SpilXperten har overtalt en succesrig storgambler til at fortælle historien om, hvordan han egentlig er endt i en situation, hvor hverdagen handler om fodbold og odds - og hobby er blevet til arbejde. Han fortæller i en artikel-serie om de sjoveste episoder, de svære valg, de mange bekymringer og de fantastiske glæder ved det at udvikle sig til – og i dag være – det som mange af os drømmer os: Gambler af profession.

Pengene ruller
Det kan godt være, at jeg kun vandt 11 kroner i min første måned som seriøs gambler, men hvilken spænding jeg fik for de småpenge! Den første weekend i måneden spillede jeg for 6350 kroner, og jeg var en omvandrende adrealin-bombe, som tjekkede livescore.com hvert femte minut. Det blev bestemt ikke mindre, da jeg efter den weekend i mit nye fine regnskab kunne registrere et plus på 1730 kroner. Jeg var i himlen! Langt om længe havde jeg set lyset – godt hjulpet på vej af min nye mentor naturligvis – men hvilken fed fornemmelse at tjene gode penge på sin helt store hobby.

Det varede ikke længe, før jeg tog den store lommeregner fra handelsskolen i brug, for der skulle jo være cifre nok til at rumme de gigantiske tal, som inden længe ville rulle henover displayet. Med 1730 kroner tjent på én weekend, så var regnestykket jo ganske enkelt. Med 52 weekender om året og fem hverdage imellem hver weekend, så ville det vel ikke være for meget at forlange, at de fem dage kunne generere lige så stort plus som ugens sidste to dage. Tilbage stod et langt og dejligt seks-cifret tal på lommeregneren, som svarede til hvad en gennemsnitsdansker får i netto-løn pr. år. Det virkede næsten for godt til at være sandt, at jeg kunne sidde i min lille lejlighed, håndplukke fodboldkampe og vinde kassen, mens resten af Danmark skulle knokle mindst 37 timer hver uge for at tjene de samme penge.

Og det gik da også lynhurtigt ned ad bakke igen! En uge senere sagde saldoen minus 196 kroner, og jeg vat naturligvis, som alle andre småspillere der oplever deres første nedtur, allerede ved at opgive ævred. Der var jo pludselig ikke så meget ved at sidde foran computeren flere timer om dagen og ligefrem TABE penge, og det var også som om at hyggen og det konstante smil i mit ansigt lige så stille og roligt blev mindre jo flere scoringer, der gik imod mine spil. Opturen kom dog igen midt på måneden, hvor fire medium-spil gik sikkert hjem, og glæden var meget høj – lige indtil et max-spil røg i vasken, og jeg igen var i nul. Det var én lang rutchebanetur hele måneden, og jeg var slet ikke vant til den følelse, at man det ene øjeblik kunne stå med et overskud på 1000 kr., og det næste pludselig stå med et tilsvarende minus. Det sled i den grad på nerverne, og humørsvingningerne den måned var mange. Det ene øjeblik kunne jeg ligne et damp-barn på lykkepiller, mens jeg et par timer siden mere mindede om et heroin-vrag med depression.

Da måneden var omme og de 11 kroner var vundet følte jeg mig helt udkørt, men stadig ved godt mod. Jeg begyndte så småt at indse, at dette måtte være en lang proces, som ikke ville køre 100 % fra dag 1. Udover at vænne kroppen til de mange op- og nedture, så handler det i starten meget om at udvælge de rigtige kampe i det kæmpestore udvalg. Man kan nemt få en tendens til at se værdispil alle vegne, men igen skal man huske på, at man skal være så mange procent klogere end oddssætteren på den specifikke kamp, at man kun sjældent finder rigtig god værdi. Når det kommer til stykket, så er det bedre at spille de kampe, hvor man med sikkerhed (eller så sikker man nu kan blive) kan sige, at der er klar værdi i kampen. Dernæst gælder det om at spille de rigtige beløb, og det kan også være svært at skelne mellem et medium- og et max-spil. Det kan være fristende at stange store beløb ud på alle kampe, eller spille højere på det næste spil fordi det seneste er glippet, men det kommer der sjældent noget godt ud af.

I løbet af måneden fandt jeg også ud af, at selv en storgambler ikke automatisk laver kæmpe plus hver måned. Min mentor ramte også forbi mange gange, og også han havde en måned, der nogenlunde gik lige op. Han gav mig utroligt mange nyttige redskaber til min videre færd som seriøs gambler, og jeg fik for alvor et indblik i den spændende verden, som en professionel gambler lever i. Som for eksempel den dag, hvor han pludselig skrev til mig på mit arbejde for at spørge, om jeg ikke kunne spille nogen tenniskampe for ham, da han ikke kunne logge ind hos den pågældende bookmaker. Naiv som jeg var på det tidspunkt studsede jeg ikke over, at hans Internet fungerede udmærket til at kontakte mig på Messenger, men åbenbart ikke nok til at logge ind hos en bookmaker, hvilket jeg naturligvis ikke havde problemer med. Uanset hvad, så sendte han mig en liste over kampene, der skulle spilles, og jeg var noget forundret over, at beløbene trods alt ikke var større. ”1000 på ham, 800 på ham, 1200 på ham, 1000 på ham, 1000 på hende, 1200 på hende og 800 på hende”, lød beskeden – og jeg gik straks i gang med at spille kampene for ham. Vildt, tænkte jeg, at den såkaldte storspiller ikke spillede meget mere på en tenniskamp, end jeg spillede på mine store spil. Så langt var der måske alligevel ikke op til de bedste og største gamblere i landet. Noget klogere blev jeg dog, da kommunikationen sluttede med beskeden om, at han takkede for hjælpen, og at jeg godt måtte krydse fingre for de 8000 engelske pund, som jeg netop havde hjulpet ham med at spille…

Følg med i fortællingen om en storspillers tilblivelse og oplevelser her på Spilxperten. Et nyt afsnit lægges på siden hver mandag. Se tidligere afsnit her