampton, hvor Elyounoussis offensive evner var noget mere begrænsede end i topfodbolden i Celtic og Basel, lå han stadig på 51% succesrate over 3,1 mand-mand-udfordringer pr. kamp
Mål, oplæg og hårdt arbejde
Elyounoussi adskiller sig dog markant på den defensive del af spillet sammenlignet med føromtalte tre kantraketter. Hvor Isaksen, Daramy og Nuamah alle har ligget mellem 3,5 og 3,9 defensive dueller pr. kamp, har Elyounoussi ligget næsten 50% over de tre unge kanoner med 5,4 defensive dueller pr. kamp i Basel og Celtic og helt oppe på 6,9 defensive dueller pr. kamp for Southampton og endda vundet 60% af de dueller over de sidste to sæsoner. Jacob Neestrup fremhævede også nordmandens evner i presspillet som noget ganske essentielt for tilføjelsen af ham.
Med andre ord virker FC København til for alvor at have købt ind på den del af spillet, hvor både Roony Bardghji og Mohamed Daramy har manglet noget i presspil og defensive dyder.
-
Leanders Luringer 1. DECEMBER 2023 KL. 13:03
Benjamin Leander; Listig brasiliansk bundgyser
FC Bayern måtte nøjes med 0-0 mod FCK i midtugen, men får revanche mod et træt og modløst Union Berlin-mandskab lørdag eftermiddag.Spiltips -
Superligaen 1. DECEMBER 2023 KL. 11:28
Benjamin Leander: Årets sidste Superliga-tips er serveret
Benjamin Leander lukker Superliga-året 2023 med tre tips til 17. spillerunde.Spiltips -
Leanders Luringer 27. NOVEMBER 2023 KL. 21:29
Leander: Torsdagstip fra Conference League
Champions League, Conference League og den asiatiske Champions League er i fokus fra Benjamin Leanders side til midtugens Luringer.Spiltips