Claus Elming: Tips til Super Bowl LVIII i NFL d. 11. februar 2024
Claus Elming er klar med sine bedste fiduser til sæsonens Super Bowl i NFL. Vores ekspert har fundet masser af saftige odds til opgøret mellem Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers. Der er både Money in the Bank, Ugens bedste bet og en hel stribe andre underholdende spil til den store finale natten til mandag.
(Foto: IMAGO / Newscom World)
What happens in Vegas, stays in Vegas er et slogan fra en Super Bowl-reklame i 2002, der aldrig blev vist. NFL ville ikke vise en reklame for Sin City i bedste sendetid, og ligaen lagde i mange år afstand til syndens hule.
Siden er der løbet mange jetoner gennem Black Jack-bordene, og nu har Las Vegas sit eget hold, byen har afholdt to Pro Bowls og en NFL-draft, og nu huser hele verdens største forlystelsesby den sidste NFL-bastion: Super Bowl.
Dermed er det blevet tid til sæsonens sidste artikel fra min side, for vi er fremme ved Super Bowl LVIII
For dem, der ikke så meget inde i romertal, så er LVIII det samme som 58, og denne udgave skal spilles på Raiders’ normale hjemmebane Allegiant Stadium i Las Vegas, der huser 70.000 tilskuere, der for at få en plads til sæsonens sidste kamp har givet spidsen af de seks jetjagere, der flyver over stadion efter nationalmelodien.
Super Bowl LVIII er en rematch af Super Bowl for fire år siden, hvor Kansas City Chiefs besejrede San Francisco 49ers.
Nu mødes de igen, og sidstnævnte er spinkle favoritter. På de næste linjer vil jeg komme med et par betragtninger og interessante spilforslag.
Masser af spilmuligheder
Super Bowl LVIII spilles natten til mandag. Der er kickoff sådan ca. 00:35, og som sædvanligt er der et hav af mere eller mindre obskure muligheder for at spille på kampen.
Ikke kun hvad angår vinder og taber eller scorede point, men også en masse head-to-heads, forskellige over/under-spil, spil på individuelle præstationer, masser af touchdown-spil, spil på Ushers pauseshow, farven på Gatorade-badet og i år også om Travis Kelce frier til Taylor Swift efter kampen… but let’s not go there.
Money in the bank
Hver uge får du et væddemål, som ganske enkelt ikke kan gå galt. Eller lad mig omformulere. Helst ikke burde gå galt.
Mit bud på vinderen af Super Bowl får du nederst i artiklen, men jeg garanterer: Kampen bliver tæt. Om det så bliver højtscorende eller lavtscorende, det har jeg ingen anelse om, men det er ligaens næstbedste og tredjebedste forsvar, der mødes, så det bliver næppe en shoot-out.
Én ting vil jeg gerne slå fast. Kansas City Chiefs taber ikke med 12.
De har tabt en enkelt kamp i år med mere end 8 point og det er over to måneder siden. Chiefs forsvar har ikke tilladt mere end syv point i anden halvleg i nogen af holdets seneste otte kampe, og i slutspillet har de holdt to højtscorende angreb som Dolphins og Ravens til 17 point… tilsammen.
Som 1. seed i NFC-halvdelen har San Francisco 49ers kun spillet to kampe i playoffs, men i begge kampe – mod på papiret inferiøre modstandere – er de kommet langsomt i gang, og vandt begge kampe med tre point.
Jeg siger ikke, at San Francisco 49ers ikke kan vinde kampen, men det bliver meget svært for dem at vinde med 12.
Derfor er min Super Bowl Money in the Bank, at Chiefs ikke taber stort. Spil dem på handicap med 11,5 til odds 1,20.
Claus Elming tipper: Kansas City Chiefs +11,5 til odds 1,20 – SPIL HER >>*
Ugens bedste bet
Hver uge får du også et bud på et væddemål, hvor jeg vurderer, at odds-sætterne har skudt ved siden af. Her går vi typisk efter et odds, der giver dobbelt-op på indsatsen.
Det er som skrevet to gode forsvar, der mødes på søndag, og det er jo egentligt lidt vildt, at når Chiefs og 49ers mødes, så er det de to forsvar, vi fokuserer på.
Begge klubber har nemlig et par meget skarpe offensive hjerner stående på sidelinjen, 49ers i form af headcoach Kyle Shanahan og Chiefs i form af headcoach Andy Reid.
Sidstnævnte er en mester i at forberede sit hold, når han har en ekstra uge til det. Igennem karrieren for hhv. Eagles og Chiefs er han 28-5 efter en friuge. Derfor tror jeg også, at han noget helt særligt planlagt til kampen og især til de første par angrebsserier.
Kyle Shanahan har ikke været helt så skarp efter en friuge, hvor han inklusive årets slutspil er 4-4 med en ekstra uges tid til at forberede sig. Alligevel forestiller jeg mig, at han har sat 20 plays sammen i en form for manuskript til at åbne kampen med, og at det er vigtigt for 49ers at score hurtigt.
Hvis begge scorer i 1. quarter, så er der odds 2,54 i posen, og det er ugens bedste bet.
Claus Elming tipper: Begge hold scorer i 1. quarter til odds 2,54 – SPIL HER >>*
Ugens overraskelse
Du får også i hver artikel mit bud på et crazy odds, som er for godt til ikke at prøve. Her har vi haft en fremragende sæson, og ramt på lige under halvdelen af de anbefalede væddemål, inkl. et par odds omkring fire gange pengene.
Kampen bliver helt tæt. Det forudser alverdens bookmakere i hvert fald, men alligevel tror de ikke så meget på overtid. Kun én Super Bowl er tidligere gået i forlænget spilletid. Det var den famøse udgave 51, hvor Patriots var bagud med 28-3 til Atlanta Falcons, kom tilbage, fik udlignet, sendt kampen i ekstra tid og vandt.
Kyle Shanahan var i øvrigt offensiv koordinator for Falcons i den kamp, og hans første 40 minutter var tæt på perfekte, mens vi om de sidste 20 må sige… Not so much.
Hvis Super Bowl på søndag går i overtime, så er der odds 8,54 på det, og det er min første af to overraskelser… eller faktisk af tre.
Den anden og tredje skal vi finde på banen, hvor der der masser af spillere, der kan score touchdown. Deebo Samuel til odds 2,70, Isaiah Pacheco (1,80), George Kittle (2,60), Travis Kelce (1,90) og favoritten Christian McCaffrey til bare 1,40 gange indsatsen.
Men du får også lige to ekstra bud på touchdowns med en fin gevinst.
Dermed har du 3 styks Ugens Overraskelse(r).
Claus Elming tipper: Super Bowl går i OT til odds 8,54 – SPIL HER >>*
Claus Elming tipper også: 49ers fullback (aka Offensive Weapon) Kyle Juszczyk scorer TD til odds 13. – SPIL HER >>*
Claus Elming tipper endda også: Chiefs tight end Travis Kelce scorer kampens første TD til odds 6,50 – SPIL HER >>*
Løb, kast, grib…
Der er masser af interessante væddemål på, hvem der kaster flest yards, løber flest yards, griber flest bolde mm., og jeg har fundet et par af de mere interessante frem til dig her.
Patrick Mahomes bør kaste mindst to touchdowns i løbet af kampen. Det kan være normale kast eller et af de her små inside flips, som Chiefs ynder at køre omkring mållinjen. Det er der 1,66 i odds på.
Chiefs receivere har haft en sæson til glemmebogen, hvor de har tabt den ene bold efter den anden, men her i playoffs er de pludselig begyndt at gribe de bolde, Mahomes kaster i deres retning. Holdets dybe trussel hedder Marquez Valddez-Scantling og skal bare gribe bolde for 18 yards (hvilket for ham formodentlig blot er ét kast), så er der odds 1,85 igen.
Vi så mod Lions, at når alt andet er lukket, så er 49ers quarterback Brock Purdy ikke bange for at tage benene på nakken. Mod Lions havde han 52 yards, får han blot 11 yards løb mod Chiefs, så er der 1,85 igen.
Kig selv de mange muligheder igennem. Der er rigtig meget at vælge mellem.
Super Bowl MVP
Der er gennem tiden spillet 57 Super Bowls, og 32 gange er det en quarterback, der er blevet valgt til kampens mest værdifulde spiller, MVP.
49ers har Mr. Irrelevant Brock Purdy, mens Chiefs har Patrick Mahomes, der allerede har vundet to og søndag kan vinde både sin tredje Super Bowl og MVP-titel.
Her får du seks andre bud på en MVP.
Hvis du tror, Chiefs vinder:
Isaiah Pacheco
Travis Kelce
Chris Jones
Hvis du tror, 49ers vinder:
Christian McCaffrey
Deebo Samuel
Nick Bosa
Hvem vinder Super Bowl LVIII?
Super Bowl på søndag er meget uforudsigelig og kan gå i alle retninger. Ikke kun hvad angår resultatet, men også om det bliver højtscorende eller lavtscorende, om Chiefs forsvar dominerer, eller Brock Purdy færdiggør Askepot-historien.
49ers er favorit med noget der minder om et halvt field goal, så kampen er på forhånd udset til at blive helt tæt.
Vinderen kender vi først sådan ca. 04:30 natten til mandag, og jeg er stadig meget i tvivl om, hvem jeg tror, der vinder årets Super Bowl.
Jeg sagde Chiefs i vores podcast NFL Showet i onsdags, og det holder jeg fast i her. Det giver odds 2,02 igen, mens 49ers giver odds 1,74.
Claus Elming tipper: Kansas City Chiefs vinder Super Bowl til odds 2,02 – SPIL HER >>*
Et lille obskurt fact:
Når to hold mødes i Super Bowl, hvor det ene flyver mod vest og det andet mod øst, er det altid førstnævnte, der har vundet. Chiefs har fløjet vest på.
Tak for i år, god Super Bowl og spil fornuftigt.
Claus Elming
Bookmaker til NFL
Denne artikel er sponsoreret af Cashpoint. Husk du altid kan live streame NFL kampene hos Cashpoint.
Tjek bookmakerens NFL-odds ud lige her:
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.