Det blev brugeren ’mikkelsune’, som løb af med hovedpræmien i vores for nyligt afsluttede Premier League-konkurrence, som blev afholdt i samarbejde med Sportingbet. Derfor kan Mikkel plus en heldig ledsager nu se frem til at benytte hovedpræmien, som består af to overnatninger i London, flybilletter t/r samt billetter til opgøret Portsmouth – Liverpool i denne kommende weekend, hvor arrangementet løber af stablen. Det var dog ikke nogen let vej til førstepladsen erkender vinderen, der ellers lå godt til igennem hele konkurrencen.
”Jeg var fra starten godt klar over, at i en konkurrence med mange dygtige tippere var jeg nødt til at satse lidt ekstra, hvis jeg skulle have en chance blandt toppen, og så måtte det jo bære eller briste. Derfor satsede jeg på de høje odds igennem konkurrencen. Jeg spillede stort set ikke på en kamp under odds 2 de første ti kuponer. Ved de sidste to kuponer spillede jeg udelukkende på de "sikre" sejre, da jeg syntes, at jeg havde nok forspring til at kunne gøre det.” fortæller den glade vinder, som altså her afslører taktikken for den sejr, der sender ham til London inden jul. Samtidig løfter han sløret for, hvem der får fornøjelsen af at rejse med til London, og det er tydeligvis noget, der er tænkt godt igennem inden afgang.
”Den heldige medrejsende er min kæreste. Det kunne helt sikkert have været en fed drengetur, men jeg bliver nødt til at bestikke hende lidt en gang i mellem. Sådan en shoppingtur til London har jo kæmpe værdi, og så giver det udbetaling af mange timers betting foran computeren uden brok,” fortæller Mikkel med et smil på læben.
På trods af en rigtig flot indsats i konkurrencen og mange uger i førersædet, turde vinderen dog ikke rigtig tro på det, før hele regnskabet var gjort op til sidst. De sidste uger var der da også nerver på, når krydserne skulle sættes.
”Ja, det gik jo en del bedre end forventet, men især i den sidste uge var der ekstra nerver på, når der skulle udfyldes kuponer,” fortæller den glade deltager og fortsætter:
”Jeg var først sikker på sejren, da jeg kunne se, at jeg lå øverst efter sidste kupon var afgjort. Jeg har kun bettet seriøst i cirka et år efterhånden, men hvis der er én ting, jeg har lært, er det, at intet er sikkert i sport.” afslutter ’mikkelsune’, der altså kan se frem til en hyggelig weekend med kæresten i London, hvor der - foruden fodbolden - også bliver tid til en del shopping i Londons julepyntede gader.
SpilXperten.com og Sportingbet ønsker endnu en gang Mikkel tillykke med sejren i konkurrencen, ligesom vi ønsker både Mikkel og kæresten en god tur til London.