San Francisco 49ers – Baltimore Ravens: Odds og optakt d. 26. dec 2023
Hvis man har brug for lidt julefred krydret med en fed footballkamp, har NFL gjort alt for at give os alle netop det med en kamp mellem de to bedste hold i ligaen. Det kunne meget vel ende med at blive en tidlig udgave af Super Bowl i denne sæson. San Francisco 49ers – Baltimore Ravens går i gang klokken 02:15 tirsdag den 26. december 2023, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport eller Cashpoint.

Brock Purdy kaster ikke ofte, men når han gør, giver det store spil og touchdowns. (Foto: IMAGO / USA TODAY Network)
San Francisco 49ers
(11-3)
Hvor mange spillere kan et hold have, der kan være med i kapløbet om MVP? San Francisco 49ers mener selv, at der ikke er nogen øvre grænse. Quarterback Bruck Purdy og running back Christian McCaffrey er begge med i kapløbet om den prestigefyldte pris.
Diskussionen, om Purdy er en god quarterback, må endegyldigt være slut nu. Det er han. Purdy er præcis og læser forsvaret godt, og han træffer beslutninger meget hurtigt. Han er også en effektiv kaster. Purdy har 21. flest kasteforsøg men næstflest yards og flest touchdowns.
Christian McCaffrey er en running back, der kan det meste. Om McCaffrey skal løbe med bolden, eller om bolden bliver kastet til ham, kan man være ret sikker på, at det kommer til at blive et godt spil for holdet. 20 touchdowns er det blevet til i alt i denne sæson for McCaffrey.
På forsvaret har forsvarstræner Steve Wilks ændret planerne. Hvor Wilks før holdets friuge i GW 9, sad væk fra spillerne og højt oppe i en trænerbås, er han siden gået ned til banen. Det har hjulpet enormt meget. Siden den gang er det kun sket en gang, at de har tilladt modstanderne over 20 point.
Nick Bosa på den defensive linje er endnu en gang i gang med en flot sæson, og han nævnes også som årets forsvarsspiller. Bosa kan alt, man skal kunne som defensiv linjemand. Han er stærk mod løbespil og glimrende til at komme efter modstanderens quarterback. Han har 10,5 sacks og 11 tackles for a loss.
Baltimore Ravens
(11-3)
Baltimore Ravens vil også gerne kaste et navn i puljen om MVP. Quarterback Lamar Jackson har gang i en virkelig god sæson. Det har hjulpet Jackson enormt, at holdet ansatte Todd Monken som ny angrebstræner før sæsonen. Mere struktur over kastespillet har gjort alle godt.
En af de spillere, der har hjulpet Jackson og Monken meget i år, er førsteårsspilleren Zay Flowers. Flowers har vist sig som værende god til at løbe ruter og komme meget hurtigt fri. Samtidig har han sikre hænder og griber det meste, der kastes mod ham.
Da tight end Mark Andrews blev skadet for resten af sæsonen, frygtede mange for, at der ikke kunne være en god løsning på pladsen. Isaiah Likely har vist sig at være en glimrende afløser. Han har tidligere været nr. 2 tight end, og det har betydet, at han ofte har blokeret i løbespillet, men nu bruges han også i kastespillet.
På forsvaret er der tvivl om den unge safety Kyle Hamilton. Hamilton er ellers en stor og hurtig forsvarsspiller, der både kan bruges imod løbespil og til at dække op. Samtidig er han en forsvarsspiller, der tackler meget hårdt. Det har allerede kostet en udvisning og en karantæne i denne sæson.
Han bakkes op af Roquan Smith på linebacker-pladsen. Smith er fremragende til at læse modstandernes angreb, og samtidig er han glimrende til at dække op. Han er også god mod løbespil. Smith har 145 tacklinger i denne sæson.
Roquan Smith styrer Baltimore Ravens’ forsvar med hård og sikker hånd. (Foto: IMAGO / Icon Sportswire)
Match up: San Francisco 49ers – Baltimore Ravens
De to hold har spillet mod syv gange tidligere. Det seneste opgør endte med sejr til Baltimore Ravens på 20 – 17, og i det samlede regnskab er det også Baltimore Ravens, der fører med 5-2.
San Francisco 49ers – Baltimore Ravens odds
San Francisco 49ers er favorit med 5,5 point. Der er sat en over/under på 47 point.
Tror du på San Francisco 49ers rent, får du 1,41 ved Marathonbet*, mens en sejr til Baltimore Ravens giver 3,10 ved bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos Cashpoint.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos Cashpoint*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Det bliver en stor kamp mellem de to bedste hold
Det er en lidt forsinket julegave, vi får fra NFL i form af denne kamp. Det er de to topseedede hold i AFC og NFC. Det kunne sagtens være en tidlig udgave af Super Bowl.
San Francisco 49ers har domineret deres modstandere denne sæson. Af de 11 sejre er det kun en gang sket, at de har vundet med mindre end 12 point. I de tre nederlag var de præget af skader og manglede en del spillere.
Baltimore Ravens har spillet både tætte og dominerende kampe. Nederlagene er kommet spredt over sæsonen og har alle været meget tætte. Det er blevet til fire sejre i træk.
San Francisco 49ers har et glimrende angreb:
- De scorer i snit 30,4 point pr. kamp. Det er det tredjehøjeste gennemsnit.
- Kasteangrebet er det næstbedste i NFL med 262 yards pr. kamp.
- Løbeangrebet er det tredjebedste og får i snit 139 yards pr. kamp.
Baltimore Ravens har et fint forsvar:
- De tillader i snit 16,1 point pr. kamp. Det er det laveste gennemsnit i NFL.
- Kasteforsvaret er det syvendebedste i NFL og tillader 185 yards pr. kamp.
- Løbeforsvaret er også godt. Det er rangeret som nr. 10 med 102 yards pr. kamp.
San Francisco 49ers’ forsvar er også godt med:
- De tillader næstfærrest point imod med 16,7 point.
- Kasteforsvaret er lidt mere i midten af det hele og rangeret som nr. 15. De tillader 220 yards pr. kamp.
- Løbeforsvaret er omvendt godt med og rangeret som det tredjebedste med 89 yards pr. kamp.
Baltimore Ravens’ angreb er også glimrende:
- De har det fjerdehøjeste pointgennemsnit med 27,4 pr. kamp.
- Kasteangrebet er udfordret. Det er rangeret som nr. 20 med 210 yards pr. kamp.
- Løbeangrebet er det bedste i NFL med 163 yards pr. kamp.
De to hold er med i toppen af alle kategorier. Det er i den grad en topkamp i NFL. San Francisco 49ers har haft skadeproblemer på især den defensive linje med Arik Armstead og Javon Hargrave, men begge virker til at være klar igen.
San Francisco 49ers har kun scoret under 25 point tre gange i sæsonen, hvilket var i de tre nederlag. Siden friugen har holdet kun tilladt ét hold at score mere end 20 point. Det er i alt sket fire gange i sæsonen.
Baltimore Ravens har i de seneste otte kampe scoret over 30 point seks gange. Forsvaret har tilladt over 25 point imod to gange i hele sæsonen.
Vi lurer på, at Baltimore Ravens kan holde kampen tæt. 5,5 point er mindre end et touchdown, og de to hold virker til at være præcis så tætte.
Derfor går vi med Baltimore Ravens med et forspring på 5,5 point. Det får vi 1,96 for ved Marathonbet.
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.