Fodbold, Tip: Under 2,5 mål til odds 1,97 ved Pinnacle Sports
Champions League-kvalifikationens 3. rundes returopgør afvikles for manges vedkommende onsdag aften – Zenit St. Petersborg tager hjemme imod Unirea Urziceni. Det første opgør endte uden scoringer, og vi tror på endnu en målfattig affære. Zenit St. Petersborg er for alvor kommet i gear i den hjemlige liga, hvor de nu nyder et solidt nipointsforspring til CSKA Moskva, der er den nærmeste forfølger. En del af forklaringen på, at Zenit St. Petersborg har klaret sig så godt, findes i holdets defensiv, der meget sjældent lukker mål ind. I 15 ligakampe er keeper Malafeev blot blevet passeret seks gange. Det første opgør, der stod i Rumænien, sluttede som nævnt i indledningen ved cifrene 0-0. Unirea Urziceni fik en mand vist ud i første halvleg, men de russiske gæster formåede ikke at omsætte overtal til udebanescoring. Zenit St. Petersborg fulgte op på kvalifikationskampen ved at besejre den daværende liga-2’er, Rubin Kazan, med 2-0. Unirea Urziceni har indtil videre spillet to kampe i den bedste rumænske række, og begge kampe er endt i nulløsninger. Unirea Urziceni havde den næstbedste rumænske forsvarskæde i den forgangne sæson, og noget kunne tyde på, at man igen i denne sæson opprioriterer de defensive dyder. Vi forventer, at Unirea Urziceni får det svært i Rusland. Zenit St. Petersborg er favoritter, og spillerne herfra bør være i stand til at kontrollere opgøret. For Unirea-mandskabet vil et udebanemål naturligvis være kærkomment, men vi har svært ved at se gæsterne komme frem til store åbne målchancer. Vi tror på endnu et målfattigt opgør og anbefaler derfor spillet på under 2,5 mål, der belønnes med odds 1,97 ved Pinnacle Sports.