Fodbold, Tip: Under 2,5 mål til odds 2,05 ved Expekt
VM-skuffelsen er efterhånden på afstand, og nu gælder det så kvalifikationen til EM om to år for det danske landshold. Flere af de rutinerede stamspillere er stoppet, så der kan sagtens gå nogle kampe, før spillet flyder som planlagt. Aftenens åbningskamp mod Island kan derfor også blive sværere end som så.
Islændingene er bestemt ikke bare lige et hold man kører over. Udover at de i Sølvi Ottesen og Rurik Gislason har nogle af de største profiler i Superligaen, så råder de også over en håndfuld stærke spillere, der til dagligt huserer i nogle af Europas bedste ligaer. De spillede allerede deres første kamp i gruppen i fredags, hvor de i den første time af kampen havde Norge alvorligt på krogen. To scoringer i den sidste halve time, hvor Island gik en smule døde, vendte imidlertid kampen, så Norge til slut alligevel kunne rejse hjem med de tre point.
Uanset at Island er blevet bedre de seneste par år, så er det stadig en modstander, som Danmark bør besejre på hjemmebane. Nye spillere på holdet som Leon Jessen, Christian Eriksen, Michael Krohn-Dehli og Nicklas Pedersen kan forhåbentlig puste nyt liv i et dansk hold, som tydeligt manglede idéer og energi under VM. Nu skal der bygges et nyt hold op, og forhåbentlig får vi en god start med en sejr i aftenens kamp. Uden Nicklas Bendtner i angrebet mangler der dog i den grad offensiv pondus, så vi skal nok ikke forvente os bunkevis af danske chancer. Det vakkelvorne danske forsvar skal først og fremmest på plads, og så man have god tålmodighed i det offensive og håbe på, at Island igen mister pusten hen i 2. halvleg, hvis ikke vi allerede har scoret inden.
Kampen kan sagtens blive en ørkenvandring i 1. halvleg, hvor Island vil forsvare det bedste de har lært, og det nye danske hold først skal finde hinanden. Danmark har heller ikke for vane at spille alt for mange målrige kvalifikationskampe. I VM-kvalifikationen spillede vi seks af 10 kampe under 2,5 mål, og i de seneste tre kval-turneringer har vi alle gange åbnet med en kamp under 2,5 mål.
Det kan også meget vel blive tilfældet denne gang, og odds 2,05 på dette er og bliver for højt.