Fodbold, Tip: Twente +0,5 til odds 2,04 ved Pinnacle Sports
Mestrene og pokalvinderne i hollandsk fodbold mødes i weekenden i den såkaldte Super Cup, og her tror vi på outsiderne fra Twente, som bør have gode chancer mod et Ajax-hold, der har en helt anden kamp i tankerne.
Præcis som skotske Celtic, som vi spiller imod i et andet spil i dagens SpilXpressen, så spiller også Ajax Amsterdam i øjeblikket kval-kampe om at komme med i Champions League. Og der er så store penge og så meget prestige i at være med i denne turnering, at det for mange klubber er sæsonens altoverskyggende mål.
I sammenligning med kvalifikation til Champions League betyder Super Cup´en intet, og da Ajax i den første kamp mod græske PAOK skuffende kun fik 1-1 på hjemmebane, så er de virkelig presset inden onsdagens returopgør på udebane.
Twente er forsvarende mestre og vandt den ene af to kampe mod Ajax i sidste sæson. De satser på at ligge i toppen igen i denne sæson, og dette er deres sidste test inden sæsonstarten i næste weekend. Derfor formodes det, at klubben der ikke er forvænt med alverdens titler, vil stille i stærkeste opstilling og gå hårdt efter sejren.
At vi kan få odds 2,04 på at Twente enten vinder eller spiller uafgjort mod et Ajax-hold, der har en langt vigtigere kamp fire dage efter, må og skal være for højt.