Fodbold, Tip: Handicap 1-tal til odds 1,83 ved bwin
FC København har meget at tænke på i disse dage, hvor holdet forsøger at kvalificere sig til Champions League. Københavnerne fik et fornuftigt udgangspunkt med fra Norge, hvor man tabte med 1-2 i det første opgør til Rosenborg efter en underholdende kamp. Allerede onsdag er der returopgør, men vi tror på, at Ståle Solbakken prioriterer rigtigt og tanker selvtilliden hos spillerne op i kampen mod Lyngby.
FC København har en skræmmende stærk og bred trup, hvor tabet af Atiba Hutchinson ikke engang har vist sig specielt tungt. Claudemir har på bedste vist taget over, og specielt midtbanen rummer af kvalitet. I øjeblikket kæmper Ståle Solbakken dog lidt med angrebet, hvor Santin er skadet. Han ser ud til at blive klar til onsdagens kamp, hvorfor både Grønkjær og N’Doye kan gå på måljagt for fuld kraft om lørdagen.
Indtil videre har løverne sat al modstand til vægs i Superligaen, og de normalt langsomme startere virker overraskende tæt på topform. Modstanderen lørdag, Lyngby, har også fået en flot sæsonstart, men med en meget smal trup er alternativer også få. Det kan bl.a. blive et problem, når midtbanedynamoen Morten Bertolt er ramt af karantæne og angriber Patrick Mortensen har svært ved at finde nettet.
FCK har mulighed for at give reserverne vigtig spilletid her, men det bør ikke svække holdet specielt, at der kommer et par sultne løver ind i startopstillingen. Derfor tror vi også på handicap 1-tallet til odds 1,83 hos bwin.