Claus Elming: Tips til spilleuge 5 i NFL d. 8. – 10. oktober 2023
Claus Elming er klar med sine bedste fiduser til spilleuge 5 i NFL. NFL-eksperten runder blandt andet Bills – Jaguars, Lions – Panthers, Rams – Eagles, og danske Hjalte Froholdt, som med Cardinals skal op imod Bengals.

Sikrer Arizona Cardinals med danske Hjalte Forholdt på holdet sejren over Bengals? Foto: IMAGO / Joe Rondone
Fire uger og én kamp spillet og der er nu kun ét hold tilbage uden sejre, men også to hold, der ikke har tabt endnu. Især San Francisco 49ers har set voldsomt gode ud, mens Philadelphia Eagles har kæmpet lidt mere med det.
De to mødes i øvrigt i spilleuge 13, og kunne på det tidspunkt i teorien begge stadig være ubesejrede, men 49ers har en svær opgave i denne uge, og Eagles kunne også godt få problemer. Mere om begge kampe senere.
Spilleuge 5
I nat blev spilleuge 5 skudt i gang med opgøret mellem Chicago Bears og Washington Commanders, og førstnævnte leverede rundens første overraskelse med en vild sejr på 40-20.
Det var Bears første sejr i år, og især var holdets nye receiver DJ Moore i hopla. Han greb bolde for 230 yards og scorede tre touchdowns, og selvom Commanders var ved at levere et comeback, holdt Bears fast og kom væk fra de sejrsløse rækker, der nu kun tæller Carolina Panthers… som Bears fik DJ Moore fra!
Spilleuge 5 er den første med oversiddere. Cleveland Browns, Los Angeles Chargers, Seattle Seahawks og Tampa Bay Buccaneers har alle friuge, så derfor er der kun 14 kampe i denne spillerunde.
Men nu ikke mere snak, her får du mine spilforslag til weekendens NFL-kampe. Og vi begynder i England.
London Calling
Søndag er der igen NFL i dit fjernsyn fra kl. 15:30 og så de næste 16-17 timer. Det hele åbner med kampen fra Tottenham Hotspur Stadium, hvor Buffalo Bills er “hjemmehold” og tager imod Jacksonville Jaguars, der er blevet i London efter sidste uges sejr over Falcons på Wembley.
Man kunne også døbe kampen for The Josh Allen Bowl, for begge hold har en superstjerne med det navn. Og de to kan komme til at hilse på hinanden flere gange. Bills Josh Allen er quarterback, men Jaguars ditto spiller Edge, og skal jagte førstnævnte. De har mødtes før, og der trak Josh Allen det længste strå… altså ham fra Jaguars.
Men i søndags viste Bills, at de måske er det bedste hold i hele NFL, eller i det mindste i AFC-halvdelen. Deres ubønhørlige defensive pres kombineret med en fabelagtig offensiv gør dem meget svære at håndtere.
Jaguars vandt i søndags over Falcons og er nu 5-5 i 10 kampe i London, men jeg tvivler på, at de har talentet til at vinde igen i den kommende weekend.
Bills er favoritter, men giver faktisk 1,37 igen, og det bør du spille. Du kan også forsøge en Bills sejr med et touchdown (-6,5) til odds 2,05 igen. Og tror du på en sikker Bills sejr, så spil handicap -13,5 til flotte odds 3,43.
Claus Elming tipper: Bills vinder til odds 1,37 – SPIL HER >>
Money in the bank
Hver uge får du et væddemål, som ganske enkelt ikke kan gå galt. Eller lad mig omformulere. Helst ikke burde gå galt. Jeg har gennem årene været ganske skarp i denne kategori, og vi er da også åbnet skarpt med fire ud fire mulige gevinster i år.
Jeg må indrømme, at jeg er lidt overrasket over, hvor stabilt Detroit Lions spiller, og hvor godt besat de er hele vejen rundt. De er aggressive på forsvaret med et par unge superstjerner, og deres angreb har flere interessante profiler og får lynhurtige Jameson Williams tilbage til kampen på søndag.
Modstanderen er Carolina Panthers, der endnu ikke er kommet på tavlen, og med unge Bryce Young som quarterback har en spiller, der stadig er ved at vænne sig til tempoet i NFL. Han har ikke haft det nemt, og det får han heller ikke mod Lions forsvar.
Jeg tror på en komfortabel Lions sejr som ugens Money in the bank til odds 1,20 gange pengene, og du kan godt få lidt ekstra i puljen med handicap -6,5 til odds 1,52.
Claus Elming tipper: Lions vinder til odds 1,20 – SPIL HER >>*
Ugens bedste bet
Hver uge får du også et bud på et væddemål, hvor jeg vurderer, at odds-sætterne har skudt ved siden af. Her går vi typisk efter et odds over 2,00 gange pengene, og efter fire uger har vi desværre kun ramt plet en enkelt gang.
I denne uge går vi dansk og kigger mod Arizona, hvor hjemmeholdet tager imod Cincinnati Bengals. Sidstnævnte har haft det meget svært i sæsonens fire første kampe, og drømmene om en Super Bowl ser allerede ud til at være forsvundet sammen med Joe Burrows lægskade. Han kan ikke bevæge sig, angrebet kan ikke score, og forsvaret kan ikke holde sammen på stumperne.
Ingen tvivl om, at de har kniven på struben på søndag, når de skal et smut til Arizona og møde Cardinals med danske Hjalte Froholdt på holdet, og derfor er Bengals også favoritter, men jeg kan godt se dem få problemer med ørkenens sønner.
Cardinals med Hjalte Froholdt giver odds 2,31 for en sejr. og det er ugens bedste bet. Vil du have lidt sikkerhed, så spil Cardinals på handicap +4,5 til odds 1,69.
Claus Elming tipper: Cardinals vinder til odds 2,31 – SPIL HER >>*
Ugens overraskelse
Du får også i hver artikel mit bud på et crazy odds, som er for godt til ikke at prøve. Og her har vi været ganske godt kørende med tre ud af fire, blandt andet odds 3,99 på en Texans-sejr over Jaguars. Vi missede den officielle overraskelse i sidste uge, men ramte faktisk odds 3,16 på over 64 point i kampen mellem Bills og Dolphins.
I denne uge tager vi endnu en chance – det ligger lige som i kortene i denne kategori – og vi forudser, at Philadelphia Eagles taber sæsonens første kamp.
De forsvarende NFC-mestre skal et smut på tværs af hele USA for at møde Los Angeles Rams på SoFi stadium. Inden sæsonen ville jeg have forsvoret, at denne kamp kunne blive spændende, men Eagles har vundet uden at imponere, mens Rams har overrasket positivt.
Samtidig får Rams receiver Cooper Kupp tilbage fra skade, og ham kombineret med rookie sensation Puka Nacua bliver meget interessant at følge. Læg dertil at Eagles har store udfordringer på linebacker, og så kan Rams måske også have held med at løbe bolden.
Det er nogle kæmpe hvis’er, men jeg tror Rams kan levere ugens overraskelse, og det er der odds 2,63 på.
Claus Elming tipper: Rams vinder til odds 2,63 – SPIL HER >>*
Preview på NFC-finalen?
Og så får du lige en lille ekstra kamp at holde øje med. Men det er ikke hvilken som helst kamp. Der er masser af historik i opgøret mellem San Francisco 49ers og Dallas Cowboys, og søndag faktisk måske også playoff-seedninger i spil. Ok, grundspillet er langt fra slut, men taber Cowboys får de svært ved at nå 1. seed, mens 49ers med en sejr kan stemple ind som sæsonens måske største Super Bowl favoritter.
Det er klassisk opgør mellem offense og defense. 49ers har NFLs vildeste angreb centreret omkring headcoach Kyle Shanahans snørklede hjerne og schweizerkniven Christian McCaffreys evne til at score hver gang, han rører bolden, mens Cowboys forsvar er hurtigt, ondt og fyldt med dygtige spillere anført af superstjernen Micah Parsons.
Det helt store spørgsmål for Cowboys – og alle andre forsvar, der kigger med søndag nat – er, kan de stoppe 49ers og hvordan? Og hvis de kan, kan angrebet så score nok point til at vinde?
Jeg tror desværre ikke Cowboys lykkes med begge dele, og derfor er min anbefaling en 49ers sejr til odds 1,55.
Claus Elming tipper: 49ers vinder til odds 1,55 – SPIL HER >>*
Tanker på falderebet
Og nå ja, så til allersidst får du lige mine tanker om 3-4 væddemål i runden.
- New York Jets slår Denver Broncos ude til odds 2,05
- Ravens taber ikke til Steelers – det er der odds 1,50 på
- Packers vinder Monday Night over Raiders – til odds 1,86
Kombiner de tre ovenstående til odds 5,71.
God fornøjelse og spil ansvarligt.
Claus Elming
Bookmaker til NFL
Denne artikel er sponsoreret af Cashpoint. Tjek bookmakerens NFL-odds ud lige her:
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.