Ballon d’Or odds
Se de bedste Ballon d’Or odds på denne side. Bliver det Lionel Messi, Erling Haaland eller en helt tredje, der løber med hæderen som verdens bedste fodboldspiller d. 30. oktober 2023?
Vi gennemgår Ballon d’Or odds favoritterne på denne side!
Odds på Ballon d’Or 2024
Spiller | Odds |
Lionel Messi | 1,04 – SPIL HER >>* |
Erling Haaland | 10,00 – SPIL HER >>* |
Jude Bellingham | 41,00 – SPIL HER >>* |
Rodri | 51,00 – SPIL HER >>* |
Kylian Mbappe | 81,00 – SPIL HER >>* |
Vinicius Junior | 81,00 – SPIL HER >>* |
Kevin De Bruyne | 81,00 – SPIL HER >>* |
Karim Benzema | 101,00 – SPIL HER >>* |
Harry Kane | 101,00 – SPIL HER >>* |
KLIK HER* for at se odds på flere potentielle Ballon d’Or-vindere. Odds er senest opdateret d. 17. oktober 2023 kl. 11:30. Odds kan ændre sig.
Bemærk: betfair har placeret deres Ballon d’Or odds under ”Fodbold”, ”Specialspil”, ”Spiller Specials”, ” Ballon d’Or 2024 vinder”.
Favoritterne til Ballon d’Or 2024
De aktuelle Ballon d’Or odds afslører Lionel Messi som den største Ballon d’Or favorit. Han forfølges af Erling Haaland, og så er springet ned til alle andre stort.
Messi og alle de andre
Når der mandag den 30. oktober skal kåres en vinder af Ballon d’Or, er det svært at komme uden om særligt en spiller. Lionel Messi. Argentineren, der allerede har modtaget fodboldens mest prestigefyldte individuelle trofæ hele syv gange, er kæmpefavorit til at lade sig kåre en ottende gang.
En favoritværdighed, der allerede blev grundlagt i begyndelsen af den periode, som trofæet uddeles på baggrund af. For da Lionel Messi den 18. december sidste år endelig kunne løfte VM-trofæet som anfører for Argentina, var det kulminationen på en glorværdig karriere. Og det var en triumf, der kom i stand med den argentinske nummer ti i en altoverskyggende hovedrolle.
Messi scorede i seks af syv VM-kampe, heriblandt to mål i finalen, ligesom det blev til fantastiske assists undervejs. Først mod Holland i kvartfinalen, og så isoleret set VM’s bedste detalje, da han af flere omgange drev gæk med, det der senere skulle bliver verdens dyreste forsvarsspiller, Joško Gvardiol, før han serverede bolden på et sølvfad for sin angrebskollega Julián Álvarez. Og på landsholdet er formen blot fortsat for Lionel Messi i 2023, hvor han med 13 mål i de seneste 11 landskampe nok en gang har vist sine enorme kvaliteter.
Historien siger, at vinderen af Ballon d’Or i VM-år helst skal gøre det godt til slutrunden, og det er derfor den måned i Qatar, der særligt har skabt grundlaget for Messis kandidatur som Ballon d’Or vinder. I 2018 vandt Luka Modric således trofæet efter en VM-slutrunde, hvor han var omdrejningspunktet på det kroatiske landshold, der gik hele vejen til finalen. Så er der overhovedet nogen tvivl om, hvem der får prisen? Kan nogen med rette hævde, at de har været bedre i samme periode end VM’s bedste spiller?
Kan VM-vinderen Lionel Messi også stryge til tops ved Ballon d’Or 2023? Foto: IMAGO / NurPhoto
Haaland og Mbappé byder sig til
I Manchester City vil en nordmand ganske givet vurdere, at han om ikke andet er en værdig kandidat. Erling Braut Haaland var ikke med til VM-slutrunden, da Norges landshold ikke for alvor gør sig i den slags, så han var bagud på point fra start af, men mens Messi gjorde det hæderligt i foråret for PSG, der dog floppede i Champions League med exit allerede ottendedelsfinalerne, så satte Haaland scoringsrekord i Premier League, blev topscorer i Champions League, nettede fem gange undervejs i en ottendedelsfinale mod Leipzig som den blot tredje spiller i historien (Den ene naturligvis Messi) og vandt rub og stub med Manchester City. Så hvor meget mere kunne han reelt gøre, når nu han ”lider under” at være født i et land, der næppe kommer til at spille nogen stor rolle til slutrunder? Og hvor meget bør det trække ned, at Messi nu spiller i den amerikanske MLS for det dårligste hold i ligaen, i forhold til de forsvarsspillere, som Haaland hver weekend står overfor.
Nordmanden ligner den eneste reelle udfordrer til Messi, men en tredje kandidat til podiet må være Kylian Mbappé. Franskmanden blev for femte år i træk topscorer for PSG og vandt naturligvis de samme titler på klubplan som den nu tidligere holdkammerat Lionel Messi, og selvom Messi fik prisen som slutrundens bedste spiller, så var Kylian Mbappé ikke langt fra efter en finalepræstation, der må gå over historien som den bedste individuelle præstation i en VM-finale, hvor han noget nær ene mand sparkede Frankrig tilbage i kampen med tre scoringer. Man kunne sagtens argumentere for, at Mbappé har spillet bedre end Messi i den givne periode, men en tabt finale er en tabt finale. Endelig så kunne en outsider til en podieplads være Julián Álvarez. For hos Manchester City-angriberen behøver vi ikke vurdere, hvad der vejer tungest af et VM-trofæ og en treble. Han har nemlig vundet det hele. Så ligesom Jorginho kom på podiet i 2021 efter sejr i Champions League og ved EM, så kan Álvarez måske snige sig op i feltet lige uden for podieplaceringerne, selvom argumentet naturligvis vil være, at han jo spillede andenviolin i alle triumferne efter netop Messi og Haaland.
Cristiano Ronaldo ude af det gode selskab
I alt kan der stemmes på 30 spillere til Ballon d’Or-prisen, og med fire argentinere og fire franskmænd blandt de nominerede, er det ikke svært at se, at VM har en helt særlig plads i kriterierne.
For mens eksempelvis Kolo Muani og Emiliano Martinez begge fik hovedroller ved den slutrunde og er blandt de 30 udvalgte, så kan det undre, at der ikke blev plads til spillere som Citys treble-vindende Ederson eller John Stones. Manchester Uniteds Marcus Rashford, der nettede 30 gange i sæsonen, og Théo Hernandez, der havde en stor aktie i, at AC Milan spillede sig i semifinalen i Champions League og også var en del af det franske landshold i Qatar, er der heller ikke blevet plads til. Men ellers er det mest markante fravær målt alene på navnet Cristiano Ronaldo. Portugiseren har dog været på retur et stykke tid og blev bænket under VM, da turneringen gik ind i sin afgørende fase, ligesom det er svært at vurdere, hvor højt vi skal vægte hans mål i Al-Nassr i den saudiarabiske liga. Så selv de mest loyale CR7-tilhængere må acceptere det rimelige i, at portugiseren, der har vundet Ballon d’Or fem gange, ikke længere er blandt de bedste 30 spillere i verden for første gang siden 2003.
De 30 nominerede til årets Ballon d’Or
Herunder følger en oversigt over de nominerede til Ballon d’Or.
Spiller | Klub |
André Onana | Inter/Manchester United |
Josko Gvardiol | Leipzig/Manchester City |
Karim Benzema | Real Madrid/Al Ittihad |
Jamal Musiala | Bayern München |
Mohamed Salah | Liverpool |
Jude Bellingham | Dortmund/Real Madrid |
Bukayo Saka | Arsenal |
Randal Kolo Muani | Frankfurt/PSG |
Kevin De Bruyne | Manchester City |
Bernardo Silva | Manchester City |
Emiliano Martínez | Aston Villa |
Khvicha Kvaratskhelia | Napoli |
Rúben Dias | Manchester City |
Nicolo Barella | Inter |
Erling Haaland | Manchester City |
Yassine Bounou | Sevilla/Al Hilal |
Martin Ødegaard | Arsenal |
Julián Álvarez | Manchester City |
Ilkay Gündogan | Manchester City/Barcelona |
Vinícius Júnior | Real Madrid |
Lionel Messi | PSG/Inter Miami |
Rodri | Manchester City |
Lautaro Martínez | Inter |
Antoine Griezmann | Atletico Madrid |
Robert Lewandowski | Barcelona |
Kylian Mbappé | PSG |
Kim Min-jae | Napoli/Bayern München |
Victor Osimhen | Napoli |
Luka Modric | Real Madrid |
Harry Kane | Tottenham/Bayern München |
Tidligere vindere af Ballon d’Or
Herunder får du en liste over tidligere vindere af Ballon d’Or.
2022: Karim Benzema
2021: Lionel Messi
2020: Ingen vinder kåret
2019: Lionel Messi
2018: Luka Modric
2017: Cristiano Ronaldo
2016: Cristiano Ronaldo
2015: Lionel Messi
2014: Cristiano Ronaldo
2013: Cristiano Ronaldo
2012: Lionel Messi
2011: Lionel Messi
2010: Lionel Messi
2009: Lionel Messi
2008: Cristiano Ronaldo
2007: Kaka
2006: Fabio Cannavaro
2005: Ronaldinho
2004: Ronaldinho
2003: Zinedine Zidane
2002: Ronaldo
2001: Luis Figo
2000: Zinedine Zidane
1999: Rivaldo
Mest vindende spillere ved Ballon d’Or
Om de toppede på bookmakernes Ballon d’Or odds eller ej, så har spillerne i tabellen nedenfor vundet den eftertragtede titel mere end én gang. I alt 10 spillere har præsteret den bedrift.
Spiller | Antal titler |
---|---|
Lionel Messi | 7 (2021, 2019, 2015, 2012, 2011, 2010, 2009) |
Cristiano Ronaldo | 5 (2017, 2016, 2014, 2013, 2008) |
Michel Platini | 3 (1985, 1984, 1983) |
Johan Cruyff | 3 (1974, 1973, 1971) |
Marco van Basten | 3 (1992, 1989, 1988) |
Franz Beckenbauer | 2 (1976, 1972) |
Ronaldo | 2 (2002, 1997) |
Alfredi Di Stéfano | 2 (1959, 1957) |
Kevin Keegan | 2 (1979, 1978) |
Karl-Heinz Rummenigge | 2 (1981, 1980) |
Messi har vundet Ballon d’Or flest gange (7)
Lionel Messi er den spiller i historien, der har vundet Ballon d’Or oftest, og han ligger typisk højt i hierakiet på Ballon d’Or odds. Messi udmærker sig blandt andet ved at besidde en sublim teknik, en enesteående spilforståelse og en målnæse udover det sædvanlige. En anden, der optræder frekvent i toppen af bookmakernes Ballon d’Or odds, er Cristiano Ronaldo (som dog ikke er med i 2023-udgaven).
Reglerne for Ballon d’Or
Forud for 2018-ceremonien blev der ændret lidt i regelsættet omkring uddelingen af Ballon d’Or-trofæet. Tidligere annoncerede France Football – fodboldmagasinet, der uddeler prisen – en liste på 30 nominerede spillere, som senere blev skåret ned til tre kandidater. Dette har man nu droppet, og i stedet vil der helt frem til vinderkåringen være 30 mulige kandidater. En anden og måske vigtigere ændring er, at landstrænere og anførere på landshold ikke længere vil have medbestemmelse i forhold til, hvem der vinder Ballon d’Or. I stedet er det nu udelukkende en række højtrespekterede fodboldjournalister, der agerer jury og derved vælger, hvem der skal vinde prisen. Dette foregår som sædvanligt ved, at jurymedlemmerne afgiver deres stemmer ved at vælge en første-, anden- og tredjeprioritet, som får henholdsvis fem, tre og et point.
Ballon d’Or og The Best er ikke det samme
France Football og FIFA har tidligere været sammen om at uddele prisen FIFA Ballon d’Or, men samarbejdet er fortid. Derfor eksisterer der nu to priser i moderne fodbold, Ballon d’Or – som uddeles af France Football – og The Best (FIFA Men’s Player) – som uddeles af FIFA.
Glem ikke at tjekke andre populære underholdning odds her hos SpilXperten.
Ballon d’Or kåres d. 30. oktober 2023.
Lionel Messi har vundet Ballon d’Or 7 gange, hvilket er rekord.