Tidligere på ugen fik Top6-holdene en tur gennem datakarussellen. Nu er det blevet tur til at kigge på FCM, OB, Silkeborg, Lyngby, Horsens og AaB.
FC Midtjylland:
Det gode:
- FCM rådede over sæsonens Superliga-topscorer for første gang siden Martin Pusic gik til tops med 17 mål i 2014/15-sæsonen. Gustav Isaksen leverede en fremragende sæson og var om nogen FCMs offensive talisman efter salget af Anders Dreyer.
14 af Isaksens 18 mål blev scoret mod bund6-hold – hvordan har de andre topscorere i SL klaret sig de sidste 10 sæsoner?
SÆSON | TOPSCORER | KLUB | MÅL | MOD TOP6 | MOD BUND6/BUND8 | % MÅL MOD BUND6/BUND8 |
2022/23 | GUSTAV ISAKSEN | FCM | 18 | 4 MÅL | 14 MÅL | 78% |
2021/22 | N. HELENIUS | SIF | 17 | 13 MÅL | 4 MÅL | 22% |
2020/21 | MIKAEL UHRE | BIF | 19 | 9 MÅL | 10 MÅL | 53% |
2019/20 | R. SCHWARTZ | SIF/FCM | 18 | 10 MÅL | 8 MÅL | 44% |
2018/19 | ROBERT SKOV | FCK | 29 | 14 MÅL | 15 MÅL | 52% |
2017/18 | PÅL KIRKEVOLD | HOB | 22 | 4 MÅL | 18 MÅL | 82% |
2016/17 | M. INGVARTSEN | FCN | 23 | 11 MÅL | 12 MÅL | 52% |
2015/16 | LUKAS SPALVIS | AaB | 18 | 11 MÅL | 7 MÅL | 39% |
2014/15 | MARTIN PUSIC | FCM/EFB | 16 | 7 MÅL | 9 MÅL | 56% |
2013/14 | T. DALGAARD | VFF | 18 | 7 MÅL | 11 MÅL | 61% |
Her må det siges, at Isaksens tal sammen med Pål Kirkevold i 2017/18 stikker pænt ud, men det ændrer ikke på Isaksens eminente sæson, hvor han endte som Superligaens mest afsluttende spiller og 10 kampe under Thomas Thomasberg for alvor strålede:
10 kampe under Thomas Thomasberg
4,4 afslutninger pr. kamp
9 mål
4 oplæg
5,6 berøringer i boksen pr. kamp
21 kampe under Henriksen, Jensen, Capellas og Lodberg
2,4 afslutninger pr. kamp
9 mål
1 oplæg
3,2 berøringer i boksen pr. kamp
Læg dertil, at Isaksen var i top5-kategorien blandt ALLE Superliga-spillere over:
Mål (1)
Afslutninger (1)
Frispark trukket (2)
Berøringer i boksen (3)
Mand-mand-situationer (3)
Expected Goals (5)
- Jonas Lössl spillede sig kraftigt op fra et mørkt hul, hvor keeperen i januar 2022 nægtede at vende tilbage til FCM, men hvor han i løbet af sæsonen overtog fra Elias Olafsson og under Thomas Thomasberg endte med at overperforme sin Expected Goals Against i otte af ni kampe med fire Clean Sheets til følge.
- FCM tabte blot EN af 16 udekampe i sæsonen – helt fremme 7. maj mod Lyngby. Tillagt kampe fra sidste sæson nåede FCM op på i alt SYTTEN udekampe i træk uden nederlag – kun FCKs 18 udekampe i træk mellem 2003 og 2004 er set bedre i Superligaen.
Det knap så gode:
- Mange af FCMs underliggende parametre ser fine ud, men det er naturligvis også, fordi landets næsthøjeste fodboldbudget har spillet på 2. klasse mod hold fra nedrykningsspillet og har spillet 12 af 32 kampe mod AaB, Horsens og Lyngby, der alle har snittet under et point pr. kamp. Det må og skal italesættes med så gedigen en skuffelse, når forhånds-førsteudfordreren ender som nummer syv i grundspillet.
- FCMs offensive præstationer mod Top6-holdene var under al kritik. 12 kampe i grundspillet mod FCK, FCN, AGF, VFF, Brøndby og Randers gav rigtig nok kun to nederlag, men det blev til sølle fire store chancer skabt på 18 timers fodbold.
Samtidig skabte man 15 af sine 27 store chancer i seks kampe mod SIF, LBK, ACH og OB – en sammenklumpning af chanceskabning, der efterlod sølle 12 store chancer i de resterende 26 SL-kampe. - MCH Arena har alle dage været et fort for FC Midtjylland, men i denne sæson svigtede man sit hjemmepublikum i voldsom grad, også selvom det blev til 13 ud af 15 mulige point i de sidste fem hjemmekampe under Thomasberg.
OB:
Det gode:
- Afslutningen på sæsonen, hvor OB spillede attraktiv, chancerig fodbold. Fra runde 26 til 31 vandt OB Store Chancer-statistikken hver eneste gang og skabte mægtige 13 store chancer – en stor chance færre end Horsens skabte over en hel sæson! Samtidig var OB nummer 1 i Superligaen på attraktive parametre som smart passes og through passes – et parameter som FC Nordsjælland traditionelt har domineret og som indikerer antallet af stikninger i dybden bagom forsvarskæden hos modstanderne samt kreative, penetrerende afleveringer med formålet til at splitte selvsamme ad. Parametre som OB altid har været Top5 i, men aldrig har været helt i top i de sidste fem sæsoner.
- Vi kommer til OBs defensiv under “det knap så gode”, men anfører Jeppe Tverskov gik forrest i sin sidste sæson for klubben og leverede på et højt, kontinuerligt niveau. Flest bolderobringer af alle spillere i Superligaen med majestætiske 272 af slagsen – Malte Kiilerich var 2’er med 211 og Tobias Salquist og Lars Kramer delt nummer tre med 188! En markant forskel på bedst og næstbedst.
Andre parametre, hvor Tverskov udmærkede sig:
Flest frispark begået mod sig af alle spillere
Næstflest stikninger i dybden af alle spillere
Næstflest progressive afleveringer af alle spillere
Forsvarsmakker Bjørn Paulsen blokerede tredjefærrest skud af alle og var en stærk partner in crime til Tverskov.
- Emmanuel Sabbi sluttede sæsonen af med seks mål og to oplæg i sine sidste 10 kampe. Omskolingen til egentlig forward virkede til at bekomme amerikaneren godt, og selvom 2,4 afslutninger pr. kamp næppe kommer til at gøre Sabbi til topscorerkandidat næste sæson, bør OB finde trøst i, at de fik sat Sabbi op i gode positioner langt størstedelen af tiden, når man kigger på hans afslutningsfordeling:
Det knap så gode:
- OB ender med at lukke det højeste antal mål ind på en sæson (53) siden 2012/13-sæsonen, hvor fynboerne var i reel nedrykningsfare og sluttede fire point foran Horsens. Man gav uacceptable 40 store chancer væk og tillod flest afslutninger mod sig af alle hold. Når Bjørn Paulsen og Jeppe Tverskov har flotte antal defensive aktioner, er det jo også en direkte udløber af, at OB var massivt under pres i rigtig mange kampe.
- OB ender med sæsonens næstdårligste udnyttelsesprocent på store chancer (38) kun undergået af AaBs 36. Jacob Breum får samtidig den tvivlsomme ære af at vinde kategorien “Højeste Expected Goals-score uden at finde vej til nettet” med 2,63 Expected Goals fordelt på 25 afslutninger uden mål.
Salget af Issam Jebali gjorde ondt på OB selvom Emmanuel Sabbi steppede up, og det var stadig voldsomt undervældende at følge Bashkim Kadriis forår, hvor 26 afslutninger i åbent spil medførte en enkelt scoring og 20 forbiere udenfor rammen. Det bliver spændende at se, om fynboerne har ramt plet med den nytilkomne angriber Mohamed Buya Turay. - Den offensive produktion fra OBs backs var ikke-eksisterende. Noah Mickelson og Jørgen Skjelvik forsøgte sig med 66 indlæg i løbet af sæsonen og ramte på TOLV med et sølle oplæg til følge. Aske Adelgaard og Gustav Grubbe gjorde det markant bedre på indlægskontoen, men noterede sig stadig kun for et enkelt oplæg fra Adelgaards side helt tilbage i september måned mod AaB.
Silkeborg:
Det gode:
- At Silkeborg i “Den Svære 2’er”, med salg af absolutte profiler som Carstensen, Vallys og Helenius og otte europæiske kampe oven i hatten stadig formåede at lande med et snit på 1,28 point – kun 0,25 point lavere end det snit, man hev bronzemedaljer hjem i sidste sæson.
- At holdet stadig excellerede i sit imponerende pasningsspil under Kent Nielsen. SIF endte med en pasningsprocent på 86,9 i snit – den højeste målt i Superligaen mellem 2015 og 2023, hvor der er data fra. Samtidig var det ikke bare sidelæns afleveringer og fodsålsmassage fra Silkeborg, men fine tal i de kreative kategorier:
På trods af røde tal sammenlignet med sidste sæson er fortællingen stadig, at Silkeborg gør et fremragende stykke arbejde med at spille solid og attraktiv fodbold, mens præstationen på de underliggende parametre sidste sæson var så ekstrem og i sagens natur ville være svære at fastholde med salgene af Rasmus Carstensen og Nicolai Vallys, som havde kæmpe andel i ovenstående.
- Oliver Sonne og Lukas Engel kombinerede for fem mål og syv oplæg på de to backpositioner, endda med blot 27 og 25 starter i sæsonen
Det knap så gode:
- Som den eneste målmand med mindst 50% af kampene fra start, ender Nicolai Larsen med negativ Prevented Goals Score blandt målmændene i Superligaen. Larsen burde udfra afslutningerne indenfor rammen have lukket 44,24 mål ind, men endte i stedet med at samle bolden ud af nettet 48 gange. Det endda på trods af, at Larsen i de sidste fem spillerunder overpræsterede sin Expected Conceded Goals med 2,3 mål.
- Sebastian Jørgensen havde et uhørt fald fra de offensive tinder med nul mål og et oplæg de sidste 18 spillerunder og en total på seks mål og to oplæg sammenlignet med 11 scoringer og otte assists sidste sæson. Siden en scoring mod Horsens 23. oktober afsluttede Jørgensen 25 gange i Superligaen, men scorede ikke en eneste gang, og som helhed faldt Jørgensen også ekstraordinært i niveau sammenlignet med den absurd flotte sidste sæson:
Lyngby:
Det gode:
- Overlevelse i Superligaen. Lyngby var mellem 6. og 32. spillerunde over nedrykningsstregen i sammenlagt 16 minutter, men det var i sidste ende nok til at sikre overlevelse i Superligaen med det fjerdelaveste pointsnit (0,88 i snit) nogensinde.
Sønderjyske og Horsens overlevede med 0,85 i sæsonerne 08/09 og 06/07, mens Herfølge med sølle 27 point i 33 kampe og 0,82 point i snit sikrede overlevelse i 1995/96 - Det var ikke mange store chancer, De Kongeblå fik skabt, men ingen kan tage Superligaens bedste udnyttelsesprocent fra dem. Imponerende 11 af 16 store chancer blev sparket i kassen.
- På underliggende, kreative parametre som beskrevet hos eksempelvis Silkeborg og Randers, var Lyngby også aldeles glimrende med og ikke placeret i bund3 på andre parametre end progressive løb med bold og smart passes. Det fortæller også en historie om et Lyngby-hold, der ikke pindsvinede den, men rent faktisk bød ind offensivt.
- Mads Kikkenborg spillede et fantastisk forår og endte med sammenlagt at forhindre mere end fem scoringer på Prevented Goals-kontoen. Det er det højeste for en Lyngby-keeper i både Superligaen og 1. division siden Jesper Hansens mirakler på stregen i 2016/17, som var kraftigt medvirkende til at sikre LB Superliga-bronze.
Det knap så gode:
- Voldsomt manglende slutprodukt hos Lyngby, som ikke kan belave sig på at skabe en halv stor chance pr. kamp og stadig overleve i Superligaen næste sæson med et pointsnit under 0,9.
I 20 af 32 kampe skabte Lyngby ikke en stor chance overhovedet. - Som det eneste hold sammen med AaB, formåede Lyngby ikke at vende 0-1 til sejr på noget tidspunkt i sæsonen.
Horsens:
Det gode:
- Uhørte tre mand i top9 over stærke, boldførende driblere. Lubambo Musonda (4), Aron Sigurdarson (6) og Thomas Santos (9) var en udfordring for alle Superliga-defensiver.
- James Gomez, Mikkel Lassen og David Kruse var alle i Top10 over mest spilletid blandt markspillerne for Horsens i sæsonen. De foregående tre Superliga-sæsoner TIL SAMMEN har Nicolas Dyhr (lejesvend sidste sæson) været den eneste U21-spiller i Top10 over mest spilletid. Klar progression fra de gule på den konto.
- Starten på Superliga-sæsonen, hvor Horsens de første seks runder gav EN stor chance væk og holdt FCK, Randers, FCM og OB fra store chancer i kampe, hvor Matej Delac reddede over fem scoringer på Prevented Goals-kontoen.
Det knap så gode:
- Pretty much alt andet. Horsens var ekstraordinært ringe offensivt med 14 store skabte chancer, hvoraf de fem altså blev skabt indenfor de første syv runder. 8,0 afslutninger pr. kamp i snit er det næstlaveste antal for et Superliga-hold skabt over en hel sæson mellem 2015 og 2023 – kun undergået af Hobros 7,5 i sæsonen 2018/19.
- NUL scoringer efter hjørnespark på 124 indlæg fra flaget. Intet hold har scoret færre end TRE mål efter hjørnespark siden føromtalte Hobro-hold i 2018/19, hvor de lavede et enkelt mål.
- Selvom man også skal belønnes for at opsøge mulighederne i modstanderens felt, tegnede Horsens straffesparksscoringer sig for 21% af deres samlede målhøst – også et klart tegn på, at man ikke evnede at score ret meget i åbent, kreativt spil. Den øvrige Superliga havde et snit på 8,4% af deres samlede målhøst på straffespark.
- ÉN stor chance skabt i de sidste OTTE runder. Den blev endda brændt – mod OB. Kolossalt skuffende med tanke på, at Horsens kunne se skriften på væggen og samtidig havde ufattelig svært ved at lukke kampe ned.
- Dårligst i Superligaen hvad angår pasningsprocent, antal afleveringer pr. kamp, afleveringer til banens sidste tredjedel, progressive afleveringer, afslutninger pr. kamp, Expected Goals score og boldbesiddelse. Nedrykningen var ingenlunde ufortjent.
AaB:
Det gode:
- AaB forsvarede sig faktisk rigtig, rigtig pænt i store dele af sæsonen. Samlet set ender de bolsjestribede med at give 22 store chancer væk – samme antal som FC København! Og ja, så er der naturligvis det her med antal kampe mod top6, men man sad bare aldrig rigtigt med følelsen af, at AaB lod sig belejre og tabte kampene fordi man var dårlige i forsvaret.
Mellem runde 20 og 29 tillod AaB fx. to store chancer mod sig og skabte selv fuldkommen absurde ATTEN!
- Offensivt var AaB heller ikke bovlamme. 25 store chancer var 10 mere end hvad Randers skabte i sæsonen og kun to færre end FC Midtjylland skabte – sidstnævnte med eksakt samme kampprogram som nordjyderne.
- AaB ender ikke i Bund2 på andre underliggende parametre i TREOGTYVE kategorier end boldtab, antal store chancer skabt, progressive afleveringer og progressive løb med bolden.
AGF ender til sammenligning i Bund2 i FEM kategorier! Randers i OTTE!
Derfor er fortællingen om AaB ikke, at holdet på underliggende parametre var ekstraordinært ringe og fortjent endte med at ende sidst. Det handlede i langt højere grad om uskarphed i felterne, marginaler mod sig og undervældende mængder kontinuitet.
Det knap så gode:
- To sejre i 24 kampe mod hold, der ikke var Horsens eller Lyngby.
- Nul comebacks fra 0-1 i løbet af sæsonen. AaB var bagud 0-1 17 gange og endte med at tabe kampene de 15 af tilfældene.
- AaBs nedrykning blev ikke konsolideret til sidst. Den blev iværksat af en historisk ringe stime på et point ud af 27 mulige mellem oktober og marts. Da AaB begyndte at spille god fodbold og skabe masser af chancer mellem runde 20 og 29, var det reelt for sent i kombination med ringe præstationer de sidste tre spillerunder.
- Fuldkommen katastrofal integration af Nicklas Helenius på AaB-holdet i foråret. Superligaens topscorer fra sidste sæson havde 21 afslutninger i foråret med én scoring til følge. AaB tonsede lange bolde op mod Helenius, som i 29 kampe for Silkeborg sidste sæson og 17 i denne sæson gennemsnitligt var i luftduel 4,7 gange pr. kamp.
I 15 kampe i foråret for AaB var Helenius i gennemsnit i luftduel forrykte 12,8 gange pr. kamp. Nok er Helenius 196 centimeter høj og et naturligt mål at sigte efter, men AaB havde bare ikke ret mange spillere til at samle bolden op efter Helenius i duel, og så endte målmageren med at flakke forvirret rundt som Palle alene i verden. - Killian Ludewig missede fuldkommen aparte 52 af 60 indlæg rettet mod en medspiller og bidrog med nul mål og nul oplæg på 14 timers Superliga-fodbold.
- Louka Prip scorede én gang på 65 afslutninger i sæsonen, heraf NUL gange på 34 afslutninger udenfor boksen. Prip har nu 78 afslutninger udenfor feltet for AaB med 0 scoringer til følge og har et rødt kryds ud for de seneste ETHUNDREDEOGFEMOGTRES langskud siden et udlignende mål for Horsens mod Esbjerg i efteråret 2019.