Det er ikke mere end en måned siden, at Sportingbet bekræftede opkøbet af australske Centrebet. Det fik Sportingbet ind på det australske marked og styrkede positionen yderligere på andre markeder, men det ser ikke ud til at være nok i denne omgang. Nu har Ladbrokes - en af giganterne inden for online gambling - nemlig set sig lune på et opkøb af Sportingbet selv.
Der er for alvor gang i fusionerne og opkøbene inden for online gambling, der også inden længe kan se frem til nye arbejdsbetingelser pga. liberaliseringen af spilleloven i flere lande. Betsson opkøbte tidligere på året Betsafe, og hurtigt efter fulgte nyheden om Sportingbets store opkøb af Centrebet. I den tid har Ladbrokes også forsøgt at gøre forretningen større via opkøb, men i april faldt en aftale med 888 til jorden. Nu forsøger Ladbrokes sig så igen.
Ladbrokes har nemlig set sig lune på Sportingbet, der ellers lige har styrket deres position gevaldigt med købet af Centrebet, der sad på en solid del af det australske marked. Dermed kan Ladbrokes, hvis de lander en aftale med Sportingbet, komme direkte ind på hovedmarkeder som Australien, Spanien og Grækenland.
Sportingbet har bekræftet, at de har modtaget en forespørgsel fra Ladbrokes, men der fortsat ingen bud eller konkrete planer om overtagelse.
Hvad synes du? Kan det skade branchen, at der bliver færre, men større, spillefirmaer på markedet, eller er det godt for kunden? Giv dit besyv med nedenfor i kommentarfeltet, eller gør brug af din bonuskode til ladbrokes.