Fodbold, Tip: Handicap 2-tal til odds 2,87 ved Betsafe
Uruguay-landstræner Óscar Tabárez har hidtil ved VM-slutrunden været forskånet for mærkbare skades- og karantænesituationer, men han får så sandelig brug for sine taktiske evner i den forestående semifinale. Vi tror, at hollænderne avancerer til finalen. I semifinaleopgøret mellem Uruguay og Holland er sidstnævnte udnævnt til favorit, og det er med rette, synes vi. Holland har vist sig at være et ganske effektivt mandskab, der udnytter de muligheder, som opstår. Bert van Marwijks fokuspunkt synes først og fremmest at være ved defensiven, men når denne er sikret, har man altså nogle dygtige individualister, der kan afgøre sagerne oppe foran. Profiler som Arjen Robben, Wesley Sneijder og Robin van Persie forventes at få mærkbart lettere arbejdsbetingelser mod Uruguay, end sydamerikanernes tidligere modstandere har haft det. Således må ”Le Celeste” nemlig undvære den stærke venstreback Jorge Fucile, der er ude med karantæne, samt midtbanemanden Nicolás Lodeiro, der brækkede en knogle i foden mod Ghana. Et endnu større minus kan endog bliver personificeret ved anfører Diego Lugano, der måtte udgå med en knæskade tidligt i kvartfinalen. Bliver Uruguays ”hårde hund” ikke klar, venter Diego Godín, der også regnes for tvivlsom, og Andrés Scotti i kulissen. Endelig må det også nævnes, at den formstærke angriber Luis Suárez sidder over med karantæne, da han tog hånden til hjælp for at undgå en Ghana-scoring i den forlængede spilletid i kvartfinalen. Der har floreret nogle spekulationer om, hvorvidt den hollandske angriber Robin van Persie skulle være kampdygtig i semifinalen – disse er for nyligt manet til jorden; Arsenal-herren spiller. Til gengæld kommer hverken Gregory van der Wiel eller Nigel de Jong i aktion, da begge sidder over med karantæner. At Ajax-bomberen Luis Suárez ikke er med i semifinalen, er et massivt minus for Tabárez’ tropper. Hvis Diego Lugano ikke bliver kampklar, er man uden holdets måske to mest formstærke spillere, og da skal Holland altså have rigtig fine muligheder for at sikre det videre avancement. I forvejen synes vi, at hollænderne bør være favoritter, og når de så samtidig hjælpes på vej af Uruguay-uheld, falder vores anbefaling på Holland til at vinde med mindst to mål til odds 2,87 hos Betsafe.
Få 1000 kroner i bonus hos Betsafe her
1000 kroner i bonus - Ønsk selv odds - Fokus på Danmark