18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Antonsen trækker sig fra stor turnering

Den danske badmintonspiller Anders Antonsen skulle torsdag eftermiddag have spillet 1/8-finale ved Super Series-turneringen Hong Kong Open, men har få timer inden kampstart været nødsaget til at trække sig fra turneringen grundet sygdom.

Badminton-spilleren Anders Antonsen trækker sig fra Hong Kong Open. Foto: IMAGO/VCG

Skidt nyt for sæsonfinalen

TV2 Sport var tidligere på dagen i dialog med Anders Antonsens træner Joachim Persson, som kunne berette, at den danske herresingle spiller døjer med sygdom, og derfor har måtte trække sig fra 1/8-finalen mod taiwanske Li Yang Su.

Sygdom kommer sjældent belejligt, og det er heller ikke tilfældet her. Anders Antonsen kæmper nemlig for at komme med til World Tour-finals i december, hvor der kun er plads til de otte højst placerede på World Tour Ranking-listen. Antonsen er aktuelt nummer 8 på den liste, og havde eftersigende set Hong Kong Open som en turnering med gode muligheder for at skrabe point sammen.

Den 26-årige dansker var ellers kommet fint fra start i Hong Kong Open, hvor han onsdag besejrede franske Toma Popov i to sæt med cifrene 26-24, 21-17.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar