Fodbold, Tip: 2-tal til odds 2,15 ved Pinnacle Sports
Slovenien topper noget overraskende gruppe C ved VM i Sydafrika. Med til historien hører dog også, at holdet mødte gruppens svageste hold, Algeriet, i den første runde. Her præsterede USA på imponerende vis at få 1-1 mod England takket være en katastrofal målmandsfejl.
Slovenien og Algeriet mødtes i en kamp, der var blandt VMs absolut mest chancefattige. Ingen af de to hold virkede til at have evner eller mod til at gå til angreb, men samtidig virkede mandskaberne også usandsynligt uinspirerede. Det var meget småt med chancer i den første halvdel af kampen, men i anden halvleg var det rent faktisk Algeriet, som kom frem til de bedste tilbud. Desværre for algerierne droppede deres målmand noget så fælt til sidst i kampen, da slovenerne vandt kampen takket være kombinationen af et ufarligt forsøg og ukoncentreret målmand.
USA gjorde derimod en glimrende figur mod England, der ellers også spillede en god kamp. Englænderne bragte sig foran ved Steven Gerrard, men målmand Green var i gavehumør i det engelske mål, hvorfor amerikanerne kunne udligne til 1-1 på et vaskeægte målmandsdrop. Herefter spillede USA faktisk op med England i store dele af kampen, men desto længere kampen skred frem, desto større blev presset også på Tim Howard i målet. Faren blev dog afværget en utal af gange med slutresultatet 1-1 til følge.
Begge hold har uden tvivl tanket selvtillid efter første runde, men Sloveniens sejr kom på en meget billig baggrund. USA derimod kan komme til dette opgør med oprejst pande, og vi tror på den amerikanske sejr til odds 2,15 hos Pinnacle Sports.