Los Angeles Chargers – Dallas Cowboys: Odds og optakt den 17. oktober 2023
Det er to diametrale modsætninger, der mødes i rundens Monday Night Game, men de to hold har det til fælles, at de vil i play-off og gerne meget længere end det. Dette opgør mellem Los Angeles Chargers og Dallas Cowboys starter 02:15 tirsdag d. 17. oktober 2023, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport eller Cashpoint.
Justin Herbert gør klar til at kaste bolden. (Foto: IMAGO / Icon Sportswire)
Los Angeles Chargers
(2-2)
Den kvikke læser vil hurtigt have set, at Los Angeles Chargers har spillet en kamp færre end de fleste andre hold i NFL. De har allerede haft deres ”bye-week” – ugen, hvor man ikke spiller.
Den uge brugte quarterback Justin Herbert på at få sin venstre langefinger helet, efter han brækkede den i seneste kamp mod Las Vegas Raiders.
Justin Herbert er ellers en superstjerne på quarterbackpladsen. Hvor normale mennesker har arme, har Justin Herbert en bazooka, som han bruger til at kaste bolden langt og dybt. Herbert kaster bolden i snit næsten ni yards ned ad banen, hvilket er meget og nødvendigt.
Løbeangrebet er ikke specielt produktivt. Austin Ekeler har været skadet, og han er den bedste running back, Los Angeles Chargers har.
Hidtil har det været Joshua Kelly, der har fået de fleste chancer, men angrebstræner Kellen Moore prøver at gøre mange forskellige og kreative ting for at få gang i løbeangrebet.
Netop Kellen Moore har meget på spil i denne kamp. Efter forrige sæson blev han fyret af modstanderen Dallas Cowboys, da Dallas’ cheftræner Mike McCarthy mente, han selv ville være bedre end Moore. Det vil Moore helt sikkert gerne modbevise i denne kamp.
På forsvaret starter det med den defensive linje. Rutinerede Khalil Mack fik seks sacks i kampen mod Las Vegas Raiders, og Mack styrer sammen med Joey Bosa den defensive linje for Los Angeles Chargers.
Længere nede ad banen er det unge Asante Samuel Jr. der tager overskrifterne for holdet. Samuel Jr. er en cornerback, der er stærk til at læse modstandernes angreb og vide, hvor han skal placere sig. Asante Samuel Jr er søn af den tidligere Super Bowl-vinder, Asante Samuel, som også spillede cornerback.
Dallas Cowboys
(3-2)
Dallas Cowboys har gang i en noget anderledes sæson, end de havde regnet med. Selvom de havde regnet med, de fleste af deres kampe ville ende med klare afgørelser, skulle de ikke tabe de kampe.
Men alle deres kampe er endt med en klar afgørelse, hvor den tætteste kamp er endt med 12 points forskel. De to nederlag har på hver deres måde gjort ondt.
At tabe til San Francisco 49ers kan ske for de fleste hold. Alligevel førte nederlaget på 42-10 til en masse kritik og diskussion om især quarterback Dak Prescott og cheftræner Mike McCarthy.
Når man har fire turnovers, bliver det også meget svært at vinde og undgå diskussion. Nederlaget til Arizona Cardinals er mere pinligt, da det er Arizonas eneste sejr i denne sæson.
Når Prescott kaster bolden, er det ofte CeeDee Lamb, der ledes efter. Lamb har i de første fem kampe grebet 27 bolde og fået 358 yards ud af det. De to er gode til at finde hinanden hurtigt, og det er nøglen til Dallas Cowboys’ kasteangreb.
Løbeangrebet er bygget op om den stærke offensive linje. Holdet får i snit 2,4 yards, før modstanderen rører ved spilleren, der løber med bolden. Det er ret højt, men man får i snit kun fire yards pr. løbeforsøg.
En mulighed for at få det gjort højere er at bruge Dak Prescott mere i løbespillet, da han er en atletisk quarterback, der er god til at løbe selv.
På forsvaret er den store stjerne Micah Parsons. Parsons kan bruges til det meste, og det gør, at Cowboys bruger ham til lidt for mange ting.
Parsons er en af de bedste til at lave pass rush (jagte modstanderens quarterback og sacke denne), men skader har gjort, at Parsons må hjælpe til andre steder.
Længere nede ad banen har den unge førsteårsspiller DaRon Bland vist sig som en god spiller, da han allerede har tre interceptions, og på to af dem har han scoret touchdown. Samtidig er det kun lidt over halvdelen af alle kast mod den spiller, Bland dækker op, der lykkes for modstanderen.
CeeDee Lamb gør det, han gør bedst og griber et touchdown. (Foto: IMAGO / Icon Sportswire)
Match up: Los Angeles Chargers – Dallas Cowboys
De to hold har spillet 12 gange. Det seneste opgør endte med sejr til Dallas Cowboys på 20-17, og Dallas Cowboys fører det indbyrdes regnskab med 7-5.
Det er værd at bemærke, at Los Angeles Chargers tidligere hed San Diego Chargers.
Los Angeles Chargers – Dallas Cowboys Odds
Dallas Cowboys er gjort til lille favorit, hvor bookmakerne regner med en sejr på to point til Dallas Cowboys. Over/under pointantallet er sat til 51.
Tror du, Dallas Cowboys vinder rent, kan du få 1,77 ved Marathonbet*, mens en sejr til Los Angeles Chargers giver 2,20 ved Betsson*.
Det er muligt at livestreame kampen hos Cashpoint.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos Cashpoint*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Der kommer point
Det er to meget forskellige hold, der brager sammen natten mellem mandag og tirsdag. Mens Dallas Cowboys ikke har spillet tætte kampe, gør Los Angeles Chargers ikke andet.
For Los Angeles Chargers er den største forskel på syv point. Det er en stående joke blandt fans, at Los Angeles Chargers kampe altid er tætte, og at der sker noget mærkeligt til sidst i kampen.
I de to seneste kampe, Los Angeles Chargers har spillet, har det i høj grad været cheftræner Brandon Staleys beslutninger, der har gjort kampene langt mere spændende, end de behøvede at være.
I begge kampe forsøgte Chargers at konvertere en fjerde down til en ny first down, men man fejlede og gav bolden til modstanderne i gode positioner. Begge gange reddede forsvaret dog kastanjerne ud af ilden for træner Staley.
Dallas Cowboys har i tre af deres fem første kampe scoret over 30 point. Det er sket i deres tre sejre, hvor man heller ikke har tilladt modstanderen at score mere end 10 point. I de to nederlag har Cowboys ikke scoret mere end 16 point men ikke holdt modstanderen til under 28 point.
Dallas Cowboys’ store styrke denne sæson har været kasteforsvaret. Lige nu har man det næstbedste kasteforsvar i NFL, hvor man i snit tillader 168 yards pr. kamp. Til sammenligning har Los Angeles Chargers det dårligste kasteforsvar, hvor man i snit tillader 299 yards.
Det matcher fint op med deres modpart. Dallas Cowboys’ kasteangreb er ikke godt og er rangeret som det 20. bedste i NFL med 203 yards i gennemsnit pr. kamp. Derimod er Los Angeles Chargers’ kasteangreb rangeret som det sjettebedste med 269 yards pr. kamp.
De to hold scorer næsten lige mange point pr. kamp. Faktisk er de side om side, hvor Los Angeles Chargers er rangeret med det syvendebedste snit med 27,5 point, mens Dallas Cowboys har det ottendehøjeste snit med 26,8 point.
Den store forskel kommer på forsvaret. Hvor Dallas Cowboys tillader syvendefærrest point imod med 16,6 point, er Los Angeles Chargers nr. 24 på samme liste med 26 point imod.
Det passer meget godt med billedet af, at Dallas Cowboys ikke spiller tætte kampe, men det gør Los Angeles Chargers.
Det gør, at vi tror på, der kommer en del point. Los Angeles Chargers er garant for point – for begge hold på egen hånd – og Dallas Cowboys skal tilbage på sporet på en eller anden måde.
Det er kun sket en gang for Dallas Cowboys hidtil, at deres kamp er gået over 51 point, men det er kun sket en gang for Los Angeles Chargers, at de ikke er gået over.
Med tanke på at Dallas Cowboys skal tilbage på sporet for at holde fast i Philadelphia Eagles i deres division, må vi forvente en masse point i denne kamp.
Derfor går vi med over 51,5 point. Det får vi 1,95 for ved bet365.
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.