Det er med stor fornøjelse, at vi kan præsentere endnu en ekspert til vores dygtige panel af gamblere. Det drejer sig om eksperten ’cbll’, som nogen måske tidligere er stødt på rundt omkring på nettet. Nu har Christian, som er ekspertens borgerlige navn, i hvert fald fundet sig til rette på SpilXperten, hvor han vil poste spil fra flere forskellige sportsgrene og ligaer.
Således har den nye ekspert fokus på SAS Ligaen, college football (NCAA) samt flere basketballligaer som college basket, Euroleague og Adriatic League. Dermed kan man forvente et bredt spekter af spil fra eksperten, der selv beskriver de lidt specielle ligavalg på følgende måde.
”Jeg har altid haft en forkærlighed for amerikanske sportsgrene. Dels fordi, at jeg selv har boet derovre i en periode. College sportsgrenene – heraf NCAA Division I-A - er i min verden langt sjovere at følge, om det så er basketball eller football. Det fascinerer mig langt mere end NFL på det punkt, at disse unge knægte ikke får en rød reje for at spille – med undtagelse af uddannelsen. Det gør, at der er flere aspekter man skal inkludere, når man giver tips på college sportsgrene - motivationen og mere det mentale aspekt.”
Hvad man kan forvente af spilforslagene bliver meget forskelligt fra tip til tip, da eksperten også har forskellig indgangsvinkel til de forskellige sportsgrene. Således kan man bl.a. godt forvente en del læsning, når det kommer til NCAA.
”Mine basketballanalyser er ofte ret korte - men præcise. Derimod er jeg noget af en nørd, når det kommer til f.eks. NCAA-football. Her kan man nok forvente en del mere stats og generelt lidt mere nørd”
Du kan læse mere om cbll og hans spilforslag ved at klikke HER. Du kan desuden også allerede nu abonnere på hans spil via sms, hvis du under ’min profil’ tilmelder dig hans spilforslag.