Fodbold, Tip: Ghana går videre til odds 2,66 ved 188bet
Fem ud af seks afrikanske hold røg allerede ud i gruppespillet ved VM, men én nation lever stadig - og hele Afrika står nu bag dem. Ghana er holdet, som alle afrikanere nu støtter, og det er slet ikke umuligt at de spiller sig videre til en overraskende semifinaleplads.
Ghana har spillet frisk fodbold, og de efterlod et fint indtryk i en svær gruppe, hvor Tyskland, Serbien og Australien var de andre modstandere. Her rakte de fire point lige akkurat til at gå videre, og man må sige, at de ikke har været uheldige med modstanderne i playoff-kampene. Først mødte de USA, som de ekspederede ud efter forlænget spilletid, og her i kvartfinalen gælder det så Uruguay, som ganske vist har gjort det pænt så langt, men ikke just er en VM-stormagt.
Uruguay gik sikkert videre fra gruppen med værtsnationen Sydafrika, det mest skuffende hold ved VM, Frankrig, og så Mexico. Det var flot at vinde puljen, men også de var heldige med modstanderen i 1/8-finalen, hvor upåagtede Sydkorea ventede. Efter en tæt kamp, hvor Sydkorea lige så snildt kunne have trukket det længste strå, så slog farlige Suarez til for Uruguay, og der er ingen tvivl om, at Ghana er nået et langt stykke mod avancement til semifinalen, hvis de kan holde angrebsduoen Suarez og Forlan nede på så få chancer som muligt. De to har tilsammen scoret imponerende fem mål i fire kampe.
Ghana har dog også et farligt offensivt våben i Gyan, og han er sammen med Boateng blandt holdets største stjerner. Spiller de og resten af holdet op til deres bedste, så er der en meget tæt kamp i vente, hvor Uruguay hos bookmakerne er gjort til alt for store favoritter. 188bet har således odds 2,66 på, at Ghana går videre. Det må være for højt på Afrikas eneste tilbageværende nation.