Søg på SpilXperten
Tidligere blev spilforslagene postet på denne side, men fremover kan du finde statistikken og tidligere spil her: SpilXpressen i ekspertpanelet
Hvis du kunne tænke dig at modtage vores nyhedsbrev, kan du tilmelde dig gratis på to minutter via denne guide.
2. Vælg brugernavn og password og gå videre til næste trin.
3. Udfyld felterne og gå videre til sidste trin. OBS! Telefonnummer, land, by, Skype og Messenger er ikke påkrævet.
4. Under ”Gratis spil-services” sætter du flueben ved SpilXpressen, accepterer vilkår og betingelser og trykker opret profil.
5. Du modtager nu nyhedsbrevet fra SpilXpressen, næste gang vi udsender det.
Har du allerede en brugerprofil på SpilXperten?I så fald skal du bare logge ind i højre hjørne og vælge ”Rediger profil” samme sted. Herefter kan du scrolle ned ad siden og under dine profiloplysninger tilmelde dig ved at sætte flueben og trykke ”Gem profil”.
Fodbold, Tip: 1-tal til odds 3 ved Pinnacle Sports
Det er efterhånden en hel del år siden, at der reelt var spænding i opgørene mellem de to Manchester-hold, City og United. Sidstnævnte har været én eller flere klasser over bysbørnene, men den nyrige City-klub har forstærket sig væsentligt op til denne sæson, og det rækker foreløbig til en acceptabel fjerdeplads i Premier League.Dermed bryder City også med al sandsynlighed den sædvanlige top-4, der har regeret i toppen af engelsk fodbold de senere år. Chelsea, Manchester United og Arsenal er stadig at finde på de tre øverste pladser, men med Liverpool seks point efter City, så er der begrundet håb om to Manchester-hold i denne sæsons Champions League, og det vil være det første store skridt på vejen for Citys forsøg på at blive et potentielt mesterhold.
Med indkøb af spillere som Adebayor, Tevez, Wright-Phillips og Kolo Toure så har City på papiret efterhånden et hold, der er stort set lige så stærkt som de andre topklubber. Problemet er at få indarbejdet et spilkoncept, som de mange stjerner kan indordne sig efter, og den slags tager tid. Der er op- og nedture for et så sammensat hold, men noget tyder på, at formen er helt i top for tiden. Tre sejre i træk og en score på 14-2 taler sit tydelige sprog, og bedre optakt til det længe ventede lokalbrag kan City næsten ikke forlange.
Noget mere dystert ser det ud for United, der røg ud af Champions League mod Bayern München og som kun har fået ét point i de to seneste Premier League-kampe. Mesterskabet er så småt ved at smuldre i deres hænder, og fraværet af topscorer Rooney har gjort ekstremt ondt. Senest skuffede de ved at spille 0-0 i Blackburn i en kamp, hvor angrebet bestod af Berbatov og unge Macheda. De skuffede begge, og da Rooney næppe bliver klar til denne kamp heller, så stiller United sandsynligvis igen med et tandløst angreb.
City vandt i januar på hjemmebane mod United i Liga Cuppen (tabte dog samlet), og de kan sagtens snyde storebror igen. Hjemmeholdet er i forrygende form, og mod et slidt United-hold uden den store selvtillid kan det sagtens ende med en City-sejr. Pinnacle Sports har fremragende odds 3,00 på 1-tallet.
Der er dømt drama i Superligaen, når Horsens og Brøndby mødes i et slag, der afgør, hvem der har en fremtid i Danmarks…
Finalen i dette års udgave af den spanske Copa del Rey står mellem ærkerivalerne Real Madrid…