Fodbold, Tip: Sønderjyske Moneyline til odds 1,9 ved 188bet
Vi er nået til den tredje spillerunde i Superligaen, og her tager SønderjyskE hjemme imod Esbjerg fB. Mens SønderjyskE er kommet ganske fint fra land, er Esbjerg fB endnu uden point overhovedet.
SønderjyskE lignede undervejs i sidste sæson en nedrykker, men holdet fra Haderslev sluttede flot af og sikrede dermed endnu en sæson i den bedste danske række. Efter bare to kampe i den nye sæson sidder vi med en fornemmelse af, at nedrykning slet ikke bliver aktuelt.
SønderjyskE havde en hård opgave, da de i første spillerunde skulle møde FC København på hjemmebane. Det var dog sønderjyderne, der kom bedst fra start, da Rasmus Hansen kunne omsætte et straffespark til scoring efter bare 20 minutters spil. I anden halvleg vendte kampen imidlertid, og to nervøse selvmål var stærkt medvirkende til, at SønderjyskE måtte indkassere et 1-3-nederlag. I den efterfølgende runde var man i aktion ude mod FC Nordsjælland, og her sad SønderjyskE på langt størstedelen af begivenhederne i første halvleg, der dog sluttede målløst. Nordsjællænderne fik bragt sig tidligt i front i anden halvleg, men SønderjyskE svarede igen og hentede en 2-1-sejr.
Esbjerg fB gjorde en god figur i den forgange sæson, men starten på denne nye sæson lover ikke alt for godt. Mandskabet fra vestkysten åbnede med et 0-3-nederlag i Odense, og i sidste runde måtte man se sig slået af FC København ved cifrene 1-2. Godt nok har man mødt de to største titelfavoritter, men alligevel må to tidlige back-to-back nederlag tære på selvtilliden.
Vi synes, at SønderjyskE har vist lovende takter, og vi tror på, at de kan levere et positivt resultat mod Esbjerg fB. Sidst de to hold mødtes, trak SønderjyskE sig sejrrigt fra opgøret.
SønderjyskE moneyline, hvor vi får hele indsatsen retur ved uafgjort, kan spilles til odds 1,90 ved 188bet. Tør du satse på ren SønderjyskE-sejr, så er oddset højest hos Bet24, der har odds 2,75.