Fodbold, Tip: 2-tal til odds 2,94 ved Pinnacle Sports
Der er lagt i kakkelovnen til nogle store kampe allerede i VMs 1/8-finaler. Søndag har vi det første stormøde, når de europæiske giganter England og Tyskland tørner sammen. Her tror vi på tyskerne, som har spillet flot fodbold i gruppespillet.
Selvom tyskerne startede med en meget flot 4-0 sejr over Australien, kom de i problemer, da de tabte til Serbien og i sidste kamp skulle bruge sejren mod Ghana. Med en sejr på 1-0 i den sidste kamp lykkedes det dog at komme videre på gruppens førsteplads, og det har været befriende at se den måde, som tyskerne har spillet på. Modsat mange af de andre hold, så har de ikke været bange for at angribe og bringe en del folk med op i modstandernes felt, og det har givet et hav af chancer. Desværre har de ikke formået at udnytte så mange af dem, men de er nu nok også fint tilfredse, hvis målene i stedet kommer mod England.
Englænderne var på forhånd spået som en af VM-favoritterne, men spillemæssigt har de slet ikke levet op til de forventninger. I VM´s nemmeste gruppe havde de store problemer med at gå videre, og der har i den grad manglet overskud og fantasi i deres spil. De største stjerner som Rooney, Gerrard og Lampard virker trætte og tunge, og kommer de ikke for alvor i omdrejninger mod Tyskland, så vil de blive overløbet af en stærk tysk midtbane, som i Özil har en af VM´s hidtil mest spændende spillere.
Bookmakerne har gjort England til smalle favoritter, men her vi uenige, og det giver god mening at prøve et spil på en tysk sejr til flotte odds 2,94 hos Pinnacle Sports.