18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Claus Elming: Optakt og spiltips til NFL 2021/2022

Bundrutinerede Claus Elming tager temperaturen på den kommende NFL-sæson og deler her sine spiltips. Se Elmings bud på åbningskampen, rookie of the year (offensive + defensive), flest yards (receiving + rushing + passing), MVP og Super Bowl.


NFL is back!

Ventetiden er forbi. Syv måneders football-tørke er en saga blot. Den ovale bold flyver igen, og NFL er officielt tilbage. Og i år med endnu flere kampe, en Super Bowl i midt februar og (næsten) uden Corona-spøgelset lurende i baggrunden. 

Igen i år kan du hver uge finde mine skriblerier her hos SpilXperten, hvor jeg håber at videreføre sidste sæsons positive tendenser

, men det bliver en anderledes sæson, hvor vi skal til at vænne os til 17 kampe i grundspillet, og hvad det kommer til at betyde for slutspilsbilledet. 

Skal man vinde 9, 10 eller 11 kampe for at være sikker på at komme i det forjættede land? Bliver divisionerne afgjort tidligere eller senere? Får vi flere alvorlige skader, der får indflydelse på sæsonen? Og hvad gør jeg med min traditionsrige skiferie i uge 7 nu? Alt sammen store spørgsmål, som vi først finder svaret på om flere måneder. 

Lige nu står vi for første gang foran 18 spilleuger i grundspillet, 14 hold i slutspillet, og en Super Bowl, der spilles den anden søndag i februar. Tænk på, at før 9-11 attentatet i 2001, der lå Super Bowl altid sidste søndag i januar, men blev i 2002 skubbet til første søndag i februar, og nu altså til anden søndag i februar. Det er ikke umuligt, at NFL indfører en 18. kamp i grundspillet indenfor en overskuelig fremtid, og så er spørgsmålet, om de skubber Super Bowl igen, eller inddrager den netop overståede fri-weekend i grundspillet.  Det er alt sammen spekulationer, og det bliver de næste linjer også, når jeg vil forsøge at kigge lidt i krystalkuglen for 2021-sæsonen.


Åbningskampen

Traditionen tro (siden 2002) åbner NFL sæsonen om torsdagen i spilleuge 1 med de forsvarende mestre på hjemmebane mod en markant modstander. I år tager Tampa Bay Buccaneers med Tom Brady mod Dallas Cowboys. Kan sidstnævnte med Dak Prescott som quarterback finde tilbage til 2020-udgaven af angrebet, så kan vi få en meget højtscorende affære, især med tanke på at Cowboys næppe har NFLs bedste forsvar. Dvs. at man nok skal score mindst 30 point for at vinde opgøret, og det bringer os til dette års allerførste spiltip:

Claus Elming anbefaler: De to hold scorer over 50,5 point tilsammen til odds 1,77 – SPIL HER >>*

Buccaneers er storfavoritter i opgøret og giver blot 1,29 igen for en sejr, mens Cowboys giver 3,65 igen. Sidstnævnte synes jeg faktisk er et højt odds i en kamp, hvor vi reelt ikke aner, hvor vi har de to hold. Dog skal det siges, at Cowboys All Pro offensive guard Zach Martin er ude med Corona.

Foto: Bildbyrån


Rookie of the year

Der er kommet en masse interessante nye spillere ind i NFL i år, og der er naturligvis mest fokus på Trevor Lawrence og de andre rookie quarterbacks. Lawrence er favorit til at blive årets offensive rookie of the year og giver odds 4,50 igen. Jeg synes dog det er lidt sjovere at kigge på Jets rookie quarterback Zach Wilson, der umiddelbart har et bedre hold omkring sig, og giver odds 8,00 igen. Skal vi tage en ikke-quarterback, så kan jeg godt lide receiver Jaylen Waddle fra Dolphins og Broncos runningback Javonte Williams, der begge giver odds 21.

Claus Elming anbefaler: Zach Wilson bliver Offensive rookie of the year til odds 8,00 – SPIL HER >>*

Også på forsvaret skal der kåres en årets rookie, og her er der ligeledes flere spændende spillere at vælge imellem. Favorit til odds 6,00 er linebacker Micah Parsons fra Dallas Cowboys, men jeg tror, vi skal kigge i en lidt anden retning. Det er ofte de nemt gennemskuelige statistikker, der afgør, hvem der bliver årets rookie: Mange tacklinger eller mange sacks (og til dels mange interceptions). Der er et virkelig godt odds på Buccaneers rookie pass rusher Joe Tryon, der giver flotte 23 gange pengene igen. Han har set vild ud i pre-season og kunne godt løbe med titlen. Også Bills pass rusher Gregory Rousseau til odds 17 er værd at kigge på.

Claus Elming anbefaler: Joe Tryon bliver Defensive rookie of the year til odds 23,00 – SPIL HER >>*


Flest yards

Vi skal også lige have et kig på alle de der kategorier med flest yards… løbet, grebet og kastet. Jeg vil ikke komme med et bud på, hvor mange yards der bliver produceret i de enkelte kategorier, simpelthen fordi der er en ekstra kamp, og de fleste rekorder formentlig får et nøk opad i de kommende sæsoner. Det kan f.eks. ikke vare længe før en receiver kommer over 2.000 yards, eller Eric Dickersons rekord fra 1983 på 2.105 yards løb i en sæson bliver slået, og måske bliver Dak Prescott den første quarterback med over 6.000 yards i en sæson. 

Fem receivere giver alle odds 9 igen for flest grebne yards i sæsonen. Det er Davante Adams, Stefon Diggs, DeAndre Hopkins, Justin Jefferson og Calvin Ridley. Det er alle gode bud, men vil du have lidt mere i posen, så tror jeg Cowboys CeeDee Lamb får sit store gennembrud i år, og han giver odds 26, mens en vild outsider kunne være Panthers Robby Anderson til odds 41.

Claus Elming anbefaler: CeeDee Lamb med flest receiving yards til odds 26,00 – SPIL HER >>*

Titans runningback Derrick Henry kom i den eksklusive 2000 yards klub sidste år, og han er storfavorit igen til at løbe for flest yards i sæsonen. Han giver kun odds 4,00 igen, mens Dalvin Cook og Nick Chubb følger efter til omkring odds 7. Er du ikke tilfreds med det, så er sidste års rookie-åbenbaring James Robinson måske et godt valg. Jaguars mistede Travis Etienne for sæsonen, og dermed er Robinson det ubetingede førstevalg på runningback. Han giver odds 25 igen. Et andet interessant navn er Washingtons Antonio Gibson til odds 21 eller 49ers Raheem Mostert til odds 46.

Claus Elming anbefaler: James Robinson med flest rushing yards til odds 25,00 – SPIL HER >>*

Nogle angreb løber bolden meget, andre kaster den. Det er typisk quarterbacks for sidstnævnte, der kæmper om at kaste for flest yards i en sæson, men af og til blander middelmådige spillere sig også i det felt, fordi deres hold kommer bagud og der hurtigt skal skaffes nogle yards og smides nogle point på tavlen. Her fokuserer vi dog primært på de store kanoner, og med Deshaun Watson foreløbigt på bænken (spiller- og/eller anklage-), så er kampen om at blive NFLs nye kastekonge helt åben. Patrick Mahomes er favorit til odds 4,50, mens Dak Prescott giver odds 6,00 igen. Josh Allen giver 9,00 gange pengene, og Aaron Rodgers kan du få til odds 11. Men tor du tage en chance, så synes jeg et spændende bud er Jameis Winston for New Orleans Saints. Han skal genstarte karrieren, og det sker i Sean Paytons dejlige kasteglade system. Winston giver fine odds 25 igen.

Claus Elming anbefaler: Jameis Winston med flest passing yards til odds 25,00 – SPIL HER >>*

Odds på flest yards

*Reklamelink


MVP

Det er (desværre) efterhånden blevet nærmest umuligt, at vinde MVP-titlen, hvis ikke man er quarterback. Derfor er det typisk de spillere, vi lige har remset op, der kæmper om MVP-titlen, og odds på dem er næsten identiske med ovenstående. Men én spiller har aldrig fået æren og –  utroligt men sandt – heller aldrig fået en eneste stemme til MVP-titlen. Seattle Seahawks Russell Wilson smadrede ligaen i de første spilleuger i 2020, men gik så ned sammen med resten af holdet. Nu har han fået ny offensive coordinator og nye våben at lege med, så måske er det i år, at DangeRuss Wilson bliver kåret til ligaens bedste spiller. Der er odds 17 på Wilson som MVP. En outsider som ikke er quarterback kunne være Derrick Henry til odds 46.

Claus Elming anbefaler: Russell Wilson bliver MVP til odds 17,00 – SPIL HER >>*

Odds på MVP

*Reklamelink


Super Bowl

Hvem vinder Super Bowl? Det er det spørgsmål, jeg bliver stillet oftest. Og helt ærligt, så er mit bud lige så godt dit. NFL er en dejlig uforudsigelig størrelse, der altid overrasker. 

Det er klart, at de store favoritter er sidste sæsons to finalehold Kansas City Chiefs til odds 5,75 og Tampa Bay Buccaneers til odds 7,50. Der er i øvrigt odds 11, hvis du tror på en gentagelse af Super Bowl 56, og altså at de to hold mødes igen.  

Ellers er her mine umiddelbart favoritter til at nappe titlen i år. Buffalo Bills har næsten alt på plads og giver odds 12 for en Super Bowl sejr.  San Francisco 49ers er lidt uforløste på quarterback, men ellers har de en meget stærk trup. De giver odds 15 for at vinde mesterskabet. Jeg kommer nok til at være lidt Cleveland Browns skabsfan i år. De har lidt så meget gennem de sidste 20 år, og nu har de endelig et mandskab, der kan bide skeer med de store. Browns giver odds 17 for en Super Bowl sejr.

Claus Elming anbefaler: Cleveland Browns vinder Super Bowl til odds 17,00 – SPIL HER >>*

Og så min store outsider. Måske skyder jeg helt ved siden af, men jeg synes Denver Broncos ser meget spændende ud. Et af ligaens bedste forsvar, et eksplosivt angreb med en begrænsning på quarterback. Men undgår Teddy Bridgewater at tabe kampe for holdet, så kan Denver vinder Super Bowl. Det er der flotte odds 46 for.

Claus Elming anbefaler: Denver Broncos vinder Super Bowl til odds 46,00 – SPIL HER >>*

Odds på Super Bowl

*Reklamelink


Jeg er tilbage allerede på fredag med spiltips til første spilleuge. Jeg håber, vi læses ved gennem sæsonen.            

God fornøjelse,
Claus Elming

Få op til 1.000 kr. som freebet
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen. Alle regler og vilkår

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens NFL-dækning er sponsoreret af LeoVegas.

1 Kommentar

Skriv et svar

  1. SpilXperten

    Mr. Elming er klar til NFL, og det bliver du også, når du har læst sæsonoptakten her. 🙂

    Fredag udkommer artiklen med fokus på 1. spilleuge. Stay tuned!