Søg på SpilXperten
Tidligere blev spilforslagene postet på denne side, men fremover kan du finde statistikken og tidligere spil her: SpilXpressen i ekspertpanelet
Hvis du kunne tænke dig at modtage vores nyhedsbrev, kan du tilmelde dig gratis på to minutter via denne guide.
2. Vælg brugernavn og password og gå videre til næste trin.
3. Udfyld felterne og gå videre til sidste trin. OBS! Telefonnummer, land, by, Skype og Messenger er ikke påkrævet.
4. Under ”Gratis spil-services” sætter du flueben ved SpilXpressen, accepterer vilkår og betingelser og trykker opret profil.
5. Du modtager nu nyhedsbrevet fra SpilXpressen, næste gang vi udsender det.
Har du allerede en brugerprofil på SpilXperten?I så fald skal du bare logge ind i højre hjørne og vælge ”Rediger profil” samme sted. Herefter kan du scrolle ned ad siden og under dine profiloplysninger tilmelde dig ved at sætte flueben og trykke ”Gem profil”.
Fodbold, Tip: Under 2,5 mål til odds 1,85 ved bwin
Der var engang, hvor "The New Firm" mellem hovedstadens to største klubber bød på ægte topkampe om guld og sølv. Med Brøndbys nedtur de seneste par år er det ikke tilfældet mere, men der står nu masser på spil søndag aften på Brøndby Stadion. Udover æren og håneretten, som er nok så vigtig i disse opgør, så handler det om bronzemedaljer for hjemmeholdet og guldmedaljer for gæsterne.
Brøndby har pointmæssigt forbedret sig væsentligt siden Henrik Jensen tog over i trænersædet, og de er nu kun ét point bag AaB på tredjepladsen. Den placering i top-3, som for blot få runder siden så helt umulig ud, er nu det altoverskyggende i mål for klubben på Vestegnen. Selve spillet er ikke meget bedre end i Kent Nielsen-tiden, men det virker dog mere direkte, og det har altså kastet fint med point af sig. I de første kampe under Henrik Jensen var der masser af mål i Brøndbys kampe, men siden er der også kommet bedre styr på defensiven, og de fire seneste kampe er alle endt under 2,5 mål - og rent faktisk kun med fem mål i alt.
Gæsterne fra FC København er på sikker kurs mod endnu et mesterskab, og meget skal gå galt hvis de skal sætte et forspring på seks point over styr i de sidste fire spillerunder. Første skridt på vejen mod guldet kan være en sejr i Brøndby, men der er ingen tvivl om, at hjemmeholdet vil bide godt fra sig, og uanset hvilken form holdene måtte være i inden dette derby, så er opgørene som regel altid meget tætte - og oftest målfattige. Kigger man på kampene i de seneste tre sæsoner, så er hele seks af otte indbyrdes opgør endt under 2,5 mål, hvilket også var tilfældet for denne sæsons to hidtidige kampe.
Tager man oven i købet i betragtning at begge hold har spillet syv af 11 forårskampe under 2,5 mål, så begynder der for alvor at tegne sig et rigtigt godt spil på få mål i kampen. Når der står så meget på spil, når favoritholdet er på udebane og absolut ikke skal vinde kampen og når holdene i forvejen har en tendens til at spille målfattige kampe, så skal odds 1,85 på under 2,5 mål være et rigtigt godt spil i søndagens opgør.
Spilxperten er med, når sæsonens største fodboldbegivenhed afvikles lørdag aften kl. 20.45 på Wembley.…
Superligaen står foran en allersidste spændende runde, og den tidligere landsholdsspiller og fast Superliga-ekspert her på siden, Per Pedersen, er klar med sine seks tips.…