Fodbold, Tip: X til odds 3,4 ved Pinnacle Sports
I aften spiller FC København deres vigtigste fodboldkamp i lang tid, idet de står overfor Rosenborg i den første af to afgørende kampe om en plads i Champions League-gruppespillet. "Kampen om Norden" forventes at blive tæt, og vi forudser også så lige en dyst på Lerkendal, at vi ligefrem anbefaler at spille på krydset.
Det uafgjorte resultat er egentlig ret oplagt. FC København er af mange gjort til småfavoritter til at komme ud af opgørene som samlet vinder, men da hjemmebanefordelen naturligvis er vigtig i disse europæiske kampe, så er favoritrollen i denne første kamp vippet en smule over til Rosenborg. Dog ikke mere, end at vi er ret sikre på, at også nordmændene vil stille sig tilfredse med eksempelvis et 0-0-resultat, som kan gøre returopgøret til et fuldstændig åbent slag. For Rosenborg gælder det nemlig om ikke at lukke mål ind på hjemmebane, og dernæst er spørgsmålet så, hvor meget de tør satse offensivt i bestræbelserne på selv at score. Hvis de har fulgt med i Superligaen, så har de set et uhyggeligt effektivt FCK-hold, der netop i omstillingerne har scoret flere vigtige mål. Dame N´Doye går i øjeblikket forrest i en FCK-offensiv, som ser ret farlig ud, og det er tvivlsomt, om Rosenborg tør presse alt for meget på af frygt for kontraer imod sig.
FC København spiller som regel altid tætte kampe mod disse "middel-modstandere" i Europa. De fleste gange spilles der kun med én angriber på udebane, og man trækker sig ret langt tilbage på banen. Det giver færre chancer i kampen, og derfor er resultater som 0-0 og 1-1 ganske oplagte - især når holdene er på stort set samme niveau.
Med uafgjort i udekampen (og helst med en scoring), så vil FC København skabe sig et særdeles fint udganspunkt inden næste uges returopgør i Parken. Hvad der for os ligner noget nær det mest oplagte udfald af kampen giver ganske overraskende flotte odds 3,40 hos Pinnacle Sports.