Den søde juletid nærmer sig med hastige skridt, hvilket også kan mærkes her på SpilXperten.com. Således går nyhedsbrevet SpilXpressen, der udsender spilforslag direkte til din indbakke hver tirsdag og fredag, på juleferie frem til d. 5. januar 2010, hvor vi vender stærkt tilbage.
Afslutningen på 2009 blev da også fin, da weekendens to bedste spil fra SpilXpressen sad i skabet. Napoli slog nemlig Chievo sikkert, mens Bayern München og Hertha Berlin gik amok i målrus på Allianz Arena.
Der vil ikke blive udsendt nyhedsbrev i de to kommende uger, hvilket træder i kraft fra i morgen tirsdag, hvor der altså ikke udkommer et eksemplar af SpilXpressen. I stedet vil vi opfordre folk til at læse her på siden, hvor vores eksperter og boblere stadig vil byde ind med spilforslag til jule- og nytårsdagene. Samtidig kan du også klikke ind i vores forum og dele dine egne tanker omkring julens bedste spil, hvor der bl.a. er masser af Premier League-fodbold og vintersport på programmet.
Har du endnu ikke meldt dig til nyhedsbrevet kan du læse mere om det og tilmelde dig her: SpilXpressen
Samtidig vil SpilXpressen gerne takke for 2009 og ønske alle et godt og indbringende 2010.