Fodbold, Tip: 2-tal til odds 1,85 ved Bet365
Der lød et ramaskrig, da AGF rykkede ud af Superligaen i sidste sæson. Hvad end man kan lide den århusianske klub eller ej, må man bare erkende, at de er en institution i dansk fodbold. Denne institution skal de nu forsøge at få tilbage i landets bedste række med et rigtigt stærkt hold, og den opgave starter med en sejr over Vejle søndag eftermiddag.
Der har været meget snak om et brandudsalg i Århus, men indtil videre er holdets største profiler fortsat i klubben. Spillere som Jakob Poulsen og Benny Feilhaber forventes solgt i dette transfervindue, men det er endnu ikke sket, hvorfor århusianerne kan gå hen at stille med et skræmmende stærkt hold i premieren mod Vejle. Selv hvis den nye træner Peter Sørensen må sige farvel til et par spillere inden søndag, kan han stille med et uhyggeligt stærkt hold. Klubledelsen har nemlig formået at holde fast på en god stamme af spillere, da målet også er hurtig tilbagevenden til landets bedste række. Samtidig har man i Peter Sørensen fået en sand indpisker, der også formår at holde en stærk disciplin – noget der er brug for i Århus.
Vejle ville også gerne hurtigt tilbage i Superligaen, men sidste sæsons ringe efterår gjorde, at klubben måtte skille sig af med flere løntunge spillere og i stedet se fremad. I foråret vandt de tilbageværende spillere kun én kamp i divisionen, og selvom holdet har fået forstærkninger som Anders Clausen og Kim Olsen, er det virkeligt svært at se, hvordan holdet skal hæve sig adskillige niveauer fra start.
Man skal dog bestemt ikke afskrive Vejle fra kampen om oprykning, men samtidig må AGF i den grad ønske at sætte en rival på plads fra start. Det skal de have gode chancer for søndag eftermiddag. 2-tallet giver godkendt odds 1,85 hos Bet365.
Få 1000 kroners bonus hos Bet365 her
Stor startbonus - Masser af LIVE betting - God support