Fodbold, Tip: Handicap 1-tal til odds 2,5 ved bwin
De to mest scorende hold i 1. division mødes søndag eftermiddag i Slagelse, hvor FC Vestsjælland tager imod gæsterne fra Skive. 10 mål i fire kampe har begge hold scoret, men hjemmeholdet bør være klassen bedre, og der er fint odds på handicap-sejren.
FC Vestsjælland har ambitioner om at blive Superliga-hold indenfor den nærmeste fremtid, og det er slet ikke umuligt, at holdet allerede i denne sæson kan være med helt fremme om de to øverste pladser. Hvor AGF er storfavorit til at tage den ene plads, så er der 4-5 klubber, der kæmper om den anden, og her kan Vestsjælland være et lige så godt bud på en oprykker som f.eks. HB Køge, Vejle, Fredericia og AB.
Starten på sæsonen har i hvert fald været glimrende for vestsjællænderne. Efter lutter sejre i de tre første kampe kom man lidt ned på jorden i weekenden, hvor det blev til et nederlag på 1-3 i Århus mod AGF. Det var imidlertid også sæsonens sværeste kamp, og FCV var faktisk ganske godt med i store dele af kampen og kom sågar også foran 1-0 tidligt i kampen. Et tvivlsomt rødt kort gav dog AGF ekstra medvind, og det endte altså med et nederlag, som så skal vaskes væk i kampen mod Skive.
Skive var egentlig dømt til at blive et af holdene, der kunne komme i fare for at rykke ned, men med syv point i de første fire kampe, så har de overrasket positivt. Modstanden har godt nok ikke været overvældende, og den eneste gang de har mødt et hold, der forventes at ende i den øverste halvdel, tabte de da også 2-3 i Viborg. Nu gælder så lidt af en hademodstander for Skive, for de er ikke gode venner med Vestsjællands fysiske måde at spille fodbold på. I sidste sæson blev det til nederlag på 0-3 både ude og hjemme, og siden dengang er Vestsjælland blevet styrket en smule, mens Skive er nogenlunde status quo.
Vi forventer, at Vestsjælland endnu engang viser, at de er klart stærkere end Skive, og vil de rykke op i Superligaen, så skal denne kamp vindes ganske overbevisende. Derfor overrasker det os også en del, at man kan man få flotte odds 2,50 på handicap-sejren hos bwin.