Fodbold, Tip: 1-tal til odds 1,79 ved Pinnacle Sports
OB er snublet i guldkampen i de to seneste sæsoner, men nu skal det være for fynboerne, som har formået at holde på alle profilerne fra den forgangne sæson. Tilmed har den odenseanske klub været på rov hos konkurrenterne, hvor Andreas Johansson bl.a. er hentet fra AaB. Sæsonen på Fyn kan derfor meget vel starte med tre point!
Er der noget, de gerne vil på Fyn, så er det at vinde DM-guld. Klubben tørster i den grad efter den ultimative triumf i landets bedste fodboldrække. I vinters var Utaka & co. på sporet af guldtriumfen, men et gevaldigt formdyk i foråret efterlod klubben på 2. pladsen, hvor de kunne se FC København løbe med guldet foran næsen på dem.
Nu er tavlen dog vasket ren for Lars Olsens tropper, som ser ud til at stå endnu stærkere til denne sæson. Holdet har nemlig formået at holde på stammen af spillere, og krydret med Johansson fra AaB, talentet Kadrii fra B93 og Toft fra HB Køge, ser det bestemt ikke tosset ud inden sæsonpremieren.
Esbjerg overraskede bestemt positivt i sidste sæson, men ligesom OB gik holdet ned i foråret. Dermed mistede vestjyderne chancen for medaljer. Starten på Superligaen 2010/2011 kan også blive meget hård for Ove Pedersens tropper, når de gæster Fyn. Historisk set har de nemlig enorme problemer med fynboerne, som har slået vestjyderne fem gange i de seneste seks kampe.
OB har altid været solide på hjemmebane, og efter sommerens foreløbige ageren på transfermarkedet blomstrer optimismen igen i det fynske. Vi tror på hjemmesejren til flotte odds 1,79 hos Pinnacle.