Claus Elming: Tips til spilleuge 9 i NFL d. 5. – 7. november 2023
Claus Elming er klar med sine bedste fiduser til spilleuge 9 i NFL. NFL-eksperten runder blandt andet Chiefs – Dolphins, hvor der er fidus til Tyreek Hill, men også Saints – Bears, Texans – Buccaneers og Ravens – Seahawks.

Er der touchdown i Tyreek Hill, når han søndag skal op imod sit tidligere hold Kansas City Chiefs? Foto: IMAGO / Sam Navarro
Tja, jeg kan jo nærmest åbne denne artikel på samme måde hver uge. Hold da op, en vild spilleuge, vi lige var vidne til. Et par kæmpe overraskelser, et par blowouts, måske den ringeste kamp i mands minde, og så desværre flere store skader og især til quarterbacks.
Men også en uge, hvor NFLs transfervindue lukkede, og vi så 49ers, Seahawks, Bills og Vikings forsøge at forstærke sig, inden den sidste halvdel af grundspillet.
Og så var det også ugen, hvor der var fuld plade fra min side for første gang. Alle seks anbefalede væddemål gik hjem, inkl. Bengals sejr over 49ers til odds 2,75.
Spilleuge 9
I nat blev niende runde skudt i gang i Pittsburgh, hvor hjemmeholdet Steelers tog imod Tennessee Titans og deres rookie quarterback Will Levis.
Knægten kastede fire touchdowns i sin NFL-debut i søndags, og spørgsmålet var selvfølgelig, om han blot fire dage senere kunne gentage den succes.
Desværre viste Steelers sig at være for stor en mundfuld, selvom Levis spillede en fin kamp og havde chancen til allersidst. Med 4 sekunder igen kastede han en interception i end zonen, og så vandt Steelers en tæt kamp 20-16.
Spilleuge 9 har fire oversiddere. Denver Broncos, Detroit Lions, Jacksonville Jaguars og San Francisco 49ers har alle friuge, så der er kun 14 kampe, men til gengæld NFL i dit fjernsyn hele søndagen.
Guten Tag NFL
Søndagen åbner nemlig kl. 15:30 med Fussball aus Frankfurt. Sidste år spillede NFL for første gang en kamp i Tyskland, og det blev så stor en succes, at de i år spiller to.
Den første er på søndag, og ingen kunne på forhånd have vidst, at det ville blive en af sæsonens måske fedeste kampe, som NFL har flyttet til Frankfurt.
De forsvarende mestre fra Kansas City Chiefs møder meep-meep-holdet Miami Dolphins på Deutsche Bank Park, og det kan kun blive et festfyrværkeri, hvis de to mandskaber ikke er alt for plagede af jetlag.
Det er også “Tyreek Hill Bowl”, for NFLs måske hurtigste receiver spillede oprindeligt for Chiefs, inden Dolphins gav både ham og Chiefs kassen for et skifte sidste år.
Nu står han overfor sin gamle klub, så jeg tænker, at han har noget, han gerne vil bevise, så du kan sagtens prøve at spille ham til at score touchdown til odds 1,90. Eller måske endda to til odds 5,50.
Officielt er det en Chiefs hjemmekamp, men holdet er blevet i Kansas City hele ugen og landede først fredag i Frankfurt, mens Dolphins har været der siden tirsdag. Det tror jeg er en fordel for sidstnævnte, så prøv Dolphins over Chiefs til odds 2,23.
Claus Elming tipper: Dolphins vinder til odds 2,09 – SPIL HER >>*
Claus Elming tipper: Tyreek Hill scorer touchdown til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Claus Elming tipper: Tyreek Hill scorer mindst to touchdown til odds 5,50 – SPIL HER >>*
Money in the bank
Hver uge får du et væddemål, som ganske enkelt ikke kan gå galt. Eller lad mig omformulere. Helst ikke burde gå galt. Jeg har gennem årene været ganske skarp i denne kategori, og vi er da også åbnet tæt på perfekt med syv ud af otte mulige gevinster i år.
I denne uge skal vi et smut til New Orleans, hvor hjemmeholdet Saints tager imod Chicago Bears. Sidstnævnte er igen uden quarterback Justin Fields, og det betyder, at den tidligere 2. divisions quarterback Tyson Bagent igen starter for klubben på den mest vitale position i nogen sportsgren.
Så langt så godt… bortset fra at det er et af NFLs bedste forsvar, han står overfor med en bagkæde anført af superstjernen Marshon Lattimore.
Saints fandt noget offensiv rytme i søndags mod Colts og satte 38 point på tavlen. Det kunne jeg faktisk godt se dem gøre igen mod et Bears-forsvar, der virker alt andet end skræmmende, men som dog forstærkede truppen med Montez Sweat, inden transfervinduet lukkede.
Der er 1,25 i odds på, at Saints vinder, og det er ugens Money in the bank.
Claus Elming tipper: Saints vinder til odds 1,25 – SPIL HER >>*
Ugens bedste bet
Hver uge får du også et bud på et væddemål, hvor jeg vurderer, at odds-sætterne har skudt ved siden af. Her går vi typisk efter et odds over 2,00 gange pengene.
I denne uge synes jeg godt nok, der er mange underdogs med en god chance for at overraske, og så er det jo bare med at finde den rigtige.
Jeg kunne godt se LA Rams vinde i Green Bay til odds 2,40 gange pengene, men der er lidt tvivl om quarterback Matthew Stafford, så den holder vi os fra.
Vi går i stedet i en hel anden retning og forudsiger, at Tampa Bay Buccaneers kommer tilbage på sporet. De spiller på udebane mod Houston Texans, der virkede lidt begrænsede i deres nederlag i søndags til Carolina Panthers.
Texans er stadig et ungt hold, der har overrasket positivt i sæsonen og allerede vundet lige så mange kampe i år som hele sidste sæson, men jeg tror de får det svært mod Bucs’ brutale forsvar.
Efter en god start har Buccaneers været lidt nede i en bølgedal, men de kan med en sejr holde sig inde i kapløbet om en divisionstitel, og så beholdt de receiver Mike Evans i truppen, selvom han var sat til udsalg inden transfervinduet lukkede.
Spil Buccaneers til odds 2,23.
Claus Elming tipper: Buccaneers vinder til odds 2,23 – SPIL HER >>*
Ugens overraskelse
Du får også i hver artikel mit bud på et crazy odds, som er for godt til ikke at prøve. Og her har vi været ganske godt kørende med fem ud af otte, blandt andet odds 3,99 på en Texans-sejr over Jaguars.
Baltimore Ravens har fået en flot start på sæsonen og med lidt mere held i sprøjten, kunne de faktisk godt være ubesejrede 8-0. Nu må de nøjes med at være 6-2, men de har spillet virkelig flot football til tider.
I søndags vandt de komfortabelt over Hjalte Froholdt og Cardinals, men der var alligevel lidt grus i maskineriet undervejs, og Cardinals bed godt fra sig undervejs,
På søndag hedder Ravens modstander Seattle Seahawks, og det er et noget bedre mandskab end Cardinals. Både offensivt og defensivt kan de godt matche Ravens, og klubben forstærkede også den defensive linje med Giants-stjernen Leonard Williams tirsdag.
Ravens er på hjemmebane, og det kan godt være de vinder, men de er alt for store favoritter. Der er odds 3,04 på en Seahawks sejr, og det er ugens overraskelse. Spiller du med livrem og seler, så spil Seahawks på handicap -7,5 til odds 1,63.
Claus Elming tipper: Seahawks vinder til odds 3,04 – SPIL HER >>*
Tanker på falderebet
Og nå ja, så til allersidst får du lige mine tanker om 3-4 væddemål i runden.
- Raiders med ny headcoach slår Giants uden Darren Waller til odds 1,75
- Vikings over Falcons til odds 2,60 lyder for godt til ikke prøve
- Chargers ude over Jets Monday Night til 1,52 lyder fornuftigt
Kombiner de tre ovenstående til odds 6,92.
God fornøjelse og spil ansvarligt.
Claus Elming
Bookmaker til NFL
Denne artikel er sponsoreret af Cashpoint. Tjek bookmakerens NFL-odds ud lige her:
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.