Claus Elming: Tips til spilleuge 15 i NFL d. 15/12 – 17/12
Claus Elming stempler ind med tips til spilleuge 15 i NFL. NFL-eksperten er klar med sit bud på flere af rundens interessante kampe, heriblandt Saints vs. Commanders, Panthers vs. Cowboys og Eagles vs. Steelers.
Foto: ZUMA Press, Inc. / Alamy Stock Photo
Vi går nu ind i den sidste fjerdedel af grundspillet, eller faktisk er vi der allerede, men der mangler fire spillerunder, og resten af vejen er der ingen oversiddere. Alle 32 hold skal i aktion hver uge, 16 kampe hver weekend, og uden at skulle kigge alt for lang frem i tiden, så kan du godt se frem til en vild jul med masser af NFL.
Men i første omgang kigger vi på denne uges kampprogram, hvor der er to mandagskampe.
Spilleuge 15
15. runde i grundspillet åbnede torsdag nat med braget i NFC West, der kort fortalt var vind-eller-forsvind for San Francisco 49ers.
Modstanderen var Los Angeles Rams, og et nederlag ville med stor sandsynlighed sende 49ers ud i slutspilsmørket.
Det blev en mærkelig kamp spillet i silende regn, hvor ingen af holdene formåede at score et touchdown. Rams sparkede fire field goals. 49ers sparkede to. Og så vandt Rams med 12-6.
Dermed holder sidstnævnte liv i håbet om enten en NFC West titel eller wild card plads i slutspillet, mens det nu er meget usandsynligt, at 49ers – en af årets forhåndsfavoritter – klarer skærene.
Nu ikke mere snak. Lad os hoppe ud i denne runde.
Money in the bank
Hver uge får du et væddemål, som ganske enkelt ikke kan gå galt. Eller lad mig omformulere. Helst ikke burde gå galt. Efter en lille ups’er for tre uger siden, er vi kommet fint tilbage på sporet, selvom det holdt hårdere end antaget i sidste uge, da Eagles kneb en sejr hjem over Panthers.
Forhåbentligt skal vi ikke holdes på pinebænken på den måde i denne uge, hvor jeg er ret overbevist om, at vi har en gevinst lige ned i foret.
Vi gider ikke engang fokusere på Baltimore Ravens, der kun giver 1,07 igen for en sejr over New York Giants, men den kan du evt. bruge til lige at lægge 7% oveni i dine bets, for det er også Money in the bank.
I stedet skal vi et smut til New Orleans, hvor hjemmeholdet pludselig har mistet begge deres to bedste quarterbacks, og nu stiller til start med en trio af katastrofer.
Modstanderen er Washington Commanders, der lige har siddet over, og godt ved, at der skal sejre på kontoen, hvis de skal holde fast i den slutspilsplads, de ligger til lige nu.
Ikke så mange dikkedarer. Commanders vinder, og det er der 1,28 for i odds.
Claus Elming tipper: Washington Commanders vinder til odds 1,28 – SPIL HER >>*
Ugens bedste bet
Hver uge får du også et bud på et væddemål, hvor jeg vurderer, at odds-sætterne har skudt ved siden af. Her går vi typisk efter et odds omkring 2,00 gange pengene, og vi har ramt plet 11 ud af 14 uger – til mellem odds 2,00 og 2,55 (i sidste uge).
Jeg synes, der er et hav af interessante muligheder i denne uge (se Tanker på falderebet sidst i artiklen), men jeg synes, vi skal et smut til Carolina, hvor hjemmeholdet for første gang i over to år rent faktisk er favorit.
Panthers giver odds 1,68 for en sejr over Dallas Cowboys, men lad os nu lige spise brød til her. Ja, de har set gode ud, og ja de var tæt på at vinde både over Chiefs og Eagles. Og ja, ham Bryce Young er som forvandlet.
Men det samme kan næsten siges om Cowboys (og så udskift Young med Cooper Rush). Og godt nok mistede Cowboys en vigtig brik på forsvaret i form af LB DeMarvion Overshown, men de bør være et bedre hold, og de har også mere at spille for.
Løbeangrebet ser bedre ud med Rico Dowdle, og en rask Micah Parsons skal nok skabe utryghed hos Panthers angreb.
Spil Cowboys til odds 2,32. Og vil du have mere i posen, så prøv den frække med en sejr på et touchdown (-6,5) til lækre odds 3,85.
Claus Elming tipper: Dallas Cowboys vinder til odds 2,32 – SPIL HER >>*
Ugens overraskelse
Du får også i hver artikel mit bud på et crazy odds, som er for godt til ikke at prøve. Her har vi blandt andet ramt plet til lækre odds 3,45 og 3,90.
Der er lokalbrag i Pennsylvania på søndag. Philadelphia Eagles (11-2) og Pittsburgh Steelers (10-3) krydser klinger, og det er ikke for sjov.
De to mandskaber, der under 2. verdenskrig fandt fælles fodslaw og slog sig sammen under navnet PhilPitt Steagles (I kid you not), har nu om dage intet til overs for hinanden, men ligger heldigvis i hver deres halvdel, så de kun mødes hvert fjerde år.
Begge hold skal bruge en sejr i bestræbelserne på at nå 1. seed i hhv. NFC og AFC, mens et nederlag så godt som sikrer, at det ikke kan lade sig gøre.
Eagles spiller hjemme og er (for) store favoritter, og jeg må jo indrømme, at Steelers har overrasket mig meget i denne sæson, så hvorfor ikke igen.
De har et forsvar, der kan stoppe både Eagles løbeangreb og kasteangreb, og de har en quarterback i Russell Wilson, der har fået sin anden ungdom i The Steel-city. Det ser dog ud som om, han må undvære receiver George Pickens (men det er måske egentlig meget godt).
Der er 2,95 for en Steelers-sejr, og det er ugens overraskelse. Og skal vi lige over 3 i odds, så spil den på handicap med et field goal (-2,5) til odds til odds 3,10.
Claus Elming tipper: Pittsburgh Steelers vinder til odds 2,95– SPIL HER >>*
Et mandags-stævnemøde
Som noget nyt, så får du også lige et hurtigt bud på et attraktivt væddemål til den ugentlige mandagskamp. Der ramte vi Bengals i mandags, og har i det hele taget været ret skarpe på rundens sidste kamp. Og i denne uge er der faktisk to kampe.
Minnesota Vikings skulle bruge overtid for tre uger siden til at besejre Chicago Bears, men det var i The Windy City og på græs. Nu er de hjemme i US Bank stadium under tag og på kunstunderlag, hvor Sam Darnold så sent som i søndags kastede fem touchdowns. Det gentager han næppe, men Vikings taber ikke til Bears.
Der er 1,32 for en Vikings-sejr,
Umiddelbart efter – eller ja faktisk mens – der spiller Las Vegas Raiders og Atlanta Falcons. For sidstnævnte er det ustyrlig vigtigt, at de vinder, hvis de skal gøre sig håb om at vinde NFC South og sikre sig en slutspilsplads. For førstnævnte kan det næsten bedre betale sig at tabe, så de kan få det 1. pick i næste års draft.
Der er 1,49 på en Falcons-sejr… men jeg synes, du skal prøve Raiders til lækre odds 2,80.
Claus Elming tipper: Minnesota Vikins vinder til odds 1,32 – SPIL HER >>*
Claus Elming tipper: Las Vegas Raiders vinder til odds 2,80 – SPIL HER >>*
Tanker på falderebet
Og nå ja, så til allersidst får du lige mine tanker om 3-4 væddemål i runden.
- Prøv Dolphins over Texans til odds 2,32
- Kan Browns overraske mod Chiefs til flotte odds 2,85?
- Seahawks hjemme over Packers giver fine odds 2,30
- Og Bengals over Titans skal du bare spille tungt til odds 1,45
Kombiner de fire ovenstående til odds 22,05
God fornøjelse og spil fornuftigt.
Claus Elming
Spil på NFL hos Expekt
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af NFL sponsoreres af Expekt.
15. spilleuge i NFL afvikles fra d. 15. december til d. 17. december 2024.