Forårets første måned er overstået, og det betyder, at vi for anden gang skal kåre månedens bedste blog - denne gang for marts. Der var fem brugere om buddet, men én skilte sig ud og ramte et specielt emne, som kunne vække interessen hos en del læsere.
Det blev en helt ny bruger, der med en blog om fodbold i USA (Major League Soccer) løb med titlen efter en ærlig blog om egne tanker omkring det at begynde at oddse på MLS, ligesom brugeren siden hen bidrog med mange spændende spilforslag i kommentarfeltet til kommentarbloggen.
Det er olle07, som er vinderen af 'månedens blogger' for marts måned, hvilket udløser en gevinst på 300 point til hans SpilXperten-konto.
Olle07 er sidenhen blevet bobler på SpilXperten, hvor han i det talentfulde panel har bidraget med fire spilforslag indtil videre. Han har ramt de tre seneste spilforslag, så måske bør du også holde et vågent øje med olle07 i boblerpanelet, hvis du vil have spænding til de sene aften- og nattetimer, hvor Beckham og de andre stjerner i MLS folder sig ud.
Hvis du vil have chancen for at vinde de 300 point i næste måned, ja så er det bare at oprette en gratis bruger her på SpilXperten.com, logge ind og så gå til menupunktet "Blog", hvor du hurtigt og nemt kommer i gang med at skrive din mening om alt mellem himmel og jord.
Opret en gratis bruger på SpilXperten.com: Ny SpilXperten-profil