Fodbold, Tip: 2-tal til odds 1,81 ved Pinnacle Sports
Der var to rækkers forskel på dem i sidste sæson, hvor HB Køge spillede i Superligaen og Brønshøj spillede i 2. division. Nu mødes de i 1. division, og selvom Brønshøj har fået en ganske fornuftig start på sæsonen, så skal gæsterne fra HB Køge være solide favoritter.
HB Køge har sagt farvel til en håndfuld spillere fra sidste sæsons Superliga-trup, men kigger man på startopstillingen, så er der ikke sket de helt vilde ændringer, udover at den stærke angriber Henrik Toft er væk. Det har naturligvis svækket offensiven, og man har haft lidt svært ved at spille sig frem til nok chancer i sæsonstarten. Derfor har holdet også klaret sig klart bedst på udebane, hvor de ikke er tvunget til at skabe kampene så meget som på eget græs. Hvor de hjemme har skuffet i to omgange ved kun at få ét point i kampene mod FC Fyn og Hobro, så har de hentet to gode udesejre i Næstved og Hvidovre, og især Næstved er en del bedre end lørdagens modstandere fra Brønshøj.
Oprykkerne skulle lige vænne sig til tempoet i de første par kampe, hvor de ikke så overbevisende ud. De har heller ikke ligefrem spillet champagnefodbold i de seneste to kampe mod Hjørring og Vejle, men ikke desto mindre er der hentet fire point - først og fremmest ud fra en stærk defensiv. Fremad banen kniber det mere, og de får næppe chancer mod et stærkt HB Køge-hold, der skal have vaskes en grim plet af fra sidste weekends nederlag mod Hobro.
Havde de to hold mødt hinanden for tre uger siden, havde vi uden tvivl ikke fået meget højere end odds 1,55 på 2-tallet, men efter Køges lidt svingende sæsonstart, så er vi nu helt oppe i odds 1,80 på den forventelige udesejr, og det må være for meget. HB Køge er som nævnt bedst på udebane for tiden, og de bør køre sejren relativt sikkert hjem.