Los Angeles Rams – New Orleans Saints: Odds og optakt d. 22. dec 2023
Rundens Thursday Night Game står mellem to hold, der begge har vundet og tabt lige mange kampe. Begge jagter en playoffbillet og skal bruge en sejr. Los Angeles Rams – New Orleans Saints går i gang klokken 02:15 fredag den 22. december 2023, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport eller Cashpoint.

Matthew Stafford gør sig klar til at kaste bolden. (Foto: IMAGO / USA TODAY Network)
Los Angeles Rams
(7-7)
Los Angeles Rams-holdet og chef- og angrebstræner Sean McVey har virkelig fundet noget interessant i de seneste uger. Quarterback Matthew Stafford har genfundet glæden ved at kaste og ved at have mange spillere, der kan lave store spil omkring sig.
En af de ting, der hjælper meget, er, at den offensive linje har været mere eller mindre skadesfri i sæsonen, og samtidig har de unge spillere vist sig bedre, end selv den største optimist kunne have håbet.
Det hjælper også running back Kyren Williams enormt meget i løbespillet. Førsteårsspilleren er glimrende til at skifte retning, mens han har en fin fart. Williams er en ret lille running back, men han bruger sine evner til at læse forsvaret til at skabe yards hurtigt.
På forsvaret starter det hele med superstjernen Aaron Donald. Ofte har forsvaret været kaldt ”Aaron Donald med venner”, da resten af forsvaret er meget uerfarent. Donald er stadig en glimrende pass rusher med seks sacks som en defensiv linjemand i midten og med 13 tackles for a loss.
En af de uerfarne forsvarsspillere, der har vist sig at være god, er Byron Young. Han bruges primært til at jagte modstandernes quarterback, og det har kastet seks sacks af sig indtil videre. Det er blevet til fem tackles for a loss med 55 tacklinger i alt.
Donald og Young skal spille en god kamp, hvis Los Angeles Rams skal have en chance i kampen.
New Orleans Saints
(7-7)
Det var lige ved at blive hedt på trænersæderne i New Orleans. Nederlag til direkte konkurrenter i kampen om NFC South, og de sidste wildcard-pladser til playoff virkede pludselig langt væk.
Sejre i de to seneste kampe mod Carolina Panthers og New York Giants har dog bragt holdet ind i kampen igen.
Quarterback Derek Carr har endnu en gang vist sig at være en præcis kaster. Han har indtil videre kastet for lidt over 3.000 yards. Carr er ikke kendt for at tage store chancer, men han lader sine medspiller skabe de store spil på egen hånd.
Her hjælpes Carr enormt meget af den unge andenårsspiller Chris Olave. Olave kæmper med en lille ankelskade, men er han klar, kan man altid regne med, at han er fri og kan gribe det meste, der bliver kastet mod ham. Det er blevet til 72 grebne bolde for 918 yards og fire touchdowns.
På forsvaret har den defensive linjemand Carl Granderson vist sig at være en glimrende spiller. Granderson fik en stor kontrakt før denne sæson, og han betaler tilbage til holdet med godt spil. Den defensive linjemand har 7,5 sacks for sæsonen og 12 tackles for a loss.
Han bakkes op ad den rutinerede linebacker Demario Davis. Davis er god i opdækningen og kan samtidig bruges, når modstanderne løber bolden, eller holdet kan sende Davis efter modstanderens quarterback. Det er blevet til 102 tackles, 6,5 sacks, ni tackles for a loss og en forced fumble i denne sæson.
Chris Olave jubler over endnu et stort spil. (Foto: IMAGO / USA TODAY Network)
Match up: Los Angeles Rams – New Orleans Saints
De to hold har spillet mod hinanden i alt 78 gange. Det seneste opgør endte med sejr til New Orleans Saints på 27 – 20, men det er Los Angeles Rams, der fører det samlede regnskab 43-35.
Los Angeles Rams – New Orleans Saints odds
Los Angeles Rams er gjort til lille favorit med fire point. Der er sat en over/under på 46,5 point.
Tror du på Los Angeles Rams rent, får du 1,58 ved Marathonbet*, mens en sejr til New Orleans Saints giver 2,75 ved bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos Cashpoint.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos Cashpoint*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: De to holds sæson er på spil
Det er to hold, der kæmper om et wildcard i NFCs playoff. New Orleans Saints kan stadig nå at vinde deres division, da de har samme antal sejre og nederlag som førerholdet Tampa Bay Buccaneers.
Los Angeles Rams kan ikke vinde deres division, men sæsonen er slet ikke slut endnu for dem. Især har de seneste fem kampe været stærke og viser en vej for Rams. Både angrebet og forsvaret har siden friugen taget store skridt frem.
Los Angeles Rams’ angreb er godt:
- De har det niendehøjeste pointgennemsnit med 23,4.
- De har det 11. højeste snit i passing yards med 235 pr. kamp.
- Pudsigt nok er det også det 11. højeste rushing-gennemsnit med 121 yards pr. kamp.
New Orleans Saints’ forsvar er fint med:
- De tillader sjettefærrest point imod i snit med 19,1 pr. kamp.
- Især er kasteforsvaret godt med, og de har det sjettebedste kasteforsvar med 185 yards pr. kamp.
- Løbeforsvaret har større udfordringer og er rangeret som det niendedårligste med 126 yards pr. kamp.
Los Angeles Rams’ forsvar er mere gennemsnitligt:
- De tillader 19. flest point imod med 22,1 pr. kamp.
- Det er især løbeforsvaret, der er solidt. Her er de rangeret som nr. 14 med 110 yards pr. kamp.
- Kasteforsvaret er rangeret som det 12. dårligste med 226 yards pr. kamp.
New Orleans Saints’ angreb er ret sammenligneligt med det:
- De har det 12. højeste point snit med 22,1 pr. kamp.
- Kasteangrebet er det 14. bedste med 231 yards pr. kamp tilladt.
- Løbeangrebet er mere udfordret og rangeret som nr. 19 med 103 yards pr. kamp.
New Orleans Saints har i de to seneste kampe virkelig fået gang i deres forsvar, og de har i de to kampe kun tilladt modstanderne at score seks point. På den anden side har det ikke været imponerende modstandere med Carolina Panthers og New York Giants. New Orleans Saints har i fire af deres seneste seks kampe ikke scoret over 25 point.
Los Angeles Rams har i fire af deres fem seneste kampe ikke tilladt modstanderne at score mere end 20 point. Den eneste undtagelse var Baltimore Ravens, som man kom i overtime mod og var ganske tæt på at slå.
Vi lurer på under 46,5 point. New Orleans Saints har primært spillet godt mod dårlige hold, mens Los Angeles Rams i den grad har ramt storformen og kan holde modstanderne nede.
Samtidig er New Orleans Saints’ store styrke deres forsvar, og de har kun tre gange i hele sæsonen tilladt modstanderne at score mere end 25 point.
Derfor går vi med under 46,5 point, og det får vi 1,91 ved bet365 for.
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.