Danmark venter fortsat på sin nye spillelov og spillelovgivning, som egentlig skulle være trådt i kraft ved årsskiftet. Spilleloven blev dog sendt til EU-Kommissionen, hvor den i øjeblikket behandles. SKAT oplyser nu - i forbindelse med en høring af bekendtgørelsen omkring spilleloven - at man forventer en afklaring inden august. Samtidig er der blevet kastet mere lys over den kommende spillelovgivning, da SKAT har udsendt bekendtgørelsen til høringsparterne - det vil sige online bookmakere, Danske Spil m.fl. Den kan du blive klogere på er!
Ny spillelov og spillelovgivning: Vigtige punkter i bekendtgørelsen
- Tilladelsesindehaveren (altså bookmakeren) skal indhente oplysninger om kundens identitet i form af navn, adresse og CPR-nummer. Disse informationer skal derudover bekræftes af gyldig dokumentation.- Kunden skal dokumentere og verificere sine oplysninger i forbindelse med oprettelsen hos bookmakeren og senest ved første transaktion.
- Indtil kunden har dokumenteret sin identitet, kan der kun oprettes en midlertidig spillekonto. Denne kan der ikke trækkes ud fra og maksimalt indbetales 10.000 kroner til.
- Bookmakerne må ikke tillade, at der overføres penge internt mellem to eller flere konti hos dem. Det gælder fx ved de såkaldte 'buddy transfers'.
- Den nye spillelovgivning og spillelov sikrer også kunderne mod dårlig økonomi hos bookmakerne. I bekendtgørelsen ligges der nemlig op til, at bookmakerne skal have en seperat og modregningsfri konto, som ikke er i forbindelse med resten af bookmakerens midler. Disse midler skal modsvare spillernes tilgodehavender og kan kun bruges til at udbetale penge til kunden. Pengene skal være sikret mod fx insolvens.
- Bookmakernes hjemmesider skal være dansksprogede, ligesom supporten også skal være det.
- Bookmakeren skal gøre det muligt for en kunde at indstille kontoen således, at alt over x antal kroner på kontoen udbetales direkte til der, hvor kunden indsatte penge fra.
- Kunden kan i den nye spillelov anmode om midlertidig og endelig udelukkelse fra udbyderen. Beder kunden om endelig udelukkelse, kan denne først oprette sig som ny kunde tidligst et år efter. Samtidig skal bookmakeren oplyse om behandling af spilleproblemer og ludomani.
- Bookmakerne må ikke tilbyde kunder bonusser på forskellige vilkår.
- Kunder skal have minimum 60 dage til at opfylde krav til eventuel bonus.
- Bookmakerne skal nægte at modtage indsatser på kampe, hvor der er mistanke om aftalt spil/match fixing.
- Tilladelsesindehaver kan suspendere en kundes konto ved mistanke om overtrædelse af spillelovgivning eller bookmakerens regler. Bookmakeren skal træffe en endelig beslutning inden for 'rimelig tid'. Kunden skal bekendtgøres med beslutningen og modtage tilstrækkelig dokumentation for denne, ligesom Spillemyndigheden informeres om forløbet.
- Hvis ikke en bookmaker træffer en beslutning i løbet af 14 dage i forbindelse med en klagesag, skal den, som har udfyldt klagen - ifølge bekendtgørelsen til den nye spillelov - informeres.
- Bookmakerne må ikke tilbyde odds på sportsbegivenheder forbeholdt unge under 18 år. Altså kan der fx være tale om mangel på U17-kampe med landshold og så videre.
Skatteministeriets og Spillemyndighedens bekendtgørelse er sendt til høring hos interessenterne.
Spilleloven og spillelovgivning: Bookmakere og spilleselskaber på høringslisten
Bet365
Bet24
Bet-at-home
Betfair
Betsson
Betsafe
Betway
bwin
Centrebet
Danbook
Danske Spil
Digibet
Entraction
Expekt
Gamebookers
Gamesys
Ladbrokes
Microgaming
Neogames
Ongame
PAF
PartyGaming
PokerStars
Scandic Bookmakers
Sportingbet
Stanleybet
Unibet
William Hill
888
24hPoker